/rumfart

Phønix løber tør for strøm hver aften

Nasas rumsonde Phønix taber pusten, når det sparsomme sollys ved Mars’ nordpol svinder ind om eftermiddagen, og vågner først om morgenen ved de først solstråler. Nasa regner med at rumsondens dage er talte.

Klik for at se billedet i stort

Phønix lever nu på lånt tid i det kolde Mars-efterår. (Grafik: NASA/JPL-Caltech/University of Arizona)


Læs også

Læs mere om

Dokumentation

Af Thomas A. E. Andersen, tirsdag 04. nov 2008 kl. 09:41

Phønix er nu på vej ind i sin sjette måned på Mars. Men hver dag kan være dens sidste.

Efter at Phønix i sidste uge lukkede sig selv ned på grund af for lidt strøm, gik der to dage inden Nasa igen fik kontakt med Marssonden ved planetens nordpol, og siden den 30. oktober har Nasa har kontakt med Phønix hver dag.

Data fra Phønix viser, at rumsonden løber tør for strøm hver eftermiddag, og først vågner op igen om morgenen, når sollyset rammer dens solpaneler. Men det tidsrum hvor Solen er over Marshorisonten i landingsområdet bliver kortere og kortere for hver dag, der går. Hvis der samtidig kommer støvstorme som i sidste uge, kan der gå dage, hvor sonden ikke får strøm.

Phønix’ projektleder Barry Goldstein fra Nasas Jet Propulsion Laboratory, forklarer, at Phønix nu er netop i den tilstand som man forventede, når sollyset svinder ind. Nasa forsøger at klemme så meget så mulig forskning ud af rumsondens sidste dage. Enhver dag kan nemlig være den sidste, hvor Nasa hører fra den.

I starten af sidste uge begyndte Nasa at slukke for fire af Phønix’ varmelegemer for at spare på energien. Ved at lukke ned for varmelegemerne håbede Nasa at have energi nok til at benytte kameraet og de meteorologiske instrumenter et stykke tid endnu.

Nasas teknikere arbejder på at sende kommandoer op til Phønix, som skal gemmes i dens flash-hukommelse, så de kan dække den forskning, som skal gennemføres hver dag, når Marssonden vågner.

Meteorologiske observationer er nu Nasas topprioritet, men den videnskabelige leder, Peter Smith, oplyser, at hvis der er yderligere strøm tilovers, vil man også forsøge at få målinger fra ledningsmåleren, som er stukket ned i Marsoverfladen.
Informationen skal hjælpe med at kortlægge frostens komme i området.

Phønix landede på Mars den 25. maj og har siden gennemført sine primære videnskabelige opgaver i den nominelle tre måneders periode, som Nasa forventede, den ville fungere.



04. nov 2008 kl 12:46

Per Larsen

Frostens kommen

Informationen skal hjælpe med at kortlægge frostens kommen i området.

Man skulle vel tro, at frosten ligesom havde bidt sig fast på Mars :-)


04. nov 2008 kl 17:37

Elias Holm

Re: Frostens kommen

Hvorfor slukkede di ikke de der varmelegener for lang tid siden så batterierene kunne blive ladet helt op så sonden kunne holde lidt længere...


04. nov 2008 kl 19:03

Michel Berggren

Re: Re: Frostens kommen

Fordi så var den krattet af endnu tidligere. Mekanik, elektronik og batterier kan ikke lide de lave temperaturer der er.

M


05. nov 2008 kl 06:00

Jesper Vauvert

Re: Frostens kommen

Informationen skal hjælpe med at kortlægge frostens kommen i området.

Man skulle vel tro, at frosten ligesom havde bidt sig fast på Mars :-)

Det kan være der menes den CO2-sne / "rimfrost" der lægger sig på mars' polkalot om vinteren.

mvh
Jesper


06. nov 2008 kl 18:22

Elias Holm

Re: Re: Frostens kommen

Der var et varmelegeme der blev brugt til at varme en del op der kun blev brugt under landingen.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.