Glem den store LED-skærm på husfacaden. Hvad med at udstyre betonvæggen med hundredtusindvis af pixels i stedet? Eller lade hele gulvet i hotellet fungere som en skærm?

Det er ideen i en dansk opfindelse, som den 27-årige produktudviklingsingeniør Christoffer Dupont nu vil rejse verden rundt for at promovere.

»Det er en rigtig spændende periode, som projektet går ind i. Nu skal jeg finde ud af, om der er et forretningspotentiale, og om der er nogle kunder. Og det har jeg da helt klart en forventning om, at der er,« siger han.

En markedsundersøgelse har da også vist, at der er et markedspotentiale på 500 mio. kroner om året.

4.800 pixels i hver betonelement
I al sin enkelhed har den unge produktudviklingsingeniør støbt et kæmpe bundt optiske fibre ind i en betonplade, så enderne titter ud på hver side. Når en projekter så skyder et billede op på den ene side, lyser fibrene op som pixels i et billede på den anden side.

Den første prototype er netop blevet bygget færdig. Den består af fire skærme hver på 64 centimeter gange 48 centimeter, som indeholder omkring 4.800 pixels hver.

I næste uge rejser Christoffer Dupont til Dubai, hvor han vil præsentere sin idé for en række arkitekter og bygherrer, og hen over de næste par måneder skal han besøge glitterbyen Las Vegas og Shanghai i Kina.

Efter rejsen skal kundernes ønsker og krav indgå i den sidste udvikling af projektet, forklarer Christoffer Dupont.

»Så kan jeg jo spørge, om det er vigtigt, at de enkelte pixels ligger helt på rad og række i betonen – og hvis det er vildt vigtigt for dem, så må jeg jo hjem og arbejde på det. Eller hvis de synes at betonoverfladen skal være helt glat, så må jeg få det ført ind i processen,« siger han.

50.000 kroner per kvadratmeter
Det er tanken, at betonskærmene skal tage kampen op med de store LED-skærme, som for eksempel lyser op over Rådhuspladsen med nyheder og reklamer.

Christoffer Dupont regner med en pris på ca. 50.000 kroner per kvadratmeter for sin betonskærm.

Til sammenligning, oplyser ProShop Danmark - Danmarks eneste producent af lysaviser, at en lysavis som Politikens på Rådhuspladsen koster ca. 45.000 kr. per kvadratmeter plus computere til styring og til at generere billedet.

Til gengæld giver betonskærmene mulighed for helt nye placeringer – for eksempel i gulvet eller på vægge i gadeniveau, fordi de kan tåle at blive gået på og ikke kan slås i stykker af vandaler.

Og teknologien vækker opsigt hos arkitekterne:

»Det er jo superflot og lækkert! Enhver arkitekt vil jo elske at få fingrene i det her,« siger arkitekt Jakob Lange fra BIG, et af de mere eksperimenterende arkitektfirmaer herhjemme.

Men prisen er det store "men".

»Bare 3 x 3 meter kommer jo til at koste en halv million kroner - og det kan være meget, meget svært at overbevise en bygherre om at bruge så mange penge på en væg. Det er jo ham, der skal overtales, så derfor er Dubai nok ikke noget helt dårligt sted at forsøge at sælge den,« siger Jakob Lange, som spår teknologien store muligheder, når prisen kommer ned.

Indtil da vil projektorer være et fint alternativ, mener han.

Ingen kæmpeskærme i Danmark
Projektet har været undervejs i halvandet års tid, siden Christoffer Dupont fik ideen og udviklede den første lille prototype under et praktikophold ved betonvirksomheden Dalton i Århus.

Siden har han slået pjalterne sammen med Randers-virksomheden Confac og investeringsselskabet Syddansk Innovation, som forvalter penge fra Videnskabsministeriet. I alt er der skudt 1,5 mio. kroner i projektet, hvilket sikrer finansiering frem til næste forår.

Formentlig kommer vi dog ikke til at se meget til megawidescreen-husfacader eller Pacman i fortovsfliserne herhjemme.

På grund af Danmarks skrappe regler for digital skiltning vil markedet hovedsageligt ligge i udlandet. Derfor satser Christoffer Dupont heller ikke på at lægge produktionen her.

»Der er et temmelig stort arbejde med at få arrangeret de optiske fibre inden betonen bliver støbt – den del af processen kan med fordel lægges i Kina. Men vi satser på, at elementerne skal produceres på licens, så vi slet ikke er blandet ind i produktionen,« siger han.

Samtidig venter Christoffer Dupont og hans kompagnoner på svar, om det er muligt at patentbeskytte opfindelsen. Den afklaring vil de få indenfor den nærmeste fremtid, hvor det så vil blive afgjort, hvordan de skal gå videre med projektet - altså om de måske selv skal starte en produktion.

Han understreger, at det helt klart vil være bedst, hvis opfindelsen kan patentbeskyttes - og det er der heller ikke umiddelbart nogen grund til at den ikke skulle kunne.

Men tankerne om de alternative løsninger er nødvendige at gøre sig, mener han.

»Jeg er måske en lidt pessimistisk iværksætter. Jeg tager hele tiden forbehold, og forsøger at være realistisk - i forhold til andre halleluja-iværksættere, som bare kaster sig ud i det.«