Robotter, automatisering, nanoteknologi og nye pakkematerialer er fire potentielle vækstområder i den danske sektor for fødevareteknologi, men investorerne er relativt afventende over for investeringer i teknologier til fødevaresektoren.

Det viser en ny rapport, 'Nye teknologier i fødevaresektoren og investorernes interesse herfor' fra Ifau, Instituttet for Fødevarestudier og Agroindustriel Udvikling.

»Ventureselskaber og andre investorer i fødevareteknologi er mere parate til at investere i procesudstyr end i for eksempel nanoteknologi, der rummer store fremtidsmuligheder inden for overfladebehandling og i sensorer. Det kan skyldes, at brugen af nanoteknologi i fødevaresektoren er meget nyt,« forklarer Ifau's direktør Karen Hamann.

»Tilsvarende er der stor fokus hos investorer på emballage, biotek og it. Det viser sig ofte, at for at procesudstyr kan fange investorernes interesse må det gerne have flere applikationsmuligheder, f.eks. inden for farma, bioenergi eller noget helt tredje. Det gør en eventuel investering mere interessant for f.eks. et ventureselskab,« siger Karen Hamann og noterer sig, at RFID-tags eksempelvis endnu er ikke rigtig kommet i anvendelse i sektoren.

»Kilder i branchen vurderer, at omkostningerne til RFID skal længere ned, før det vinder bred udbredelse i den danske fødevareindustri.« siger hun.

Ifølge rapporten er det karakteristisk for nye fødevareteknologier, at de både skal modnes yderligere til kommercialisering, og samtidig skal det potentielle marked for dem være meget veldokumenteret, før de for alvor interesserer investorerne.

En gennemgang af kapitaludbydere og venturefondes porteføljeselskaber viser, at de foretrukne applikationer for nye teknologier i fødevaresektoren er processer, pakkematerialer og distribution.

Nye former for pakkematerialer har særlig interesse i fødevaresektoren, som på verdensplan skønnes at tegne sig for 70 procent af det globale marked for emballage.

Men til gengæld tjener indpakning af fremtidens fødevarer mange andre formål end bare at beskytte varen indeni under transport og oplagring.

For eksempel har kampen mod de enorme mængder affald i stigende grad udfordret emballageproducenter og forskere til udvikling af bionedbrydelige materialer for at nedbringe den samlede mængde af indpakning.

Rapporten oplyser således, at det europæiske marked for bionedbrydelige pakkematerialer var ca. 20.000 ton i 2002, mens det allerede tre år senere udgjorde ca. 50.000 ton.

Industrikilder oplyser til Ifau, at markedsværdien for nye nedbrydelige bioplast-produkter ventes at præstere vækstrater på 20 procent om året.

Et konkret eksempel fra Belgien fortæller om detailkæden Carrefour, der siden 2006 har solgt hakket kød i bionedbrydelige bakker lavet af fibre fra sukkerrør. Bakkerne produceres af Moonen Packaging, og de er helt komposterbare og kan tåle både fedt og vand. Der anvendes årligt mere end 20 millioner bakker i Belgien, og de sparer miljøet for mere end 300 ton polystyren.

Ifau konstaterer, at nanoteknologi må forventes at rumme betydelige muligheder for design af membraner til nye typer pakning af fødevarer. Det fransk-baserede Rosas har erklæret, at firmaet er på vej med en patenteret teknologi, som Rosas hævder vil kunne udvide hyldetiden for fødevarer fra 21 dage til 21 uger.

Teknologien er designet til termoformningsudstyr, som under processen med indpakning fuldstændig kan fjerne ilt omkring varen. Firmaets særlige dobbeltkammersystem er dog stadig under udvikling

Herhjemme har forskere ved DTU udviklet nye metoder til at detektere patogene bakterier i fødevarer, og flere af metoderne er baseret på nanoteknologi.

En af metoderne omfatter brug af et vippesystem i nanostørrelse til brug i sensorer, som kan farve låget over fødevarer, hvis der er patogene bakterier til stede i varen.

Vippesytemet består af ultrasmå sensorer, der påføres en kemisk forbindelse eller et antistof, som binder sig til de stoffer eller bakterier, man ønsker at detektere. Sker der kontakt med stoffet vil vippesystemet begynde at svinge i en resonans med en ny frekvens, der i dette tilfælde kan omsættes til synlige forandringer i emballagen.

Tidligere var maskiner og udstyr den væsentligste 'teknologi' ved produktion af fødevarer i industrien. Så kom ingredienser og emballage i ekstra fokus - og for de kommende år vurderer Ifau, at også bioteknologi, nanoteknologi, it og cleantech vil få en betydeligt mere fremtrædende rolle som teknologi til fødevareindustrien.

Overskrifterne for de tendenser er stigende efterspørgsel fra industri og forbrugere for øget dokumentation, fødevaresikkerhed og sporbarhed, samt et meget større fokus på reduktion af ressourceforbrug og miljøbelastningen ved produktionen.

Karen Hamann konkluder, at danske producenter af udstyr til fødevareindustrien er godt rustet til at tage fremtidens udfordringer op:

»De danske producenter er kendetegnet ved at have en stærk teknologi, en stor international erfaring og en høj grad af innovation.«

Dansk millliardeksport af fødevareteknolgi
Den danske sektor for teknologi til fødevareindustri er i dag stærkt eksportorienteret, idet eksporten udgør ca. 80 pct. af produktionen. I 2005 nåede eksporten af procesudstyr til fødevareindustrien over 15 milliarder kroner.¨

Tidligere var maskiner og udstyr den væsentligste 'teknologi' ved produktion af fødevarer i industrien. Senere blev ingredienser meget væsentlige, og i dag er der kommet et større fokus på emballage. For de kommende år vurderer Ifau, at også bioteknologi og it vil få en betydeligt mere fremtrædende rolle som teknologi til fødevareindustrien - især på grund af stærkt fokus på dokumentation, fødevaresikkerhed, sporbarhed og reduktion af ressourceforbrug.