/transport

Tyske magnettog for alvor på vej ud i kulden

Verdens mest hypede tog kan være helt på vej ud. Testkørslerne i Tyskland står ikke til at fortsætte ifølge en tysk avis - og dermed kan industrien og de tyske borgere have spildt næsten 20 milliarder på teknologien, der var meget afhængig af offentlig støtte.

Klik for at se billedet i stort

Fakta: Transrapid (her affotograferet i Shanghai, Kina) er en tysk og meget hurtig magnetsvævebane, der også bliver kaldt Maglev (magnetic levitation). I dansk sammenhæng blev Transrapid-systemet nævnt i forbindelse med en fast forbindelse over Kattegat. Maglev-teknologien blev patenteret helt tilbage I 1934, og planerne begyndte at tage form i 1969. En 31,8 km lang Transrapid-testbane blev anlagt i Emsland i 1987, og teknologien godkendt fire år senere af såvel anerkendte universiteter som de tyske statsbaner. I 2004 blev den første kommercielle transrapidbane sat i drift i Shanghai, hvor Maglev-toget forbinder højhastighedsnettet med lufthavnen. Til gengæld har transrapid-systemet ikke været anvendt på længere intercity-strækninger. Bag systemet står et joint venture, der består af Siemens og Thyssen Krupp.


Læs også

Læs mere om

Af Birgitte Marfelt, tirsdag 04. nov 2008 kl. 13:38

Den lynhurtige transrapid-teknologi er på vej ud i kulden, og testkørslerne stopper måske allerede til næste sommer i Tyskland.

Den nuværende godkendelse til at teste den aktuelle transrapid TR 09 på banen i Emsland udløber i juni, og det kan også blive det endelige for den ellers hypede togteknologi, hvor togene kan komme op på en fart på 450 kilometer i timen.

Avisen Hannoversche Allgemeine Zeitung har – forgæves – spurgt transrapid-konsortiet, der består af Siemens og Thyssen-Krupp, hvad der skal ske til næste sommer.

Vendepunktet for maglev-teknologien indtraf i 2006, da et transrapidtog i 2006 kørte ind i et arbejdskøretøj, som stod på testbanen, og 23 mennesker omkom.

Da det sidste forår viste sig, at udgifterne til en planlagt maglev-strækning fra Münchens midtby til lufthavnen var ekstraordinært undervurderet, forsvandt den politiske opbakning til Transrapid, der var dybt afhængig af offentlige midler.

Uden banen i München mistede transrapidkonsortiet det referenceanlæg, der er vigtigt for at kunne markedsføre magnetsvæveteknikken andre steder i verden.

Transrapid-konsortiet fremhæver stadig transrapid som en driftsøkonomisk og miljøvenlig transportform, og håber fortsat at sælge maglevbanen til Kina, når Shanghai skal forbindes med byen Hangzhou 200 km væk. Men ifølge Die Welt har Thyssen-Krupp reelt mistet interessen for teknologien, der anslås at have stået industrien og de tyske skatteborgere i næsten 20 milliarder kroner.



04. nov 2008 kl 14:02

Daniel Nielsen

2006 i 2006

"Vendepunktet for maglev-teknologien indtraf i 2006, da et transrapidtog i 2006 kørte ind i et arbejdskøretøj, som stod på testbanen, og 23 mennesker omkom."

Hvorfor står man på kørebanen, når der kører tog?


04. nov 2008 kl 14:05

Jesper Jarlskov

test

Det var jo en testkørsel, man skulle teste hvad der ville ske hvis man stiller folk på skinnerne, det kan ingen jo forudsige.


04. nov 2008 kl 15:00

Niels-jørgen Hvidberg

Re: test

Gad vide om man stiller folk på skinnerne ved testkørsel af almindelige 'slow' trains????


04. nov 2008 kl 15:18

Søren Løvborg

En "menneskelig fejl"...

