Hvad blev der af syreregnen?

Ruben Hansen undrer sig over, hvorfor man ikke længere hører noget til syreregn og skovdød:

"Hvad blev der af syreregnen? Ophørte den, da CO2-udslippet blev "hot stuff" i medierne? Og hvad med skovdøden, var det blot et modeflip? Vil det samme ske med CO2-udslippet? Altså hvis vi bare venter længe nok, så kommer der nok noget, der er værre."


Svaret kommer fra Jes Fenger, dr. phil., der formelt er pensioneret, men som stadig er tilknyttet Danmarks Miljøundersøgelser:

"Syreregnen skyldes i det væsentlige svovldioxid fra brugen af fossile brændsler og gav omkring 1980 forsuring af bl.a. svenske søer med alvorlig fiskedød. De europæiske udslip er senere drastisk reduceret som følge af en række internationale aftaler. I Danmark toppede udslippet omkring 1970, det var i 1990 mere end halveret, og er nu stort set reduceret til 1/10.

Med den såkaldte Gøteborg Protokol fra 1999 vil Europas svovldioxid-udslip være reduceret med 63 procent i 2010 sammenlignet med udslippene i 1990. Det er anslået, at det areal i Europa, der har for høje forsuringsniveauer vil være reduceret fra 93 mio. hektar i 1990 til 15 mio. hektar i 2010. Problemet er derfor, om ikke løst, så reduceret så meget, at det ikke har den store pressebevågenhed. Problemerne er dog stadig store i bl.a. andet Kina.

Skovdøden var det store skræmmebillede i 1970'erne. Det har ikke været muligt at tillægge den nogen enkelt årsag, men de høje svovldioxid-koncentrationer kan have været medvirkende. Tilsvarende fænomener i USA har snarere været forårsaget af ozon. Skovene i Europa har det nu stort set udmærket og giver derfor heller ikke anledning til større presseomtale. Klimaændringer kan dog betyde, at visse arter må rykke mod nord.

Forsuring og tilknyttede fænomener har en udstrækning af størrelsesorden som Europa. Anderledes stiller det sig med nedbrydningen af ozonlaget og den forøgede drivhuseffekt, der er globale. Også nedbrydningen af ozonlaget synes at være under nogenlunde kontrol med aftaler om udfasning af de skadelige CFC-forbindelser. Det vil dog vare mange år før den førindustrielle situation er genoprettet. Udviklingslandenes medspil er her afgørende.

Forøgelsen af drivhuseffekten og de deraf forventede klimaændringer er et langt mere kompliceret og kontroversielt problem. Virkningerne vil ramme hele Jorden, men absolut ikke ens – og somme tider positivt. Bekæmpelsen kan for de enkelte lande være dyr og sommetider i direkte modstrid med berettigede ønsker om stigende materiel levestandard. Det er derfor ikke overraskende, at der er en livlig debat om emnet. Det er heller ikke overraskende, at nogle forsøger at finde alternative forklaringer på de klimaændringer, som så småt er begyndt at vise sig.

Om der senere vil vise sig andre større problemer, er det umuligt at svare entydigt på, men forhåbentlig er den globale miljøbevidsthed nu så stor, at de vil blive tacklet, før de løber helt ud af kontrol. Det kunne for eksempel gælde en verdensomspændende epidemi. En mere nærliggende risiko er den stigende verdensbefolkning, hvor forsøg på begrænsning støder på sociale og religiøse fordomme, og hvor den katolske kirke ikke spiller nogen hensigtsmæssig rolle. Det er også bemærkelsesværdigt at selv internationale institutioner som IPCC (det mellemstatslige klimapanel) viger uden om spørgsmålet.

På det helt spekulative plan kan man forestille sig globale vulkanudbrud eller kollision med asteroider, men der synes ikke at være nogen overhængende risiko."

Ruben Hansen vinder to billetter til Tycho Brahe Planetarium for sit spørgsmål.

Spørg Scientariet er i dag redigeret af Julie M. Callesen, jmc@ing.dk.