Penge er ikke alt. Især ikke når man skal finde et egnet parameter til vurdering af værdien af en fælles it-infrastruktur med standarder og det hele i den danske sundhedssektor.

Det mener projektchef for den koordinerende myndighed Digital Sundhed (tidl. Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark, SDSD, red.), Ivan Lund Pedersen.

»Vi kan ikke demonstrere en positiv business-case på den korte bane, og det er en stor udfordring at skabe forståelse for det i det politiske system. Investeringer i en it-infrastruktur på sundhedsområdet er ikke i sig selv værdiskabende - men afgørende for mange af de tjenester, der kunne effektivisere sektoren,« sagde Ivan Lund Pedersen til Ingeniøren på sidste uges konference om digitaliseringen af sundhedssektoren, det såkaldte EPJ-observatorium.

Hans udtalelse var rettet mod Finansministeriet, som ikke umiddelbart vil lægge de penge infrastuktur-projektet kræver.

»Hvor er business-casen? Der er meget store ambitioner på dette område, der kræver milliard-investeringer. Samtidig ser vi, at der ikke er benefit de steder, hvor vi tror, der bør være det. Derfor skal sektoren være bedre til at fortælle, hvad den får for pengene. EPJ beviser ikke sit værd særligt mange steder endnu,« understregede digitaliseringschef i Finansministeriet, Lars Frelle-Petersen under en paneldebat.

Derfor mener Ivan Lund Pedersen også, at bevillingerne til en it-infrastruktur må komme sammen med andre meget konkrete it-projekter som Det Fælles Medicinkort eller Det Nationale Patientindeks, der har en anderledes klar business-case.

»Problemet er jo, at vi er i konkurrence med nedslidte skoler og meget andet, og i den sammenhæng virker en it-infrastruktur på sundhedsområdet måske abstrakt. Så udfordringen er, at vi skal skaffe infrastrukturinvesteringen under dække af de konkrete services, der følger med. Vi skal så at sige købe nye IC4-tog og hurtigere forbindelse mellem regionerne, og i den forbindelse skal vi lige huske at have infrastrukturen med,« siger Ivan Lund Pedersen.

»Og det har Finansministeriet faktisk forståelse for, tror jeg. Jeg tror, der er en forståelse for, at det er en fælles udfordring at få forklaret dette her til politikerne,« siger han.

Og det er kompliceret at måle, siger ingeniør i konsulentvirksomheden inden for sundheds-it Mediq og medlem af EPJ-observatoriet, Morten Bruun-Rasmussen:

»Vi har ikke den fagdiciplin inden for sundheds-it, der handler om at værdisætte en it-infrastruktur. Hvis man ser på andre sektorer - byggeri og veje - så kan man gå til eksperter og få udregnet, hvad en kilometer motorvej koster. Vi kan ikke noget tilsvarende endnu,« siger han.

Og kigger man til udlandet, er der heller ingen hjælp at få, siger han.

Og besværlighederne med at udarbejde business cases bliver heller ikke mindre af, at regeringen selv standsede midlerne til at få udarbejdet den årlige statusrapport i 2005, da den det år klart viste, at udbredelsen af EPJ på sygehusene ikke gik som aftalt.

Derfor har der siden 2005 reelt ikke eksisterer et samlet og lettilgængeligt overblik over, hvordan det går med implementeringen og finansieringen af sundheds-it regionalt og nationalt i Danmark.

På konferencen lovede Digital Sundheds direktør Otto Larsen imidlertid, at det vil komme igen næste år.

Også professor Kim Viborg Andersen på Handelshøjskolen i København, CBS, var inde på, at effektmålinger af it, ikke mindst i sundhedssektoren kan være meget vanskelige.

»Det, vi kan måle på, er parametre som produktivitet, driftsomkostninger og antallet af ansatte. Det bliver langt sværere, når vi vil måle de andre meget positive sider af digitaliseringen, der også er som forbedret ressourcekontrol, øget fleksibilitet og øget kundetilfredshed,« sagde Kim Viborg Andersen.

