De Intelligente Religiøse

Af Poul-Henning Kamp,  mandag 03. nov 2008 kl. 10:55

Blandt atheister er der en tendens til at se ned på religiøse mennesker, som en lavere informeret underart.

Men der er også intelligente religiøse mennesker.

F.eks Joseph Ratzinger.

Jeg tror ikke der er nogen der tvivler på at det kræver intelligens at møve sig ned i direktørstolen for en af verdens største, hvis ikke den største, interesseorganisation.

At gøre det som tysker, ovenikøbet fra Bayern, svarer til at køre Tour De France på en monocykel: det er overlegent blær.

Derfor er der ikke så meget hurra at råbe for hans "accept" af den moderne videnskab.

For det første har det naturvidenskabelige princip ikke brug for nogen velsignelse eller accept for at virke, hvad Ratzinger eller andre accepterer eller ej, er inderligt ligegyldigt for resultaterne i alverdens naturvidenskabelige forsøg og laboratorier.

For det andet havde han ikke noget valg: Udmeldingen var en politisk nødvendighed, hvis Ratzinger ikke skulle miste sin interesseorganizations indflydelse.

Ratzingers problem er at religiøse nutcases får religion til at se latterlig ud.

Der er en meget tydelig grænse imellem "dybt åndelig engagement" og "religiøs nut-case": den ligger præcist der hvor folk begynder at udtale sig i strid med virkeligheden.

Valget i USA er i stort omfang blevet et opgør med den "dybe religion".

Den sandsynlige vinder forlod sin kirke fordi den var for "nut-case" og den person i ræset der gør mest ud af sin religion, er den mindst troværdige.

Det er ikke en tendens Ratzinger bryder sig om.

Han er intelligent nok til at vide, at hvis organizationen begynder at miste fodfæste på græsrodsniveau, fordi aktivisterne bliver opfattet som nut-cases, så er den kun en halv generation fra den danske lutheranske kirkes status: tre besøg per liv og en julevisit mens børnene er små.

Derfor er han nødt til at sende en besked ned igennem organizationen som kort og godt lyder:
Citat:

Stay Real.

By order.

/the mgmt.


Det er alt hvad mødet i Rom handlede om, en legitimering af et internt memo, i en organization der er begyndt at flosse i kanten.

Hvis jeg havde været inviteret, som representant for videnskaben havde jeg ikke engang svaret på invitationen.

phk



03. nov 2008 kl 14:44

avatar

Thomas Ammitzbøll-bach

Open Source og religion

Jeg er vild med Open Source! Der er rigtig mange gode fordele ved Open Source. Men en af de ting, jeg er lidt træt af, er fokus på, at det er gratis. Ja, det er skønt at opdage, at fortæring er med i prisen til et eller andet arrangement, men jeg går ikke til konferencer for at få en gratis sandwich-bolle.

Tilsvarende har jeg det med "konflikten mellem tro og videnskab". Ja, der er sikkert nogle forhold, hvor der er en konflikt, men i de fleste tilfælde, mener jeg, er der tale om ligegyldigheder.

Religion handler om mening. Hvis jeg spørger Stephen Hawkins, hvordan universet er blevet til, får jeg en spændende forklaring, men hvis jeg spørger ham hvorfor, så har han ikke noget svar. Det kan videnskaben ikke svare på, og det er heller ikke videnskabens domæne. Om der er en mening, hvad den er, og hvad det betyder for os, er religionens domæne. Det er derfor, jeg mener, at selvom ateismen er et validt syn på dette spørgsmål, er det stadig i det religiøse domæne.

Når religionen betyder noget for mig, er det ikke fordi jeg er modstander af naturvidenskab. Jeg er vild med at læse om kvantefysik og især om TOE, og jeg har intet problem med udviklingslæren. For mig er religionen noget, der rækker ud over denne verden og ind i et metafysisk univers.

Jeg diskuterer meget sjældent (indhold af) religion i det offentlige rum. Religion er noget intimt, og sådan vil jeg helst have, det bliver ved med at være. Jeg tror, at man bliver et bedre menneske af at tro, men troen skal ikke et argument i en offentlig debat, højst den motor, der driver en til at kæmpe for en mere retfærdig verden.

