Danmark vil vise omverdenen, at drivhuse ikke behøver være energislugere. Et nyt 4.000 kvadratmeter stort væksthus på Fyn, der skal stå færdigt og vises frem som demonstrationsanlæg, når FN holder klimatopmøde i København i november 2009, vil bruge mindre end halvdelen af den mængde energi, et normalt væksthus sluger.

Helt præcist vil man skære 60 procent af det gennemsnitlige energiforbrug i væksthuse. Men ambitionen rækker videre:

»På langt sigt mener vi, at man kan gøre væksthusgartnerierne til netto-energiproducenter. Vore beregninger viser, at de mange gartnerier, der ligger omkring Odense, vil kunne levere varme til 19.000 husstande,« siger Jesper Mazanti Aaslyng.

Han er afdelingsleder i Agrotech, Institut for Jordbrugs- og Fødevareinnovation og leder af to projekter, der skal vise den energirigtige vej frem for danske væksthusgartnerier.

Det ene drejer sig om at bygge og indrette demonstrationsprojektet på Fyn, nærmere bestemt hos gartneriet Hjortebjerg i Søndersø nordvest for Odense.

Det andet projekt drejer sig om at videreudvikle teknologien, så ambitionen om et gartneri med overskud af energi kan nås i 2017.

At der er hårdt brug for øget energieffektivitet på gartnerierne ses af, at de knap 500 danske væksthusgartnerier står for 0,9 procent af landets samlede energiforbrug.

»Vores vigtigste mål er at lagre den overskydende varme, som i dag går tabt i sommerhalvåret,« siger Jesper Mazanti Aaslyng.

Overskudsvarmen skal via varmevekslere og rørsystemer sendes ned i undergrunden under væksthuset. Der skal den gemmes og hentes op fra om vinteren. Lignende systemer er allerede taget i brug i nogle få hollandske gartnerier.

Et af de mest revolutionerende tiltag i det nye væksthus på Fyn bliver dog et gardinsystem, som kun lader de lysstråler slippe igennem, som har en bølgelænge, planterne kan udnytte. Andet lys og varmestråler bliver stoppet af gardinerne, der skal monteres over hovedhøjde.

Dermed bliver den overskydende varme holdt oppe i kippen, hvorfra luften suges ud til varmevekslere og videre til det underjordiske lager.

De papirtynde gardiner kommer til at bestå af 300 til 400 lag plastfolie, hvor hver enkelt lags tykkelse skal måles i nanometer. Lyset filtreres ved at blive reflekteret mellem de mange lag, oplyser udviklingschef Hans Andersson fra det svenske firma AB Ludvig Svensson, som skal levere gardinsystemet.

»Netop den type gardiner er noget helt nyt, som vi ikke er færdige med at udvikle. Men vi skal nok nå at have det færdigt inden november næste år. Væksthuset på Fyn bliver den første store afprøvning af dem,« siger han.

Ind- og udrulning af gardiner skal sammen med varme, vanding og tildeling af CO2 styres af en ny generation af software til indendørs klimakontrol. Denne software er fem ph.d.-studerende i færd med at udvikle på Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på Syddansk Universitet.

I klimastyringen indgår også belysning fra højintensitets-lysdioder (LED-lamper), som Philips og DTU Fotonik arbejder på at udvikle.

»Lige nu vil det ikke give nogen energimæssig fordel at gå over til LED-lamper i væksthusene. Men udviklingen på det område går så hurtigt, at Philips regner med, at de inden for fire år kan have LED-lamper klar, som er mere effektive end de højtryksnatriumlamper, gartnerierne bruger i dag. Desuden kan vi med LED-lamper bedre styre lysets farvesammensætning efter planternes behov, end vi kan med de nuværende lamper,« fortæller Jesper Mazanti Aaslyng.

Den danske væksthusbranche er den næststørste i Europa, kun overgået af den langt større hollandske.

Men hvis alt går, som Jesper Mazanti Aaslyng og hans samarbejdspartnere ønsker, vil danskerne komme helt i front i branchen, hvad angår energieffektivitet.

Fakta om drivhusprojekterne
* I alt 26 partnere arbejder sammen i projekterne "Væksthus koncept 2017" og "Intelligent energihåndtering i væksthuse": Fire universiteter (SDU, DTU, Aarhus og KU), to GTS virksomheder (AgroTech og Delta), 7 gartnerier og 14 andre virksomheder (bl.a. Danfoss, Philips, Senmatic og AB Ludvig Svensson).

* Det samlede budget er på 65 millioner kr. Pengene kommer fra Region Syddanmark, EU's regionalfond, Videnskabsministeriet samt de deltagende virksomheder og institutioner.