"som deler mine betänkeligheder ved: "MIT störste problem ved privatiseringen er,..."".
Jo, mine störste problemer vedrörende ovennävnte emner er:
For det förste burde privatisering betyde frie markedsforhold" med fuld priskonkurrence fra et flertal af udbydere, som har kapacitet og mulighed til at konkurrere paa saavel pris som andre konkurrenceparametre, samt mulighed for kunderne til at foretage et frit valg blandt disse leverandörer.
Og det er lige netop det, der IKKE er muligt paa elmarkedet, hvor kunderne er kraftigt bundet til en enkelt storleverandör indenfor hvert enkelt lokalomraade. Dette er fordi, det er elselskaberne, som ejer de lokale fordelingssystemer og elmaalerne hos kunderne.
Til trods for at regeringen har brugt store offentlige belöb paa at etablere Dansk Elnet, men som indtil nu kun omfatter udlands- og höjspändingsledninger er dette ikke tilsträkkeligt. Elkunderne er stadig tvangsindlagt i deres lokalomraade hos en enkelt storleverandör, som stort set er sikret mod afgörende priskonkurrence og mod at eventuelle nye betydende större leverandörer kan komme ind. Derfor opstaar der ingen egentlig priskonkurrence, og kunderne har ingen fri valgmulighed mellem flere konkurrerender storleverandörer.
Og desuden er der paa energimarkedet iövrigt store omraader, hvor gaskunder og fjernvarmekunder har forskellige aftage- og/eller betalingsforpligtigelser, og hvor der ligeledes ikke er mulighed for frit leverandörvalg eller for "frie markedsbetingelser".
At bruge betegnelsen "frit marked, "liberalisering", eller "privatisering" om sadanne forhold er at misinformere forbrugerne!
Et andet problem er, at man ved at privatisere de store danske elselskaber fraskriver sig indflydelsen paa hvordan disse fremover bruger deres investeringskapaciteter. Dette kan betyde at de nuvärende forssilvärker i Danmark vil blive vedligeholdt (og evt endda udbygget) og at nye värker af anden type vil blive negligeret i Danmark.
I denne forbindelse har vi allerede set, hvordan et bestaaende dansk selskab har foretrukket at anvende kapital indtjent i Danmark fra danske kunder (og som dengang var et koncessioneret offentligt selskab) nu har valgt at investere i udlandet (i et konventionelt (brunkuls-)fossilvärk) fordi det gav et större virksomhedsudbytte, at lade de danske tvangsindlagte kunder fortsätte med at blive forsynet fra de gode gamle fossilvärker i Danmark.
Et tredie problem er, at ved at privatisere danske energiselskaber, ved man ikke hvor aktierne i fremtiden vil havne. Godtnok har den danske regering formentlig en ide om, at man vil beholde en aktiemajoritet i DONG, men det er ingen garanti. Hvis selskabet ikke kan holde aktionärerne forsynet med tilsträkkelig udbytte kan kursen falde, selskabet kan blive "slugt" og /eller selskabet kan gaa fallit. Og i saa fald er en aktiemajoritet ikke meget värd. Hvad vil danske energikunder sige, hvis engang i fremtiden, priser og betingelser paa deres näste maanedsregninger pludselig bliver bestemt af en fjernt lokaliseret bestyrelse med et flertal, paa ryggen af hvem der staar enten: "Bank of Teheran" eller "Gazprom" eller "Chinainvest"?
Andre problemer er f.eks.:
Er det etisk rigtigt at sälge aktier i energiselskaber lige nu?
De kan sälges til gode priser, for under de gäldende (manglende) konkurrenceforhold kan energiselskaberne opnaa en höj indtjening fra de danske tvangsindlagte forbrugere ved at levere billigt fremstillet fossilkraft. Men sälger man aktierne til höje priser nu, og ändrer man derefter konkurrenceforholdene, saaledes at de monopolistiske markedsforhold ophörer, og skal der yderligere investeres i nye kapitalkrävende värker, vil indtjeningsmulighederne hurtigt gaa kraftigt ned. Vil aktieköberne saa föle sig snydt af den danske stat?
Men hvis man omvendt ikke gör mere for at ändre konkurrenceforholdene, vil kunderne skulle fortsätte med at väre tvangsindlagte i et monopolistisk markedsforhold, som nu ikke längere er et offentligt ejet koncessionsselskab, men nu er et privatejet forretningsforetagende. Det kan da ikke väre akceptabelt?! Det er ikke "frie markedsforhold" at tvinge forbrugere ind i et saadant system.
Og hvordan tänker man sig i fremtiden, at de private aktieselskaber skal foretage kapitalkrävende investeringer i hele nye elvärker?
Saadanne investeringer har vi indtil nu bare udskudt, og endnu er man nogenlunde forsynet med fossilvärker, som er af höj kvalitet, men som der desvärre bliver mere og mere diskussion om at faa trukket ud af löbende fossilproduktion. Selskaberne vil sikkert helst forrtsätte med fossilproduktion, som giver gode indtjeningsmuligheder.
Men i dag bliver ministeren presset til at matte lägge (offentlige) penge paa bordet, selv naar der kun skal bygges en enkelt mindre vindpark. Men hvad med hele nye värker, som bliver betydelig mere kapitalkrävende, og som sikkert vil betyde en forringelse af indtjeningsmulihederne paa den löbende drift naar disse nye värker skal aflöse tidligere fossilproduktion? Skal de betales med (tilskud fra) offentlige midler, eller kan de private selskaber tvinges?! Og hvem bestemmer art og type af anläg (som kan gaa imod selskabets önsker), men som samtidig kan have betydning for landets mulighed for at overholde internationale CO2 aftaler?!
Det kan vel näppe väre korrekt at man "privatiserer" en löbende indtägtsgivende drift af et gammelt monopolistisk salgssystem til tvangsindlagte kunder, mens samtidigt kapitalkrävende nyinvesteringer fortsat skal subventioneres med offentlige midler, ligesom dengang de koncessionerede offentlige selskaber eksisterede.
Hvordan har man mon tänkt sig at disse problemer skal kunne löses i fremtiden? Har der mon väret offentliggjort oplysninger om saadanne overvejelser?
Paa baggrund af alle disse problemer, synes jeg at spörgsmaalet som blev stillet til denne blog var väsentligt!
I Danmark er man vel ret saa sikker paa at man ikke vil sälge F16 eskadrillen. Og man ville jo ikke drömme om at privatisere Folketinget. Og man ville näppe heller tänke paa at outsource politiet eller Leopardeskadronen i Oksböl.!
Men den danske stat har tilsyneladende fundet, at det er passende, at man ikke sälger aktierne i Storebältsbroen. Og det er värd at bemärke, at dette er sket, uden at der tilsyneladende er fremkommet protester eller beskyldninger om "kommunisme" og "planökonomi". Jeg er bestemt ikke tilhänger af disse begreber. Men jeg havde vel egentlig troet, at et lands energiforsyning var et omraade, som var saa vigtig at sikre paa alle maader, baade teknisk og ökonomisk, at egentlige politiske synspunkter netop paa dette omraade ikke havde väret saa väsentlige. Men det er aabenbart ikke tilfäldet.
Men nu har man jo lovet forbrugerne at skabe "frie markedsforhold". Om man saa kan levere varen, ja det faar vi at se. Jeg tror at det bliver vanskeligt!
Mvh Per Grunth