Hvad blev der af syreregnen?

 lørdag 01. nov 2008 kl. 09:00

Ruben Hansen undrer sig over, hvorfor man ikke længere hører noget til syreregn og skovdød:

"Hvad blev der af syreregnen? Ophørte den, da CO2-udslippet blev "hot stuff" i medierne? Og hvad med skovdøden, var det blot et modeflip? Vil det samme ske med CO2-udslippet? Altså hvis vi bare venter længe nok, så kommer der nok noget, der er værre."


Svaret kommer fra Jes Fenger, dr. phil., der formelt er pensioneret, men som stadig er tilknyttet Danmarks Miljøundersøgelser:


"Syreregnen skyldes i det væsentlige svovldioxid fra brugen af fossile brændsler og gav omkring 1980 forsuring af bl.a. svenske søer med alvorlig fiskedød. De europæiske udslip er senere drastisk reduceret som følge af en række internationale aftaler. I Danmark toppede udslippet omkring 1970, det var i 1990 mere end halveret, og er nu stort set reduceret til 1/10.

Med den såkaldte Gøteborg Protokol fra 1999 vil Europas svovldioxid-udslip være reduceret med 63 procent i 2010 sammenlignet med udslippene i 1990. Det er anslået, at det areal i Europa, der har for høje forsuringsniveauer vil være reduceret fra 93 mio. hektar i 1990 til 15 mio. hektar i 2010. Problemet er derfor, om ikke løst, så reduceret så meget, at det ikke har den store pressebevågenhed. Problemerne er dog stadig store i bl.a. andet Kina.

Skovdøden var det store skræmmebillede i 1970'erne. Det har ikke været muligt at tillægge den nogen enkelt årsag, men de høje svovldioxid-koncentrationer kan have været medvirkende. Tilsvarende fænomener i USA har snarere været forårsaget af ozon. Skovene i Europa har det nu stort set udmærket og giver derfor heller ikke anledning til større presseomtale. Klimaændringer kan dog betyde, at visse arter må rykke mod nord.

Forsuring og tilknyttede fænomener har en udstrækning af størrelsesorden som Europa. Anderledes stiller det sig med nedbrydningen af ozonlaget og den forøgede drivhuseffekt, der er globale. Også nedbrydningen af ozonlaget synes at være under nogenlunde kontrol med aftaler om udfasning af de skadelige CFC-forbindelser. Det vil dog vare mange år før den førindustrielle situation er genoprettet. Udviklingslandenes medspil er her afgørende.

Forøgelsen af drivhuseffekten og de deraf forventede klimaændringer er et langt mere kompliceret og kontroversielt problem. Virkningerne vil ramme hele Jorden, men absolut ikke ens – og somme tider positivt. Bekæmpelsen kan for de enkelte lande være dyr og sommetider i direkte modstrid med berettigede ønsker om stigende materiel levestandard. Det er derfor ikke overraskende, at der er en livlig debat om emnet. Det er heller ikke overraskende, at nogle forsøger at finde alternative forklaringer på de klimaændringer, som så småt er begyndt at vise sig.

Om der senere vil vise sig andre større problemer, er det umuligt at svare entydigt på, men forhåbentlig er den globale miljøbevidsthed nu så stor, at de vil blive tacklet, før de løber helt ud af kontrol. Det kunne for eksempel gælde en verdensomspændende epidemi. En mere nærliggende risiko er den stigende verdensbefolkning, hvor forsøg på begrænsning støder på sociale og religiøse fordomme, og hvor den katolske kirke ikke spiller nogen hensigtsmæssig rolle. Det er også bemærkelsesværdigt at selv internationale institutioner som IPCC (det mellemstatslige klimapanel) viger uden om spørgsmålet.

På det helt spekulative plan kan man forestille sig globale vulkanudbrud eller kollision med asteroider, men der synes ikke at være nogen overhængende risiko."

Ruben Hansen vinder to billetter til Tycho Brahe Planetarium for sit spørgsmål.

Spørg Scientariet er i dag redigeret af Julie M. Callesen, jmc@ing.dk.



