Det store, nationale it-evalueringsværktøj, Den Nationale Test, der skal bruges til at styre danske folkeskoleelevers indlæring med moderne, digitale metoder, bliver nu igen udsat på ubestemt tid.

Det er herefter bestemt, at 2009 bliver en pilotfase, men det er stadig ikke fastlagt, om 2010 bliver året, hvor systemet kommer i drift i en endelig udgave.

Blandt årsagerne til den nye udsættelse er, at systemets database af testspørgsmål ikke har tilstrækkelig faglig bredde og i det hele taget ikke er gode nok.

»Det er en kombination af at sikre bredden i spørgsmålene, at der er høj faglig kvalitet i testen, at teknikken virker, og at læreren kan bruge testene som et pædagogisk værktøj,« siger direktør for Skolestyrelsen Martin Isenbecker til Politiken.

Hensigten med det store it-system er både at teste skoleelevers læringsniveau under eksamensforhold, men også at diagnosticere hver elevs faglige standpunkt jævnligt, så den efterfølgende undervisning kan planlægges af lærerne.

For eksempel er programmet indrettet til at sætte sværhedsniveauet op, hvis en elev flere gange i træk svarer rigtigt, eller ned, hvis eleven svarer forkert. Det bør i princippet give en mere præcis vurdering af hver enkelt elev.

Usædvanlig udviklingsstrategi for et stort It-projekt
Systemleverandøren Cowi er foreløbig blevet tvunget til at skære 1,3 millioner kroner af regningen på grund af gentagne leveringsforsinkelser.

Men Cowi synes imidlertid ikke at have eneansvaret for, at det ambitiøse It-projekt sidder fast i mudderet.

Som det fremgår af nedennævnte, offentliggjorte analyser, er IT-projektet tilsyneladende grebet an fra begyndelsen som et trial-and-error forsøg med en udetaljeret kravspecifikation. Altså et uklart mål for, hvilken virkning systemet skal have på skoleeleverne.

Professor i nationaløkonomi ved Syddansk Universitet og tidligere overvismand Christen Sørensen har udført en række kritiske analyser af projektforløbet, som stiller afgørende spørgsmålstegn ved selve idegrundlaget for de it-baserede, nationale test.

I en analyse fra 2006 skriver han for eksempel, at Undervisningsministeriet end ikke har forsøgt at sandsynliggøre, at testen vil medføre forbedrede elevpræstationer på nogle områder uden at føre til forringelser på andre områder.

Særdeles kritiske analyser af projektet
Men indholdet i den store, nationale forbedringsplan for skoleundervisning gennem moderne teknologi er udtænkt i grove hovedtræk af et bredt forlig, bestående af regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti i 2005. Derfor fortsætter planen trods advarsler fra eksperter.

Et halvt år senere - i 2006 - har Undervisningsministeriet fastlagt et overordnet testdesign, der danner grundlag for udbudsfasen. Men stadig uden at have gjort sig klart, hvad der er formålet med skoleundervisningen. (se link forneden)

Og allerede på det tidspunkt viser udformningen af testdesignet, at ministeriet tillægger paratviden en altafgørende vægt i undervisningen, selv om det ikke fremgår af ministeriets hensigtserklæringer.

Efterfølgende bliver systemet analyseret af et nyt ekspertpanel, hvor konsulentfirmaet Devoteam Consulting står for rapportskrivningen.

Dette panel er særdeles kritisk over for projektet, til trods for at ekspertpanelets medlemmer er udpeget af dels undervisningsministeriet, som er opgavestiller, og dels Cowi, som har projektansvaret. Danmarks Lærerforening fik således ikke plads i bedømmelsespanelet.

Det beskriver professor Christen Sørensen i en efterfølgende analyse fra 2008, hvor han vurderer ekspertpanelets arbejde og rapport. (se link nedenfor)

Han skønner, at rapporten nødvendigvis må indledes med de positive sider af sagen for at skjule, at ekspertpanelets kritik af projektet i virkeligheden er sønderlemmende.

Samt at det prestigefyldte og kostbare, men "hovedkulse" it-projekt kunne risikere at blive stoppet, hvis de kritiske dele fik vægt i debatten.

Testen er uegnet til at hjælpe lærere med at vurdere elever
Eksemplerne er mange, og følgende er kun et lille uddrag (se link nedenfor):

- Der er for få opgaver at stille skoleeleverne, kun 38 procent af de konstruerede opgaver var i første omgang brugbare.

- Der er risiko for, at eleverne bliver stillet den samme opgave flere gange, for systemet kan ikke huske.

- Systemer virker sådan, at både elever og lærere kan regne ud, hvordan systemet foretrækker at få svar. Det øger bestå-procenten uden at have en faglig baggrund.

- Paratviden er det eneste, der tæller i modsætning til forståelse. Systemet kan heller ikke vurdere "sproglige kommunikative kompetencer, kreativitet og originalitet, evne til samarbejde og mere personlige kompetencer".

- Den adaptive proces, altså tilpasningen af spørgsmålene sværhedsgrad efter elevens tidligere besvarelser, virker ikke.

"Det er problematisk, for ikke at sige umuligt, at udlede en faglig fortolkning af besvarelsen af denne type opgaver, som vil være til nytte for læreren," skriver ekspertpanelet.

Man skal bare blive ved med at prøve
Og selv hvis den del fungerede, så kunne der ikke komme noget ud af testen alligevel.

For testen skal udføres sidst i skoleåret, når lærerne ikke længere kan bruge testresultaterne i sin undervisningsplanlægning.
Og da der er tavshedspligt om de enkelte resultater, kan læreren ikke give sin nye viden videre til en eventuel ny lærer, som overtager eleverne i det kommende skoleår, konkluderer professor Christen Sørensen i sin rapport fra 2008.

Som en understregning af projektets ubestridelige trial-and-error forløb hæfter professor Christen Sørensen sig ved følgende udtalelse i Politiken 26. januar 2008 af undervisningsminister Bertel Haarder:

»Man kan altid være bagklog, men en gang skal jo være den første, og hvis vi ikke havde prøvet sidste år, havde vi ikke fået alle de gode råd til forbedringer, vi arbejder videre med nu.«