Log ind  |  Ny bruger  |  Glemt adgangskode
   
Forsiden  /  Nyheder  /  Rumfart  /  Nyt fund på Mars øger chancen for liv
 

Hvad mener du?

 
Hvad skal navnet være på en laseragtig enhed, der udsender lyd i stedet for lys?





Deltag i debatten

Nyt fund på Mars øger chancen for liv

Nasas rumsonde har fundet en ny type mineraler på Mars, som tyder på, at vand har spillet en større rolle på Mars end formodet. Dermed er chancen for, at der har eksisteret liv på Mars blevet større.

Af Thomas A. E. Andersen ,  torsdag 30. okt 2008 kl. 07:21

Billede
Disse områder med spor af mineralet opal, er oplagte stedet at søge efter spor af tidligere liv på Mars. (Foto: Nasa)

Sandsynligheden for, at der har eksisteret liv på Mars, er blevet større efter Nasas rumsonde Mars Resonnaissance Orbiter, der er i kredsløb om Mars, har fundet en ny type mineraler, som er spredt ud over store område af Mars.

Mineralerne tyder på, at der har eksisteret flydende vand på Mars’ overflade en milliard år senere end forskerne hidtil har antaget. Vand har formentlig spillet en afgørende rolle i formgivningen af overfladen, og kan have været hjemsted for liv.

Det er data fra Mars Resonnaissance Orbiter’s Compact Reconnaissance Imaging Spectrometer, der har fundet spor af opal (vandholdigkiselsyre). Dette vandholdige mineral er en tydelig indikator på hvor og hvornår, der har været vand på Mars.

Forskere påpeger, at jo længere der har eksisteret vand på Mars, des større er sandsynligheden for, at der kan have opstået liv. Områder med opal er oplagte steder, hvor man bør søge efter spor af liv på Mars.

Opdagelsen udvider de kendte områder på Mars, hvor der har været vand, og samtidig viser den, at der var været vand på Mars for blot to milliarder år siden.

Indtil nu har man kun fundet to andre mineraler, som tyder på vands eksistens. Det første er dannet for 3,5 milliarder år siden, da klippeformationer kom i kontakt med vand.

Det andet - og nye - mineral, opal, er det yngste af de mineraler som viser eksistensen af vand. Det er blevet dannet, når flydende vand ændrer materiale, der er skabt ved vulkansk aktivitet eller meteoritnedslag på Marsoverfladen.

Et af de områder hvor man har fundet mineralet, er i Mars’ store kanalsystem, kaldet Valles Marineris. Her har man fundet mange fremspring med opal-lignende materialer, oftest i tynde lag som dækker store områder omkring kanten af Valles Marineris, og nogle gange også ned i selve kanalerne.

Opdagelsen er blevet offentliggjort i det seneste nummer af tidsskriftet Geology. Artiklen viser at mineralet, som også er blevet fundet af Marsbilen Spirit i Gusev-krateret på Mars, er meget hyppigt forekommende og findes i forholdsvis geologiske unge områder.

RSS Kommentarer (0)

Seneste gruppeaktivitet

 
Rank 2009
Se Nyhedsmagasinet Ingeniørens årlige benchmark af danske ingeniørvirksomheders styrke.






Interaktivt kort med brancher og topliste »




Alle 800 virksomheder sorteret »