Store, amerikanske olieselskaber som ExxonMobil, ConocoPhillips og Chevron ser mørkt på fremtiden efter senator Barack Obamas sejr i præsidentvalget i USA. Barack Obamas løfter om at begrænse CO2-udledningen ventes nemlig at ramme olieindustrien med hårde beskatninger. Omvendt venter Vindmølleindustrien mere vind i sejlene.

»Det var jo klart, at uanset hvilken af de to kandidater, der vandt, så måtte det gå i retning af større energiinvesteringer, der skal gøre USA mere uafhængig af importeret olie. Og Barack Obama har jo ikke, som John McCain, advokeret for mere atomkraft. Det peger kraftigt på greentech-investeringer,« siger konsulent Birger T. Madsen fra energimarkedsanalysefirmaet BTM-Consult.

Barack Obama har under valgkampen lovet at investere 150 milliarder dollar i firmaer, der udvikler grøn teknologi. Pengene skal komme fra salget af CO2-kvoter. Firmaer som Vestas, Siemens og LM glasfiber har allerede etableret fabrikker i USA, så de er klar til at gribe eventuelle nye markedsmuligheder.

»De 150 milliarder dollars er jo nok tiltænkt hele molevitten, både vindmøller, brint, elbiler osv., men det amerikanske vindmøllemarked er helt afhængigt af den såkaldte PTC-ordning, som giver skattebegunstigelser til vindmølleejere,« siger Birger T. Madsen.

»I de år, hvor PTC-ordningen ikke har været i kraft, har det amerikanske marked stået helt stille. Alligevel er det amerikanske vindmøllemarked det største enkelte, nationale marked, som for tiden aftager 25 procent af verdens vindmølleproduktion. I stedet for de et-årige, lidt usikre forlængelser af PTC-ordningen, må der nødvendigvis komme en mere stabil, flerårig politik som følge af den kommende præsidents større fokus på bæredygtig energi,« siger han.

Obamas klimapakke kommer gradvist
Frygten blandt olieselskaberne for et Obama-styre kommer på trods af, at Obama under valgkampen ændrede holdning til spørgsmålet om olieudvinding i kystområder, presset af den skyhøje oliepris, som en overgang var over 145 dollars per tønde råolie.

Alligevel er det velkendt, at han grundlæggende er imod yderligere olieudvinding. Nu er råolieprisen imidlertid faldet til nær det halve, og derfor regner oliefolkene ikke med, at kystudvindingen bliver til noget. Og den er en forudsætning for at øge den hjemlige olieproduktion i en fart.

I første omgang bør oliegiganterne dog ikke frygte høje beskatninger som følge af en klimapakke. Det er nemlig usandsynligt, at Barack Obama vil risikere sin nyvundne, politiske kapital på at presse en altomfattende lovpakke om drivhusgasser gennem kongressen, skriver magasinet CNNMoney.

Snarere vil han arbejde gradvist hen mod en generel klimaændrings-lovpakke tidligt i sin præsidentperiode.

Han har erklæret, at han vil have reduceret CO2-udledningen med 25 procent inden 2025, og de første 10 procent skal nås inden for ti år. Sådan et lovforslag er tidligere blevet afvist i senatet, men nu er der kommet flere demokrater i senatet, så muligheden for at gennemføre en sådan politik vokser.

Det vil gavne vindmølleproducenterne, såsom danske Vestas, hvis det lykkes, skriver CNNMoney.

Amerikansk industri frygter for energiforsyningen
Så det store spørgsmål er nu, hvor hurtigt Barack Obama og andre demokrater vil være i stand til at ændre olieafhængigheden uden at skade økonomien. Selv mener den kommende præsident, at der kan skabes fem millioner jobs undervejs mod en mere CO2-neutral økonomi.

Den amerikanske kulindustri konkluderer på samme måde som olieindustrien, at investeringsklimaet fra nu af bliver væsentligt køligere. Medlemmer af industriforeningen National Mining Association, såsom Peabody Energy Corp. og Consol Energy, siger, at Barack Obamas klimapolitik kan smadre den amerikanske kulindustri og knække ryggen på USA energiforsyning.