Ekspert: Snæversyn på pengepungen får vandløb til at gispe efter vejret
Fosfor og kvælstof fosser nu ud i danske åer og vandløb i så store mængder, at regeringen udskyder høringer om vandplaner i landets kommuner. Der er langt til målsætningerne i Vandmiljøplan III, og lektor i bioteknologi opfatter det som en naturlig konsekvens af, at politikerne giver landmændene lov til at pløje nye jordområder op for at tjene flere penge.
Læs også
Læs mere om
Filer
»Det er regeringens prioritering mellem landbruget og miljøet, vi ser her. Man har lagt større vægt på landbrugets muligheder for indtjening end på miljøet.«.
Sådan lyder det fra lektor i bioteknologi Søren Laurentius Nielsen fra Roskilde Universitetscenter, efter regeringen har valgt at udskyde forhøringer om nye vand- og naturplaner i landets kommuner, fordi politikerne har erkendt, at Vandmiljøplan III ikke lever op til de krav, som planen selv fremsætter.
Vandmiljøplan III, der skal bygge ovenpå indsatsen fra Vandmiljøplan I og II, skulle vise en reduktion i udvaskningen af kvælstof og fosfor fra landbruget - samt fastsætte regionale målsætninger for tilstanden i individuelle vand- og naturområder. Landbrugsjorden er dog blevet dyrket anderledes end de forudsætninger, som planen tager udgangspunkt i, og nu fosser kvælstof og fosfor ud i søer og vandløb i alt for rigelige mængder.
En forklaring er, at EU har afskaffet den tvungne braklægning på grund af de stigende fødevarepriser, mener Søren Laurentius Nielsen. Regeringen har skubbet planen til side og set på de økonomiske sider i landbruget i stedet, mener han.
»Landmændene kan nu tjene penge på at tage jord under plov, som tidligere ikke har været økonomisk rentabelt. De dyrker jord op, som egentlig var taget ud af produktion,« siger Søren Laurentius Nielsen.
»Når landbrugsarealerne øges med arealer, der er relativt dårligere og derfor skal have tilført flere næringsstoffer for at give et udbytte, så forsvinder en af forudsætningerne for, at vandmiljøplanen kan virke. På de dårlige jorde vil der udledes mere, og arealerne vil nok også ligge i våde områder,« tilføjer han.
Punkter i planen bortprioriteret
Søren Laurentius Nielsen mener, at de randzoner, som Vandmiljøplanen har planlagt placeret ved vandløb og søer, er blevet bortprioriteret, da der kan tjenes på at opdyrke jord, som ingen ville tjene på, hvis ikke fødevarepriserne var så lave.
»Man har valgt at sove fra politisk side, fordi der ikke er lavet regler, der har fjernet landmændenes økonomiske incitament,« siger han. Reglerne for planen er ikke stramme nok, og økonomien er for tillokkende til, at der leves op til planerne, mener han.
Søren Laurentius Nielsen vil have braklægningen tilbage og have etableret randzoner ved vandløb og søer, som den oprindelige plan går ud fra. Miljøet skal prioriteres før landbruget. Det er den eneste mulighed for at få planen til at fungere, mener han.
Der er dog enkelte punkter i planen, som er lykkedes efter hensigten. Skovrejsning og etablering af vådområder, der fungerer som bufferzoner for udledningen af næringsstoffer, er noget af det, som regeringen har fået gennemført.
Oppositionen raser
Politikerne på venstrefløjen er efterhånden trætte af regeringens miljøarbejde.
»Der er efterhånden et fast mønster i regeringens miljøarbejde. Nemlig udsættelse, forsinkelse, manglende konkret indsats. Alt sammen garneret med løs snak om store ambitioner,« siger Det Radikale Venstres Johannes Poulsen i en pressemeddelelse.
»I mellemtiden forarmes den danske natur. Biodiversiteten forringes og levestederne for dyr og planter lider under den manglende indsats og stadig stærkere monokultur i landbruget,« slutter han.
Tallene for udledningen af kvælstof og fosfor i 2007 og 2008 kommer i en midtvejsrapport, der udkommer i december. Vandmiljøplan III skal køre frem til 2015, hvor de planlagte evalueringer siden starten i 2005 har været planlagt i 2008 og 2011.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra de to regeringspartier Venstre og De Konservative samt Dansk Folkeparti.
