»Jeg tror ikke, de gamle maskiner havde skabt problemer.«

77-årige Al Kaplan er træt af at vente. Han er en af de mange "early voters" i Fort Lauderdale i Florida, der har besluttet sig for at stemme tidligt for at undgå det logistiske helvede, der venter den 4. november. Alligevel må han vente en halv time ekstra, fordi en printer på valgstedet ikke kan finde ud af at spytte hans stemmeseddel ud.

Det er ellers ikke fordi, at amerikanerne ikke har brugt penge for at få løst de massive problemer, som skandaleoptællingen i netop Florida afslørede tilbage i 2000, hvor nuværende præsident George Bush fejlagtigt blev udråbt som vinder med 537 stemmer - og dermed som vinder af det samlede præsidentvalg, skriver USA Today.

Hele 17 milliarder kroner har regeringen siden brugt på nyt valgudstyr, og de mangler endnu at købe ind for 5,5 milliarder kroner. Dertil har de enkelte stater også lagt en stor slat penge.

Størstedelen af investeringen er sket siden valget i 2004, og det betyder, at mere end 40 procent af samtlige vælgere i USA nu skal benytte sig af helt nyt valgudstyr, når de i disse dage skal afgøre nationens fremtid. Det giver stor risiko for fejl i et valgsystem, hvor mange af de valgtilforordnede oftest er ældre borgere, der ikke ligefrem er computereksperter, skriver USA Today.

Dertil kommer, at det ikke ligefrem er det samme system, som bliver brugt over hele landet. Selv i de enkelte stater er der mange forskellige afstemningssystemer.

»Historien vil helt sikkert vise os, at en meget stor del af investeringen er blevet formøblet uden resultat,« siger Pedro Cortés, Secretary of State for Pennsylvania. Alene hans stat har ti forskellige valgsystemer.

»Vi ved, at valgsystemerne vil fejle visse steder den 4. november. Alle systemerne har fejl,« siger Lawrence Norden, direktør for stemmeteknologi på Brennan Center for Justice ved New York University School of Law. Instituttet har i flere omgange undersøgt og skrevet rapporter om de forskellige typer stemmemaskiner.

Det er særligt hulkort-maskinerne, der er blevet skiftet massivt ud. Fra 2000 til dette valg er antallet af vælgere, der skal benytte hulkortmaskiner, faldet fra 31 procent til bare en enkelt procent.

To systemer har siden da kæmpet om at blive det mest anvendte. Optiske scannere, der kan aflæse papirstemmesedler, og dernæst de meget udskældte trykfølsomme skærme, som igen under dette valg har skabt overskrifter.

I sidste uge kunne CNN berette, at et tryk på Obama i de fleste tilfælde gav en stemme til McCain i Jackson County i West Virginia på grund af en kalibreringsfejl af skærmene.

Netop den maskintype er også på vej ud til fordel for de optiske scannere, som i de seneste seks år er steget fra 30 procent udbredelse til at blive brugt på halvdelen af de amerikanske valgsteder.

»Trykfølsomme skærme var helt sikkert en fejl,« siger Dan Mcrea, præsident for Floridas Vælgerforening.

Problemet er bare, at de optiske scannere, der skal læse dette års stemmesedler, er baseret på samme teknologi som de trykfølsomme skærme, skriver USA Today. Maskinerne var også i brug i 2004, og skabte underlige resultater såsom negative stemmetal. I den Emmy-nominerede dokumentarfilm "Hacking Democracy" fra 2006 viste en gruppe civile borgere, hvordan maskinerne let kunne hackes ved brug af et memorykort.

Så måske har han ret, den 77-årige Al Kaplan fra Florida, der savner de gamle stemmemaskiner. For i New York sværger de stadig mange steder til de gamle maskiner, hvor man fører en mekanisk løftestang hen til navnet på den kandidat, man vil stemme på. Den type maskine har været i brug siden 1890'erne.

»De har bevist deres værd i over hundrede år,« siger Robert Brehm fra The State Board of Elections.

Og på tirsdag skal den store investering for alvor vise sit værd.