Hvis McCain vinder, flytter alle til Skandinavien
Af Klaus Seiersen,
onsdag 29. okt 2008 kl. 21:34
En ny bog af den amerikanske sociolog Phil Zuckerman beskriver danskere og svenskere, som han har oplevet os gennem en lang række interviews. Zuckerman ser specielt på vores forhold til religion, og han viser amerikanerne et billede af to lande, hvor krige ikke føres i Guds ånd, Noahs Ark ikke betragtes som en historisk begivenhed, og hvor Intelligent Design ikke rigtigt indgår i samfundsdebatten.
Hmmm... Sidstnævnte er nu vist ikke helt rigtigt, men absolut spændende at se, hvordan andre mennesker opfatter os, og ifølge –-denne–- amerikanske anmeldelse kan vi måske forvente nogle demokratiske tilflyttere, hvis John McCain vinder valget.
Phil Zuckermans bog er allerede udkommet på dansk med titlen "Samfund uden Gud". Måske et julegaveønske?
Opdateret den 24/11 2008: Linket er fjernet, da det angiveligt indeholder en virus. /KS