Der er røre i byggematerialebranchen. Bygherrernes og samfundets krav til materialeproducenterne er høje og præget af den stadigt mere dominerende klimadagsorden.

Fire af de områder, hvor arbejdet med nye og forædlede materialer for alvor rykker lige nu, er energi og bæredygtighed, modulbyggeri og nyindustrialisering, fugt samt dokumentation af produkternes egenskaber. Det viser en gennemgang af projekter og udmeldinger fra fagfolk, som Ingeniøren har foretaget.

Energi og bæredygtighed er formentlig det største tema i materialebranchen netop nu - måske bortset fra den verserende, kraftige nedgang i byggeaktiviteten.

På den store fagmesse Byggeri 2008 var bæredygtighed i centrum hos mange udstillere, og til det stærkt profilerede passivhus-projekt Komfort Husene ved Vejle har en række materialeproducenter udviklet og afprøvet nye energivenlige produkter. Det gælder blandt andet et nyt passivhusvindue - et område, hvor danske producenter har haltet efter udlandet, og det gælder også nye energibesparende ventilationsanlæg og forsøg med dobbeltkonstrueret beton, som reducerer kuldebroer.

Hos firmaet 3dbyggeri, der blandt andet er i færd med at opbygge et netbaseret katalog over alverdens byggematerialer, følger arkitekt Tore Hvidegaard udviklingen på tæt hold. Han advarer om, at det trods alt ikke er alt, som glimter, der er guld:

»Der er virkelig stort fokus på bæredygtighed lige nu, og stort set alle producenter siger, at deres produkter er bæredygtige. Men heldigvis giver de stadigt bedre 3D-værktøjer og simuleringer arkitekter og ingeniører langt bedre mulighed for at teste producenternes påstande og tal af, inden de vælger materialer.«

En anden gennemgående tendens i materialebranchen er nyindustrialisering og modulbyggeri. Stadig flere virksomheder, som JDL Boligbyg i Ringsted, har slået sig op på at tilbyde fabriksfremstillede boliger, der blot skal samles på grunden og tilsluttes vand, kloak og el.

Modulbyggeri reducerer risikoen for fugtproblemer og lokker med lavere priser. Til gengæld stiller det krav til både fabrikker og leverandørers evne til at samle de rigtige materialer, så produktionen effektiviseres. Store materialeproducenter som Rockwool har desuden i flere år arbejdet på selv at udvide deres palet ved at integrere produkter i større moduler.

Også fugt er for alvor kommet på producenternes dagsorden - blandt andet på grund af myndighedernes skærpede krav til fugtniveau i nybyggeriet. Og endelig stiger kravene til dokumentation af materialers egenskaber og holdbarhed fra både myndigheders, rådgiveres og bygherrers side. Igen spiller fokus på klimapåvirkning og energiforbrug ind, men også Det Digitale Byggeri er med til at øge kravene til dokumentation i eksempelvis udbudsbeskrivelser.

Og så er den økonomiske opmærksomhed hos bygherrerne så småt ved at skifte fra mange års spot på prisen for at bygge til de samlede omkostninger i en bygnings levetid:

»Derved vil der også komme mere fokus på materialers levetid. 85 procent af de totale omkostninger i en bygnings levetid er drift, mens kun 15 procent går til selve opførelsen. I takt med at vi får bedre programmer til at dokumentere omkostningerne langt ind i en bygnings levetid, vil noget af fokus også skifte fra prisen for opførelse til prisen på de mange års efterfølgende drift,« siger Tore Hvidegaard fra 3dbyggeri.

Fakta: Informationssøgning og valg af materialer

DI Byggematerialer offentliggjorde sidste år en stor undersøgelse blandt knap 500 af byggeriets parter. Målet var at kortlægge, hvordan de forskellige led i byggeriets værdikæde ser på producenterne af byggematerialer og samtidig analysere, hvilken rolle blandt andre bygherre, arkitekt og ingeniør har på valget af materialer. Undersøgelsen er den første af sin art herhjemme, og Ingeniøren har fået lov at vise et par af resultaterne: Det ene viser, hvilke materialetyper arkitekter og ingeniører i deres egne øjne mener, at de bestemmer valget af. Det andet resultat viser, hvor de to faggrupper henter deres viden om byggematerialer.