Det absurde er at toget kolliderede med det vedligeholdelseskøretøj, der skulle checke for fremmedlegemer på banen.

"The Transrapid train hit the maintenance vehicle at approximately 200 km/h (125 mph), resulting in the partial derailment of the Transrapid and severe damage to both vehicles. The roof of the train was partially sliced off and wreckage was spread over a 400 metre-long section of the track. There were twenty-three fatalities and ten severe injuries."

"The two-man crew of the maintenance vehicle were among the survivors."
(http://en.wikipedia.org/wiki/2...dent)

Kort fortalt manglede testbanen et automatisk togkontrolsystem til at forhindre kollision. Årsagen til at forsøgene nu stoppes skal nok tildels også findes i de store budgetoverskridelser.


04. nov 2008 kl 15:38

Johnny Andersen

Re: En "menneskelig fejl"...

Ja, og det automatiske togkontrolsystem vil jo være på ethvert anlæg der er i drift.

Det er utroligt ærgeligt at en så interessant teknologi skal falde til jorden, udelukkende fordi en enkelt person kom til at trykke på en forkert knap.

Der er jo ikke en finer at sætte på selve teknologien, ud over måske prisen. Men sådan er det jo altid med ny teknologi.

Håber at se massere af maglev-køretøjer fremover.


04. nov 2008 kl 16:14

avatar

Jon Bendtsen

de har banen i shanghai, hvad skal de med en testbane?

De har en bane i shanghai, den kører mig bekendt ganske udemærket, hvad skal de så med en test bane?

Projektet i München blev dyrer end planlagt fordi de ville have nogle extra tuneller, og tuneller er meget dyre. Selve prisen til Transrapid fulgte mig bekendt ganske godt den almindelige prisudvikling, dvs. inflationen. Der var lidt højere priser, men det skyldes nok primært at prisen på stål og kobber er steget.


UK Ultraspeed som arbejder på at indføre samme teknologi i england har adskillige PDFer som ganske godt beskriver fordele, ulemper og sammenligner med TGV style trains. Den sammenligning står på side 77
i denne PDF http://www.500kmh.com/UKU_Fact....pdf
under sektionen "Capital cost per route km"
KM pris for 2 transrapid spor: £20-24.75m (uden land)
KM pris for 2 "TGV" spor: £46-£48m (med land)
Men Transrapid bruger langt mindre land end "TGV", og 1 km land koster vel næppe igennemsnit mellem £21.25-28m?

Jeg håber at england tager tigerspringet og implementere Transrapid frem for "TGV"


04. nov 2008 kl 16:15

avatar

Jon Bendtsen

I Japan bygger og betaler et privat selskab for deres egen maglev

Selvom at dette skulle betyde døden for Transrapid, så har et Japansk togselskab annonceret at de i 2025 vil bygge deres egen maglev bane, OG SELV BETALE DEN. Ikke noget med offentligt tilskud her. De betaler selv, og da togselskabet allerede opererer med "TGV" tog, så må man da forvente at de ser en fordel i maglev frem for "TGV".


04. nov 2008 kl 18:15

Jens Madsen

Re: I Japan bygger og betaler et privat selskab for deres egen maglev

Nye hurtigtog, der har kurvestyring, og kører på sædvanlige skinner, kommer nemt op på 200 - 250 km/t. TGV toget, indhenter næsten maglev. Ses på udgifterne til banen, og hastigheden, kan godt argumenteres for, at normale hurtigtog, er en bedre investering.

For transportområdet, synes jeg, at fly skulle have større opmærksomhed. Hastigheden er høj, og benzinforbruget er halvdelen, af en økonomisk bils forbrug, per kilometer. Det største problem ved fly, er den langsomme check-in tid, og det burde det være muligt, at kunne gøre noget ved. Måske er det low-tech, at formindske check-in tiden, sammenlignet med maglev tog, og derfor udenfor ingeniørrækkevide, men set udfra et samfundsmæssigt synspunkt, har fly mange fordele, på grund af få driftsomkostninger, få investeringer i infrastruktur, stor hastighed, og et lavt energiforbrug per kilometer, sammenlignet med normal persontransport.