Jeg vil gerne flytte debatten om Open Source væk fra en sammenligning af pris (TCO/licenser og tjuhej) over på, at Open Source er et helt andet dyr end Closed Source. Det samme har jeg med religion og videnskab: Man kan ikke spørge om, hvad er rigtigst. Naturvidenskaben handler om korrekthed, religionen om mening.

Thomas


03. nov 2008 kl 15:21

avatar

Uffe R. B. Andersen

Re: Open Source og religion

Naturvidenskaben handler om korrekthed, religionen om mening.

Kan du nævne en religion, som lever op til dit udsagn?


03. nov 2008 kl 15:32

avatar

Thomas Ammitzbøll-bach

Re: Re: Open Source og religion

Naturvidenskaben handler om korrekthed, religionen om mening.

Kan du nævne en religion, som lever op til dit udsagn?

Som sagt diskuterer jeg ikke religioners indhold i det offentlige rum, så jeg vil ikke gå ind i en sammenligning af konkrete religioner.

Når det er sagt, så vil jeg sige, at mening er det centrale i de religioner, jeg har haft kontakt med. At der er hengivne i religionen, der offentligt benægter fakta, har jeg ingen holdning til, det må stå for deres regning. Jeg støder på det samme blandt tilhængere af Open Source. Men jeg bliver altså ikke mindre glad for Linux af, at et eller andet Linux-paphoved står og vrænger af Microsoft og påstår at de myrdede Hans Reisers kone for at skade Open Source.

Thomas


03. nov 2008 kl 15:44

Berndt Barkholz

Intelligente Religiøse...

PH, jeg beder dig...er det intelligent at forsage sig livet for at lære biblen udenad og blive noget så skinhelligt som pave ??


03. nov 2008 kl 16:10

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Intelligente Religiøse...

PH, jeg beder dig...er det intelligent at forsage sig livet for at lære biblen udenad og blive noget så skinhelligt som pave ??

Der er næppe mange andre job der kan måle sig med hans når det kommer til luxus og frynsegoder.

Med hensyn til at forsage sig livet, er det ikke et krav i den branche og har aldrig været det, de både ryger, drikker og horer som alle andre.

Så tjoe, hvis man var kynisk nok og gad tage den lange vej, så er det da helt sikkert et fedt job.

Poul-Henning


03. nov 2008 kl 16:33

Berndt Barkholz

Re: Re: Intelligente Religiøse...

Der er næppe mange andre job der kan måle sig med hans når det kommer til luxus og frynsegoder.

...ja hvis det er grundene der tiltrækker paver og deslige, så er der jo ikke meget tilbage til guden :o) og så er spørgsmålet hvem der er den (vaske)ægte ateist...jeg har da stadig mennesket at tro på.

Berndt


03. nov 2008 kl 17:12

Kim Michelsen

Re: Re: Intelligente Religiøse...

PH, jeg beder dig...er det intelligent at forsage sig livet for at lære biblen udenad og blive noget så skinhelligt som pave ??

Der er næppe mange andre job der kan måle sig med hans når det kommer til luxus og frynsegoder.

Med hensyn til at forsage sig livet, er det ikke et krav i den branche og har aldrig været det, de både ryger, drikker og horer som alle andre.

Så tjoe, hvis man var kynisk nok og gad tage den lange vej, så er det da helt sikkert et fedt job.

Poul-Henning

Jeg er imponeret over det høje niveau i denne debat.

Det er ret imponerende at den foregående pave faktisk er anerkendt som en af de væsentligste aktører bag Sovjets fald, når han har haft travlt med at nyde livet og i øvrigt er langt under jeres mentale niveau, men i ved selvfølgelig også bedre her.

Det er selvfølgelig ikke blevet bedre med den nye pave, han er givet kommet sovende gennem universitetet og har sikkert betalt andre for at skrive sine bøger, og undervise sine elever, i ved jo bedre.

