/rumfart

Marssonden Phønix er ved at dø

Projektleder på Phønix forudser rumsondens snarlige død. Voldsomt vejr på Mars angreb rumsonden, netop som Nasa havde planlangt en gradvis reduktion i rumsonden Phønix’s strømforbrug og satte rumsonden ud af drift i en periode.

Af Thomas A. E. Andersen, fredag 31. okt 2008 kl. 13:11

»Det er farlige tider for Phønix.«

Ordene kommer fra rumsondens projektleder Barry Goldstein fra Jet Propulsion Laboratoriet.

Vinteren nærmer sig med hastige skridt på Mars, og Nasa havde gjort sig klar til at reducere strømforbruget i rumsonden, men det voldsomme Mars-vejr kom dem i forkøbet.

Tirsdag lukkede Marssonden Phønix derfor sig selv ned i en såkaldt sikker tilstand, da dårlige vejrforhold på Mars betød en kraftig reduktion i dens strømproduktion.

Vejret i Phønix’s landingsområde ved Mars’ nordpol er blevet meget værre i løbet af de sidste dage. Nattemperaturerne er faldet til minus 96 grader celsius og dagtemperaturerne når kun op på minus 45 garder celsius, hvilket er det laveste man har oplevet hidtil under missionen. Dernæst blæser der en støvstorm gennem området, mens der hænger vandisskyer over Phønix, hvilket alt sammen er med til at reducere den mængde sollys, som når ned til Phønix’s solpaneler.

Phønix lever på lånt tid, mener Barry Goldstein. Dens missioner er blevet forlænget ud over det oprindelig planlagte, og derfor er det blot er et spørgsmål om tid - måske kun dage - før det brutale vejr gør en ende på Phønix’s liv.

Samtidig med en reduktionen i Phønix' strømforbrug og nedlukning skifter rumsonden fra system A til sit reservesystem B ved nedlukningen til den sikre tilstand. Samtidig bliver det ene af rumsondens to batterier også blev lukket ned.

I den sikre tilstand stopper Phønix alle sine videnskabelige aktiviteter, og afventer ordrer fra Jorden. Blot få timer efter nedlukningen lykkes det Nasa’s teknikere at få sendt kommandoer frem til rumsonden, der genstarter opladningen af begge sondens batterier.

De videnskabelige aktiviteter holder pause i de kommende dage, for at Phønix kan spare på sin strøm og få batterierne genopladet. Tidligst i weekenden vil man forsøge at genoptage de videnskabelige målinger.

Inden problemerne tirsdag havde Nasa annonceret at man ville begynde at slukke for fire af Phønix’ varmelegemer, et af gangen, for at spare på energien. Problemerne tirsdag fik Nasa til at lukke to varmelegemer ned; det ene i dens robotarm og det andet i den pyrotekniske anordning, som ikke har været benyttet siden landingen.

Ved at lukke ned for varmelegemerne håber Nasa at have energi nok til at benytte kameraet og de meteorologiske instrumenter et stykke tid endnu.



31. okt 2008 kl 13:18

avatar

Michael Nielsen

Løsning

De skulle bare have proppet det her batteri i - det holder jo 7 år, uanset belastning:

http://ing.dk/artikel/92750

Tihi :)


31. okt 2008 kl 18:53

Max Jakobsen

Batteri

Hehe


01. nov 2008 kl 01:22

Per Larsen

Genoplivning

Hvorfor er det egenligt at man ikke kan genoplive Phoenix til foråret, når solen igen begynder at fylde solpanelerne?


01. nov 2008 kl 02:14

Michel Berggren

Re: Genoplivning

Tingesten er designet til at have en vis levetid som den pga et ret konservativt design har dels opfyldt, dels fortsætter.

Det skal ikke opfattes som en fejl/problem at den ikke kan meget længere - den er simplet hen ikke designet til at leve længere.

At den så har kunnet klare sig så længe som den har er blot et plus.

M


04. nov 2008 kl 12:40

Per Larsen

Re: Re: Genoplivning

Jo jo, og det er vel fair nok. Men når man nu har brugt så mange milliarder af kroner på at få skidtet derop, så skulle man da tro, at man kunne få den til at virke lidt mere end et halvt år.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.