14. okt 2009 kl 19:39

Kim Merrild

"Når"

Mennesket er sådan anlagt at vi fokuserer mest på det der truer os mest nu og her. Hvis det er CO2, så er det klima, hvis det er befolkningstal, jamen så kan Paven pludseligt begynde at anbefale prevention, eller det er måske ikke ensbetydende med velstand eller overlevelse at have flest børn i Indien. Vi ændrer os med vores problemer, kultur og opvækst. Når vi rammer en øvre grænse på hvor mange mennesker der er plads til på jorden, så kommer der lige en lille hurtig version af spansk syge, og voila, så er vi 1 mia mennesker tilbage istedet for 12-15 mia.

Med hensyn til global vulkanudbrud eller astroider, så er det ikke lige det der er problemet imorgen "forhåbenligt". Desden er vi begyndt at finde is andre steder i vores solsystem, så der er mulighed for en desederet befolkning af planeterne/månerne i vores eget solsystem~tidshorisont? 150 år.... Artens overlevelse fremfor alt andet.


08. feb 2010 kl 09:03

Claus Thomsen

Re: "Når det er for sent"

siger de, der er tilbage: "Det kunne man da, have sagt sig selv, det skulle gå galt, det kunne enhver da se."

Svaret fra Jes Fenger, Dr. phil er selvfølgeligt, idet det slutter med, at alle problemer hidører fra overbefoklning, hvad der NATURLIGVIS uomtvisteligt er rigtigt. Hvis der ikke var så mange af vor selvoptagne art, der fremstiller redskaber og teknologi, hvis rækkevidde vi ikke VIL bekymre os om, var "det aldrig gået så galt". I den periode, hvor Jes Fenger har virket, er overbefolkningen gået helt agurk, i en tid, hvor den veluddannede elite som Jes Fenger repræsenterer, har været ved magten. Uddannellelse i at lave fejl, forklare fejl, skjule fejl, overføre fejl til andre virker ikke, men er den fremherskende intelligens hos mennesket. Som andre dyr, har vi ingen konsekvensintelligens, men saver den gren over vi selv sidder på - for at "overleve", ikke materielt set, men i forhold til naboen, artsfællen. Hvis vi havde andet end sprog og instinkter, ville vi måske kunne RETTE fejl, UNDGÅ fejl, GRIBE ind overfor fejl, som det har været muligt for Jes Fenger i alle de år, hvor han har virket.

Jeg kan naturligvis tage fejl, jeg kender jo ikke noget til Jes Fenger personligt, han er sikkert et samvittighedsfuldt menneske, der udtrykker det, han ved og bliver betalt for, at vide.

I Skovbruget har vi mange mange gange forsøgt, at gøre opmærksom på de problemer som økosystemet Skoven har - tænk bare på Regnskovens afvikling - lige så gammel som overbefolkningsproblematikken.

MEN - medierne vil ikke høre om det, vi kan ikke komme igennem og ingen har økonomi til, at føre kampen for oplysning om klodens tilstand - i længden.

For at se, hvordan skoven har det, skal man bevæge sig ud i den. ET dødt træ, er et dødt træ for meget.

Jes Fenger tror på epidemier - det gør jeg ikke. Mennesket har rejst rundt på kloden i hundreder af år og alle sygdomme er udbredt imellem os, modsat de insekter, svampe og mikroorganiskmer i øvrigt, der nu via de "begyndende" klimaforandringer spredes jorden over og dræber træerne - sådan nogenlunde på samme tid - en ren "epidemi".

Vi der er ude i Naturen ser forskellene og er bange. Vi tror nemmelig, at vi ligesom flygtningene i Afrika, kommer til at se økosystemets sammenbrud - en eksponentiel funktion - og ikke får en hurtig og smertefri død i en epidemi.

I skovbruget falder sommetider en stille bemærkning, når forskerne foredrager eller skriver deres viden ud over os i felten. "Nå, nu er det også kommet til København, det vi har vidst de sidste 10 år".

Handling giver forvandling :-) - og læg mærke til, hvor kvinderne slæber varer hjem, styret af de sidste trendsætteres "foredrag og viden".

Skal vi mænd tage det ansvar for "dyrene" vores natur, som vi har vorsømt de sidste mange år?

Kik ind på www.comebacktreeman.dk og få et billigt grin, ganske gratis.

De bedste hilsener, Claus Thomsen, skovfoged


Ny i debatten? Opret en brugerkonto