Hvorfor ikke forsøge at holde et højere niveau. Hvis i opfører jer så tåbeligt i dette emne, hvorfor skal man så tage jer alvorligt i andre emner?


03. nov 2008 kl 17:15

avatar

Claus Wøbbe


03. nov 2008 kl 17:30

Søren Pilgård

Re: Open Source og religion

Dér formåede du at sætte nogle rigtig gode ord på hele konflikten mellem religionen og naturvidenskaben. En konflikt som i mine øjne slet ikke er en konflikt, men to forskellige emner der sagtens kan leve parallelt, med hver sin tilgang og vinkel på verden.


03. nov 2008 kl 17:37

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Re: Re: Intelligente Religiøse...


Jeg er imponeret over det høje niveau i denne debat.

Jeg er imponeret over hvor dårlig du er til at læse :-)

Jeg skrev netop at man skal være lynende intelligent for at overleve magtspillet frem til pavestolen.

Poul-Henning


03. nov 2008 kl 17:50

Bjarke Mønnike

Re: Re: Re: Re: Intelligente Religiøse...

"Kanskesens" forholder det som du skriver det PHK, at det den bedst udrustede der sætter sig tilrette i stolen.

Men jeg kan altså også forestille mig, en kompromiskandidat placeret i stolen ,som et status quo, mellem stridende fløje, af en endnu bedre strategisk begavelse, der ikke selv har en chance for at blive valgt.....som det siges bag hver eneste stærke mand står der.....you know.


03. nov 2008 kl 20:39

Søren Ferling

Re: Re: Re: Re: Re: Intelligente Religiøse...

Der kan muligens være noget i, hvad du skriver, men til det mere faktuelle, som:

For det andet havde han ikke noget valg: Udmeldingen var en politisk nødvendighed, hvis Ratzinger ikke skulle miste sin interesseorganizations indflydelse.

er der dog mulighed for at springe et halvt århundrede frem i forhold til dine antagelser om, hvad man mener i Vatikanet - hvis du følger begivenhederne på dit eget link - især hen mod enden af tråden ;-)

(Det var en belgisk ingeniør/katolsk pater/teoretisk fysiker, der i tyverne kom på idéen om BB).


03. nov 2008 kl 20:52

Berndt Barkholz

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Intelligente Religiøse...

(Det var en belgisk ingeniør/katolsk pater/teoretisk fysiker, der i tyverne kom på idéen om BB).

Ja, og han var et fjols...


03. nov 2008 kl 22:02

Jens Madsen

Hvem er religiøse?

Problemet med videnskaben, er at den ikke kender den fulde sandhed (alle fysiske love osv.) - dette levner i princippet mulighed for tro, omkring det vi ikke ved. Men den største tro, er måske, at tro man ved alt. Og her gør nogle religiøse deres største fejl. De tror, at vores videnskab er komplet. Uanset, om disse religiøse kalder sig ateister, eller har anden religion, så er det nok den mest naive religion at have, fordi den netop ikke giver mulighed, for at lære nyt.

Min opfattelse er, at en "åben" videnskabsmand, ikke er fanatisk modstander af religion, men holder sig til, at vi har en videnskab som vi ved er korrekt, men også kan indsé, at der er ting, som videnskaben endnu ikke har fundet. Ellers, er der ligesom ikke grund til, at have forskning.

På den anden side, tror jeg, at det er bedst, hvis videnskabsfolk har en tro på, at det vi ikke ved, er noget vi kan opnå at få viden omkring. For troen driver værket...


03. nov 2008 kl 22:36

Bjarke Mønnike

ikke altid Jens

Jeg mener, at nysgerrigheden er motoren i al forskning. Når nysgerrigheden ophører skifter forskningen karakter og bliver et arbejde.

Man skal sondre mellem de betydninger ordet tro har.

Jeg tror at det bliver regnvejr, er jo en formodning.

Hvorimod

Jeg tror på gud, er meddelelse om en overbevisning.

Man kan så være overbevist om kommende forskningsresultater



Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.