PHloggen
Politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor. Poul-Henning Kamp, selvstændig open source-softwareudvikler.
EMNER

DSB, TDC, Dong, PostDK og Sterling

Af Poul-Henning Kamp,  onsdag 29. okt 2008 kl. 12:02

Forklar mig hvorledes Sterlings konkurs adskiller sig fra den, som alle de denationaliserede firmaer risikerer, når de er blevet drænet for den profit som køberne er stillet i udsigt ?

Antag for et øjeblik at TDC vælter på grund af grådighed og inkompetence, eller PostDK for mangel på finger på pulsen i jagten på profit.

Hvor god en ide ville det så lige have været at sælge dem ?

Er der så meget konkurrence på markedet at vi kan undvære TDC og Post DK, eller blot klare os igennem den måneds kaos som konkursadvokaterne vil medføre ?

Selvfølgelig ikke.

De er, som investeringsbankerne på Wall Street, "To Big to fail".

Når disse firmaer er tømt for værdier og expertise og begynder at vakle, vil staten, i modsætning til Sterling, redde dem af hensyn til almenvellet.

Hvorved adskiller salget af TDC, Post DK, DONG og DSB sig da fra "Farum-modellen" ?

Forskellen er at der er ingen der kan gøre noget ved dem, for der er ingen over eller ved siden af Folketinget.

Grunden til at post & tele- og senere el-selskaber var koncessioneret i gamle dage, var at man forstod at deres funktion var for vigtig til at risikere den til skarptandet kapitalisme.

phk



29. okt 2008 kl 14:20

avatar

Overingeniør Petersen

Fy skamme dig P-H!

Jamen fy-da, P-H, man kan altså ikke tillade sig på denne letfærdige måde at sætte spørgsmålstegn ved hverken denne eller den forrige regerings uendelige visdom, når de overlod samfundets livsnerver og sammenhængskraft - de koncessionerede forsynings- og transportselskaber - til kapitalfondenes globale forgodtbefindende. (EU-djøf'erne i Bruxelles har desuden krævet det - af hensyn til forbrugernes forsyningssikkerhed, forstår man).
Så skam dig!


29. okt 2008 kl 15:06

Jens Chr. Andersen

jaeh

det gør sgu ondt hvis der ikke er nogen private der scorer kassen.
Bliver spændende at se hvad PostDK's priser bliver efter nytår.

En af mine bekendte, der arbejder i PostDK, mener at lean kombineret med en inkompetent ledelse der ikke lytter til de ansatte/forbrugerne, men istedet ukritisk hyrer 100-vis af konsulenter er årsag til ulykken.


29. okt 2008 kl 15:25

avatar

Thomas Ammitzbøll-bach

Enten eller

Enten beholder man strukturopgaver på offentlig hånd med de demokratiske regler, der gælder for offentlig virksomhed, eller også skaber man et ægte pluralistisk marked, hvor man kan stemme med sine fødder. Enten eller!

Jeg er så træt at de privatiseringer, der foregår ved, at staten først omdanner en etat til et aktieselskab med staten som ejer, derefter liberaliserer på skrømt, for derefter at sælge sit aktieselskab, der stadig har en særstatus i markedet. Resultatet er ikke frit valg, blot et selskab uden for statens indflydelse.

Hvis man havde villet en ægte liberalisering at telemarkedet, så havde man opdelt TDC i "TDC service", der kunne privatiseres, og "TDC infrastruktur", der forblev offentlig virksomhed. Men sådan skulle det ikke gå.

Man håber, at de lærer det en dag, men demokratiet bliver ikke bedre end de, der deltager i det.

Thomas


29. okt 2008 kl 15:35

avatar

Jon Bendtsen

Re: Enten eller

Man håber, at de lærer det en dag, men demokratiet bliver ikke bedre end de, der deltager i det.

Hvorfor stiller du så ikke op?


29. okt 2008 kl 15:59

avatar

Martin Hundebøll

Re: Re: Enten eller

Man håber, at de lærer det en dag, men demokratiet bliver ikke bedre end de, der deltager i det.

