Lars Løkke: Ny trafikkommission skal se frem mod 2050
Kun ti månheder efter den seneste intrastrukturrapport er finansminister Lars Løkke Rasmussen rede til at nedsætte en ny infrastrukturkommission, der skal skabe en langsigtet vision for mobilitet og infrastruktur. Eksperterne jubler.
De tre mest presserende infrastrukturproblemer mellem 2020 og 2050. (Kilde: Dansk Industri - Grafik: Martin Kirchgässner)
Tema
Læs også
-
Transport-forsker: Glem toget - bilen vinder stort i Jylland
-
Forskere kalder rapport om Kattegat-bro for ren manipulation
-
Storstilet plan skal redde Østjylland fra at blive nyt Los Angeles
-
Transportministeren til Sverige: Betal selv den øresundstunnel
-
Stik mod anbefalingerne: Regeringen lukker pengekassen for nye veje
Læs mere om
Kattegatforbindelse eller ny Lillebæltsbro? Jernbanetunnel til Helsingborg?
Kun 10 måneder efter den store Infrastrukturrapport udkom, vil regeringen have økonomer, trafikforskere og erhvervsfolk samlet på ny – denne gang for at fokusere på den lange bane og vurdere, hvilke broer, motorveje og jernbaneforbindelser der er nødvendige for at leve op til borgernes og virksomhedernes krav på mobilitet i 2050.
»Allerede nu er der brug for at etablere et forum, der kan vurdere de samfundsøkonomiske implikationer af infrastrukturudviklingen i et perspektiv, som rækker videre frem end 2030,« siger finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) til Ingeniøren.
Finansministeren er formand for det regeringsudvalg med syv ministre, der netop nu udarbejder den store investeringsplan for transportsektoren frem til 2020. Og i dette planlægningsarbejde har det ifølge Lars Løkke Rasmussen vist sig, at der er brug for en langsigtet trafikvision, der kan give politikerne det nødvendige grundlag for at prioritere i strømmen af forslag til de næste årtiers mulige megainvesteringer i eksempelvis højhastighedsbaner, Kattegatbro eller ny nord-sydgående motorvejskorridor i Jylland.
Finansministeren ønsker dog endnu ikke at lægge sig fast på, hvorvidt der skal være tale om en kopi af den nuværende infrastrukturkommission eller om den eventuelt skal have en ny form og flere opgaver end den nuværende.
Løftet bliver mødt med begejstring hos Dansk Industri, der mest aggressivt har efterlyst behovet for en ny og mere agressiv kommission. For den første infrastrukturkommission har på vigtige områder ikke leveret varen.
»Kommissionen giver et præcist øjebliksbillede af de aktuelle problemer i den danske infrastruktur, men dens forslag til løsninger er meget få og rækker ikke meget længere end ti år frem i tiden,« siger direktør Lars Goldschmidt, DI.
Han mener derfor, at den næste infrastrukturkommission bør have så frie tøjler som muligt. Og opgaveformuleringen er helt enkel:
»Definér de opgaver som dansk infrastruktur skal kunne løse i 2050 og giv et bud på, hvad der skal gøres allerede nu for at nå målet,« siger han.
Ifølge medlem af den første kommission, professor ved Københavns Universitet Christian W. Matthiessen, er den aktuelle debat om Kattegatbroen et godt eksempel på behovet for en kommission, der ser længere frem i tiden. Trafikministeriets analyse trækker tæppet væk under projektet, mens den jyske analyse vurderer, at projektet er rentabelt.
»Og det er jo helt åbenlyst en forkert fremgangsmåde, der skaber forvirring hos politikerne. En ny kommission vil kunne fortælle politikerne, hvad der er op og ned i projektet, give dem bedre beslutningsgrundlag og forebygge dårlige beslutninger,« siger Christian W. Matthiessen