Ligesom vi har selvkørende tog, kan vi måske få selv-flyvende fly, der flyver automatisk, med kort tid mellem hver fly, og giver hurtig forbindelse, mellem landsdele.


04. nov 2008 kl 20:33

Òli Hans Hansen

Sågar i Dubai...

Man kan se skinne anlægget til togene, når man entrer Dubai Internationale Lufthavn.
Det er måske ikke Siemens ellerThyssen-Krupp der skal bygge vognene..?

Mvh.


05. nov 2008 kl 10:47

Jais Knudsen

Teknikfacination

Jeg synes det lyder meget spændende med de her maglev tog, men - hånden på hjertet - så tror jeg ikke det har en stor fremtid. Anlæggene bliver på de lange strækninger simpelthen for dyre.

Høj fart giver kun mening på lange strækninger uden stop - og det koncentrerer de gavnlige virkninger på enkelte steder.

Danmark ville uden tvivl have glæde af sådan en bane mellem Kbh og Århus, men jeg tror der findes andre løsninger, der for samme penge kunne gøre bedre gavn.


05. nov 2008 kl 11:10

Paul Christiansen

Tyske magnettog for alvor på vej ud i kulden

"Tyske magnettog for alvor på vej ud i kulden"

Mon ikke det er den transsibiriske jernbane og den kommende vinter der i virkeligheden hentydes til her.


05. nov 2008 kl 11:33

avatar

Jon Bendtsen

Re: Re: I Japan bygger og betaler et privat selskab for deres egen maglev

Nye hurtigtog, der har kurvestyring, og kører på sædvanlige skinner, kommer nemt op på 200 - 250 km/t. TGV toget, indhenter næsten maglev. Ses på udgifterne til banen, og hastigheden, kan godt argumenteres for, at normale hurtigtog, er en bedre investering.

Ikke i følge UKU rapporten som sammenligner med den "TGV" bane der er bygget i england fra kanaltunellen til London.
Og nej, TGV indhenter ikke næsten transrapid maglev. For TGV (de)accelererer langsommere.
Desuden kan Transrapid klare stejlere bakker, snævrer sving.
Og endelig slider Transrapid ikke nær så meget på banen.


05. nov 2008 kl 11:36

avatar

Jon Bendtsen

Re: Teknikfacination

Jeg synes det lyder meget spændende med de her maglev tog, men - hånden på hjertet - så tror jeg ikke det har en stor fremtid. Anlæggene bliver på de lange strækninger simpelthen for dyre.

UKU mener at prisen for Transrapid er mindre end for "TGV".

Høj fart giver kun mening på lange strækninger uden stop - og det koncentrerer de gavnlige virkninger på enkelte steder.

Transrapid skulle også have hurtigere (de)acceleration, klare stejlere bakker, snævrer sving, og slide mindre på sporerne, + der ikke er problemer med våde blade på skinnerne. Eller sol kurver.
Desuden, når de kører hurtigere, accelererer hurtigere osv, så kan man klare sig med færrer togsæt.

Danmark ville uden tvivl have glæde af sådan en bane mellem Kbh og Århus, men jeg tror der findes andre løsninger, der for samme penge kunne gøre bedre gavn.

Hvilke tinger du på? Angiveligvis skulle "TGV" tog koste mere pr. km end Transrapid.


05. nov 2008 kl 15:27

avatar

Jon Bendtsen

Re: Re: Teknikfacination

Danmark ville uden tvivl have glæde af sådan en bane mellem Kbh og Århus, men jeg tror der findes andre løsninger, der for samme penge kunne gøre bedre gavn.

Hvilke tinger du på? Angiveligvis skulle "TGV" tog koste mere pr. km end Transrapid.

hvilke løsninger tænker du på?


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.