Hvorfor stiller du så ikke op?
Man deltager jo også ved at stemme :)


29. okt 2008 kl 16:02

avatar

Thomas Ammitzbøll-bach

Re: Re: Enten eller

Hvorfor stiller du så ikke op?

Jeg er medlem af et parti, der ikke er repræsenteret på Tinge. For at blive opstillingsberettiget skal man ideelt indsamle ca. 20.000 vælgererklæringer, men i praksis er det mellem 40.000 og 60.000, fordi over halvdelen af dem, der skriver sig på listerne ikke svarer på Indenrigsministeriets postkort. Dernæst skal man have mere end 2% af de afgivne stemmer for at blive valgt ind, svarende til 4 mandater. Da stemmer afgivet på et parti, der ikke kommer over spærregrænsen, ikke kan overføres til f.eks. listeforbund eller en af vælgeren valgt anden modtager, regner mange stemmen for spildt.

Sagt med andre ord: De siddende partier har ingen interesse i at gøre demokratiet mere åbent, og dem, der har interesse i det, er ikke repræsenteret.

Hvis det stod til mig, så skulle valgkredsene afskaffes og stemmerne skulle fordeles efter STV http://en.wikipedia.org/wiki/S...vote . Det er uargumenteret den mest demokratiske fordeling. Men hvem skal lave det om?

Thomas


29. okt 2008 kl 16:11

avatar

Jon Bendtsen

Re: Re: Re: Enten eller

Sagt med andre ord: De siddende partier har ingen interesse i at gøre demokratiet mere åbent, og dem, der har interesse i det, er ikke repræsenteret.

Hvis det stod til mig, så skulle valgkredsene afskaffes og stemmerne skulle fordeles efter STV http://en.wikipedia.org/wiki/S...vote . Det er uargumenteret den mest demokratiske fordeling. Men hvem skal lave det om?

Vælgerne? Evt. kunne du jo også stille op til et andet parti og få gennemført ændringen.


29. okt 2008 kl 16:34

avatar

Anders Hedelund

...og vandforsyning

Næste for tur i overskriften er de kommunale vandforsyninger. Se også http://ing.dk/artikel/86704


29. okt 2008 kl 16:45

avatar

Thomas Ammitzbøll-bach

OT: Demokratiet

Evt. kunne du jo også stille op til et andet parti og få gennemført ændringen.

Tanken har strejfet mig. Desværre er valget ikke lige for, da mine synspunkter ligger ligeligt fordelt mellem Enhedslisten, De Radikale og De Konservative:

- Skat omlægges fra indkomstskat til skat på de naturgivne ressourcer.
- Bredere mulighed for borgerne til selv at bestemme over eget liv, og klarere afgrænsning af, hvad demokratiet kan bestemme.
- Afskaffelse af monarkiet.
- Frigørelse fre EU.
- Mere frihandel.
- Bekæmpelse af monopoldannelser.
- Større miljøansvar for virksomheder og borgere.

Man kan sagtens melde sig ind i et parti, men enten skal man fake'e sig vejen til toppen eller også får man lov til at være vandbærer indtil man har tildraget sig en mere konform holdning. Og da alle partier søger mod midten, så ender enhver mening i den politiske varmedød i fokusgrupper og spin. Og det er min tid for kort til.

Demokrati er ikke et substantiv, demokrati er et verbum. Demokrati er at gøre.

Thomas


29. okt 2008 kl 16:47

John Johansen

Største problem?

MIT største problem ved privatiseringerne er, at virksomhedernes fokus flytttes fra, "at servicere borgerne" til "at varetager aktionærernes interesser"
- Dét kan vel ikke være meningen, med et serviceorgan for de danske borgere!?!


29. okt 2008 kl 18:18

avatar

Michael Deichmann

Re: Enten eller

Hvis man havde villet en ægte liberalisering at telemarkedet, så havde man opdelt TDC i "TDC service", der kunne privatiseres, og "TDC infrastruktur", der forblev offentlig virksomhed. Men sådan skulle det ikke gå.

Det var jo det man gjorde med banerne. Hvor godt syntes du lige det er gået med at udbygge kapaciteten af infrastrukturen med den model?