Det skal man ikke desto mindre, siger Lars Frelle-Petersen.

»Der er ingen, der har sagt, at dette skal være let. Men skal vi investere i digitaliseringen af vores kliniske arbejdspladser, er vi nødt til at se på, hvor de største gevinster er at finde. Vi skal skabe nogle klare succeskriterier for de projekter, der kræver store investeringer - og det kan godt være mere service, bedre styring eller højere sikkerhed, men så er det det, vi skal give vore politikere mulighed for at prioritere efter,« siger han.

1. oktober 2009 får alle borgere i Danmark med et digitalt medicinkort, Det Fælles Medicinkort, som indeholder oplysninger om den medicin, du tager.

Ud over dig selv har din praktiserende læge, vagtlæge, speciallæge og læge på sygehuset, skadestuen, ambulatoriet og på privathospitaler adgang til medicinkortet. Lægerne må kun bruge medicinkortet for de patienter, de for øjeblikket har i behandling. Andre, der hjælper med medicinering, kan også bruge kortet, hvis du giver tilladelse. Lægemiddelstyrelsen har også adgang.

Fremover vil kortet kunne indrettes, så du/din læge automatisk får besked om, hvornår en recept skal fornys, og hvornår der er behov for at bestille ny medicin. Kortet vil også kunne advare, hvis lægen er ved at udskrive medicin, som du ikke kan tåle eller flere typer medicin, du ikke bør bruge samtidig.

Kilde: Lægemiddelstyrelsen

8:05 Fru Jakobsen vågner. Hun er 65 år gammel og type 1-diabetiker, hvilket har givet hende komplikationer i form af nedsat syn og påvirket nyrefunktion. Hun har på en ferie i Frankrig været indlagt med en mindre blodprop i hjernen og har efterfølgende været i behandling for uregelmæssig hjerterytme med digoxin og med blodfortyndende medicin. Distraheret af en telefonsamtale med sit barnebarn får hun denne morgen taget for meget af både insulin og digoxin, uden at hun bliver opmærksom på det.

9:30 Fru Jakobsen falder om på gaden på grund af for lavt blodsukker.

10:00 Fru Jakobsen bliver kørt på skadestuen i en ambulance. Lægen konstaterer, at hun trækker vejret og har hjerteaktion, men hun er fortsat ikke ved bevidsthed. Lægen undersøger hende og beder sekretæren om at udskrive de seneste epikriser - lægebreve efter afsluttet indlæggelse - for at se, om patienten tidligere har været indlagt i Danmark og for hvad. I mellemtiden konstaterer lægen, at fru Jakobsen har lavt blodsukker og behandler hende for det. Til gengæld kender han ikke årsagen til hendes uregelmæssige hjerterytme.

10:35: Epikriserne viser, at seneste indlæggelse var i 2001 på Hvidovre for nedsat nyrefunktion og regulation af diabetes. Lægen ved nu, at fru Jakobsen lider af diabetes og nyresygdom, men kender ikke medicinstatus.

11:00 Fru Jakobsen udvikler problemer med at opretholde blodtryk på grund af tiltagende uregelmæssig hurtig hjerterytme (ventrikulær takykardi). I dette tilfælde vil behandlingen normalt være elektrisk stød, men lige netop ved ventrikulær takykardi udløst af digoxin - som det her er tilfældet, da fru Jakobsen har taget en alt for stor dosis digoxin til morgen - skal man være yderst varsom med elektrisk stød.

Oplysninger om fru Jakobsen i Det Fælles Medicinkort ville have været afgørende for hurtigt at kunne give hende den mest optimale behandling. Kortet ville nemlig have kunnet oplyse lægen om, at hun var kendt for at have uregelmæssig hjerterytme og var i behandling med digoxin og blodfortyndende medicin.