/elektronik

Dieselproducerende svamp fundet i Sydamerikas jungle

Hidtil ukendt svamp kan omdanne træ til en lang række af de energirige kulbrinter, som fossil dieselolie består af. Man kan fabrikere diesellignende brændstof, hvis man skalerer processen op, siger videnskabsmanden, der fandt den.

Klik for at se billedet i stort

Denne svamp lever normalt i en gammel træsort i Patagoniens jungle. Den omdanner cellulose til højenergi-kulbrinter. Nu mangler, at eksperter i biodiesel fremstilling lærer at bruge svampen til et industrielt formål. (foto: Montana State University) (Foto: )


Læs også

Læs mere om

Dokumentation

Af Kent Krøyer, torsdag 06. nov 2008 kl. 07:44

Et forskerhold fra Montana State University er ved en tilfældighed faldet over en naturlig svamp, som producerer diesel-kulbrinter helt af sig selv.

Svampen er fundet under en ekspedition i Patagonien i Sydamerika, hvor forskerholdet var ude for at samle nyttige mikrober. Mens de undersøgte en gammel træstamme af en sort ved navn Ulmo, fandt de flere svampe inden i.

De opdagede, at en af svampene producerede gas, og ved at anbringe den under knappe iltforhold begyndte den at producere et antal forskellige kulbrinter og andre kemikalier, som normalt findes i almindelig dieselolie.

»Dette er den første opdagelse af en organisme, som er i stand til det. Det er en stor opdagelse,« siger professor Gary Strobel, som har ledet forskerholdet og mener, at opdagelsen kan føre til et alternativt brændstof, der kan erstatte fossilt brændstof.

Gary Strobel er dog ikke i stand til at sige, hvornår bilister vil blive i stand til at fylde svampediesel på deres biler. Kommercialiseringen af sådan en produktion er ikke inden for hans område, skriver universitetet i en pressemeddelelse.

Svampen, som har fået navnet Gliocladium roseum, omdanner træets ved til flygtige kulbrinter og kulbrintederivativer, blandt andet heptane, octane, benzene, pentyl, hexil, heptyl, octyl, sec-octyl og decyl alkohol. Men svampen kan også producere en lang række andre energirige substanser.

Gary Strobel kalder stofferne under ét for myco-diesel. Og han mener, at bilfabrikanter, som ikke vil bruge ethanol, måske hellere vil bruge myco-diesel eller nye brændstoffer, som er fremstillet af andre mikrober.

»Spørgsmålet er, om der er andre mikrober derude, som kan gøre det for os,« siger han.

Der er tidligere fundet mikrober, der kan fremstille lange kulbrintemolekyler, men ingen, der som Gliocladium roseum kan danne en hel vifte af mellemlange kulbrintekæder.

Forskere ved Yale University er nu gået i gang med at undersøge svampens gener, som måske er endnu mere værdifulde end svampen selv, hvis de kan isoleres.

»Det er bestemte enzymer, der sørger for omdannelsen af for eksempel cellulose til myco-diesel. Hvis den olieproducerende mekanisme i svampen kan forstås og kortlægges, så er vejen måske banet for en opskalering med endnu bedre effektivitet,« siger han.

Men han mener, at svampen vil kunne bruges til inddampning af brændbare, flydende brændsler. Det kræver formentlig blot en række specialister, der arbejder sammen om det, mener han.



06. nov 2008 kl 11:06

Finn Broesby-Olsen

Svampe kontra raps

Hvordan monstro energibalancen er i en produktion af kulbrinter baseret på disse svampe sammenlignet med dyrkning af f.eks. raps til 'dieselolie'?


06. nov 2008 kl 12:30

Kim Thunbo

Re: Svampe kontra raps



Det kommer nok an på hvor meget efterbehandling der skal til for at raffinere produktet så det eksempelvis kan bruges i dieselmotorer.

Den helt store forskel på at bruge en svamp som denne og raps er biomassepotentialet. Ved rapsolie benytter du jo kun en forholdsvis lille del af planten til olieproduktion. Svampen kan nok udnytte stortset hele planten.


06. nov 2008 kl 13:09

Christian Clausen

Re: Svampe kontra raps

Mere interessant er det hvordan arealforbruget er.

Den begrænsende faktor bliver den jord hvor biomassen skal dyrkes. Hvis man kan få en svamp til at lave diesel fra affaldsbiomasse optager det mindre plads end at anlægge rapsmarker.


06. nov 2008 kl 13:19

Claus Madsen

Re: Svampe kontra raps

Det er en fordel at svampen kan bruge træ som substrat.
Skovdrift giver i almindelighed et højere udbytte af biomasse pr. hektar end landbrug. Dertil kommer det med at bruge hele planten.
Skovdrift er desuden muligt i områder er uegnet til landbrug. Tag f.eks. Sibirien.
På den måde er der mindre konflikt med fødevare produktionen.
Til gengæld er der en fare i at det kunne lægge yderligere pres på f.eks. regnskoven.


06. nov 2008 kl 13:57

Finn Broesby-Olsen

Re: Svampe kontra raps

Så vidt jeg husker, giver dyrkning af raps først energioverskud, når halmen tages med i regnskabet, dvs. når den er brændt af i kraftvarmeværker el.l.
Energien i rapsolien alene forbruges stort set i traktorer, ved produktion af sprøjtemidler, under diverse transport m.m.
En parallel problematik må også gøre sig gældende ved svampedyrkning. Desuden er mange af de nævnte kulbrinter på gasform ved atmosfæretryk. hvorfor indvindingen af dem skal foregå i lukkede kredsløb. Endelig må kulbrinteblandingen nødvendigvis en tur igennem raffinaderiet for at blive klar til praktisk brug.


06. nov 2008 kl 15:18

avatar

Søren Rosendal Jensen

En anden metode


til dieselfremstilling vi hørte om sidste år:

http://ing.dk/artikel/77035

var at behandle biomasse med superkritisk vand (under tryk - forstås).

Hvordan mon det går med det projekt? Det lyder i hvert fald mere lovende.

- Søren


06. nov 2008 kl 15:59

avatar

Troels Halken


06. nov 2008 kl 22:28

Erik Bærentzen

En gammel træsort...

Nej, træarten Eucryphia cordifolia, Eucryphia er slægtsnavnet, cordifolia er artsnavnet, så ingen sort her, siger biologen.


07. nov 2008 kl 12:49

Bendt Svane

Geografitime for journalister og andre trængende.

Patagonien er et stort ugæstfrit halvørken område der udgør de sydligste ca. 30% af Argentina og provinserne Rio Negro, Chubut og Santa Cruz. Området ligger i det temperede bælte og der er enkelt skove, som dem vi kender fra Skandinavien, men ikke skygge af jungle, som hører til i det (sub)tropiske bælte.

Så meget fra globetrotteren.


07. nov 2008 kl 13:06

avatar

Søren Rosendal Jensen

Re: Geografitime for journalister og andre trængende.

Patagonien er et stort ugæstfrit halvørken område der udgør de sydligste ca. 30% af Argentina og provinserne Rio Negro, Chubut og Santa Cruz. Området ligger i det temperede bælte og der er enkelt skove, som dem vi kender fra Skandinavien, men ikke skygge af jungle, som hører til i det (sub)tropiske bælte.

Så meget fra globetrotteren.

Det er ikke korrekt, for på vestkysten ligger der tempereret regnskov - og det kan vist godt kaldes en jungle!

- Søren


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.