blogs kategori-billede

Obamas første brøler

Af Bjørn Godske, onsdag 05. nov 2008 kl. 09:25

Hvis Barack Obama vil redde den amerikanske bilindustri med nye lån og tilskud, så han allerede fyret op under sin første megafejltagelse.

I valgkampens hede bliver der jo sagt så meget og Obama har flere gange peget direkte på bilindustrien som nogen der skal støttes. Blandt andet d. 13. oktober, hvor han sagde at nye hjælpepakker til bilindustrien skulle på "fast track" og at regeringen skulle give "more as needed". Han har gennem hele valgkampen sagt, at det var vigtigt at bevare job i bilindustrien i USA.

Nu står de berørte parter allerede klar til at få de løfter indfriet. GM vil have 10 mia. dollar for at overtage Chrysler og bilindustriens underleverandører vil have øremærket en del af den 700 mia. dollar hjælpepakke, som er vedtaget i forbindelse med finanskrisen, til at hjælpe industrien.

Obama har godt nok også sagt, at amerikanske biler skal køre længere på literen og der er da også vedtaget en lovpakke på 25 mia. i støtte til den udvikling. Men nu vil bilproducenterne og underleverandørerne have frigivet de penge til generel understøttelse af industrien.

Hvis Obama falder for det argument, så har han gravet industrien endelige grav og gjort ondt værre.

Hvis store banker kan gå falit og tusinder blive arbejdsløse, så må det også gælde for bilindustrien.

Derfor er det helt nødvendigt, at nogen må gå under før en rekonstruktion af den amerikanske bilindustri kan få en fornuftig start.

Hvis Obama ikke kan se det, så er den første fejltagelse allerede klar til historiebøgerne



05. nov 2008 kl 10:23

Frithiof Andreas Jensen

Hvad kan han ellers gøre?

USA's - og det meste af verdensøkonomien er baseret på gældsfinancieret permavækst.

Den slags 'asset-bobler' kollapser når der enten ikke er flere penge til låns eller ingen kan/vil låne mere. Når selv negative renter ikke kan få folk til at låne så kan staten træde til, trykke penge og sætte dem direkte i omløb 'til gavn for samfundet' med henvisning til plattenslageren Maynard Keynes som interlegtuel opbakning (uagtet at man er hvor man er *fordi* man reelt har kørt Keynesk' finanspolitik i USA de sidste par dekader).


Hvis valg ændrede noget væsentligt ville de være forbudt ;-)


05. nov 2008 kl 10:54

avatar

Jon Bendtsen

kan de ikke bare få aktier?

Kan de ikke bare få aktier i bilfirmaerne i stedet for at låne dem penge?


07. nov 2008 kl 19:58

Jens Madsen

Re: kan de ikke bare få aktier?

Kan de ikke bare få aktier i bilfirmaerne i stedet for at låne dem penge?

Aktier, har et stort fortrin i, at de ikke er penge værd - det er ikke krav til, at aktier kan udbetales i form af guld, og at der er guldreserver, der står inde for aktiernes kurs.

Med andre ord, står aktier ofte i en for høj kurs, i forhold til det, som kan udbetales i guld. Og derfor falder kursen, hvis du søger at få pengene udbetalt. Det er simpelthen umuligt, og aktiemarkedet fungerer ved, at kursen så falder, fordi det er umuligt.

Idéen med, at staten investerer i aktier - og måske politisk medvirker til at disse stiger i værdi - for herefter at forære aktierne til bilindustrien, er måske ikke tosset. Så undgås, at værdierne skal være deres penge værd i guld.


07. nov 2008 kl 20:46

avatar

Lars Clausen

Re: Re: kan de ikke bare få aktier?


Nu står de berørte parter allerede klar til at få de løfter indfriet. GM vil have 10 mia. dollar for at overtage Chrysler og bilindustriens underleverandører vil have øremærket en del af den 700 mia. dollar hjælpepakke, som er vedtaget i forbindelse med finanskrisen, til at hjælpe industrien.

Hellere putte pengene i industrien end det store lottospil på wallstreet..... :-)

Aktiekurserne har jo absolut ingen sammenhæng med værdien af de virksomheder der handles, derfor .... rent lotto spil.


09. nov 2008 kl 15:07

Jens Madsen

Re: Re: Re: kan de ikke bare få aktier?

Aktiekurserne har jo absolut ingen sammenhæng med værdien af de virksomheder der handles, derfor .... rent lotto spil.
Netop - det giver mulighed for stor gevindst, eller stor fald.

Hvis du pumper penge direkte i virksomhederne, svarer det dog til, at du tilfører virksomhederne "guld". Og dermed også aktiemarkedet. I dag, er kurserne intet værd, og mange virksomheder på aktiemarkedet, er i høj kurs - men rene luftkasteller. Skal undgås, at aktierne styrtdykker, er nødvendigt at tilføre guld til systemet - ikke for at gøre aktierne noget værd, men for at få dem til at syne af værdi, så eventuelle handler ikke afslører svindlen. Problemet er, når et lands værdi gøres op i aktier, der ikke har værdi.

Tilføres ikke rigtige værdier (guld), risikeres et børskrak. Måske vil den vestlige verden, have svært ved at komme sig efter et sådan krak, hvor store dele af den financielle sektor går i betalingsstandsning.

Den bedste mulighed, er at udskifte grundlaget for verdens økonomi, til noget andet end guld. De lande, der har høstet guld, indtil nu, og er deres værdi værd, vil dermed miste deres indflydelse og magt. Alternativet er, at de måske reelt bestemmer over præsidenterne i USA.


18. nov 2008 kl 10:54

Morten Andersen

Ikke meget bedre i Europa

Ja så kan man læse at de Europæiske politikere heller ikke har meget mere fantasi end de amerikanske:
http://epn.dk/industri/article....ece

Lad as da bare hælde en 4 milliader kr i en industri som er havnet hvor den er af egen fri vilje!

Mvh Morten


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.