29. okt 2008 kl 18:37

John Johansen

Re: Re: Enten eller

Michael Deichmann:

Det var jo det man gjorde med banerne. Hvor godt syntes du lige det er gået med at udbygge kapaciteten af infrastrukturen med den model?
Retorisk spørgsmål! Ikk?


29. okt 2008 kl 19:09

avatar

Thomas Ammitzbøll-bach

Re: Re: Enten eller

Hvis man havde villet en ægte liberalisering at telemarkedet, så havde man opdelt TDC i "TDC service", der kunne privatiseres, og "TDC infrastruktur", der forblev offentlig virksomhed. Men sådan skulle det ikke gå.

Det var jo det man gjorde med banerne. Hvor godt syntes du lige det er gået med at udbygge kapaciteten af infrastrukturen med den model?

Det er ikke gået godt. Men det er der nogle meget klare grunde til:

1) Der har ikke fra politisk side været den nødvendige styring. Det er der mange grunde til, men slendrian er overvejende den største.
2) Udbygningen af banenettet er en politisk beslutning. Igen er der fra politisk side ikke gjort meget for at være på forkant.
3) Drift af offentlige transportmidler er en underskudsforretning. Selv i USA har man indset, at offentlig transport ikke kan løbe rundt, hvis markedvilkårene blot er de direkte omkostninger. Hvis man ønsker jernbanedrift i Danmark, så skal man forholde sig til det, ellers skal man tage konsekvensen og nedlægge banerne (hvilket jeg ikke vil anbefale)

Hvis man skulle have privatiseret statsbanerne som man har gjort med TDC, så skulle man først have solgt det til f.eks. Arriva, for derefter at starte et tovtrækkeri om adgang for andre operatører på DSBs spor.

Men faktum er, at man intet opnår ved en privatisering af jernbanedrift. Det er ikke muligt at skabe et åbent, pluralistisk marked, og uden det, så forbliver det monopolvirksomhed, bare uden demokratiets indflydelse.

Thomas


29. okt 2008 kl 19:38

John Johansen

Re: Re: Re: Enten eller

Thomas Ammitzbøll-bach:

Selv i USA har man indset, at offentlig transport ikke kan løbe rundt, hvis markedvilkårene blot er de direkte omkostninger. Hvis man ønsker jernbanedrift i Danmark, så skal man forholde sig til det, ellers skal man tage konsekvensen og nedlægge banerne
Uuundeeerligt, du netop nævner "Selv i USA" som eksempel! Bilernes eget land (Næst efter guds fucking eget land!)?????
- Har du, muligivs, bare ved et uheld, måske, hørt om Japan og togdrift???????

- Ganske stille og roligt, vil jeg hermed kalde dig for total ignorant, Thomas!!! ;-)


29. okt 2008 kl 20:15

John Johansen

Re: Enten eller

Thomas Ammitzbøll-bach:

at man intet opnår ved en privatisering af jernbanedrift. Det er ikke muligt at skabe et åbent, pluralistisk marked, og uden det, så forbliver det monopolvirksomhed, bare uden demokratiets indflydelse.
Hvis du sætter 'antimonopol' = kapitalisme = demokrati? Så har du VIRKELIG misforstået!!!


29. okt 2008 kl 23:37

avatar

Thomas Ammitzbøll-bach

Re: Re: Re: Re: Enten eller

Thomas Ammitzbøll-bach:
Selv i USA har man indset, at offentlig transport ikke kan løbe rundt, hvis markedvilkårene blot er de direkte omkostninger. Hvis man ønsker jernbanedrift i Danmark, så skal man forholde sig til det, ellers skal man tage konsekvensen og nedlægge banerne
Uuundeeerligt, du netop nævner "Selv i USA" som eksempel! Bilernes eget land (Næst efter guds fucking eget land!)?????
- Har du, muligivs, bare ved et uheld, måske, hørt om Japan og togdrift???????

- Ganske stille og roligt, vil jeg hermed kalde dig for total ignorant, Thomas!!! ;-)

[...]

Hvis du sætter 'antimonopol' = kapitalisme = demokrati? Så har du VIRKELIG misforstået!!!

Uha, der er mange ting i det, og jeg skal prøve at se, om jeg kan svare på det, du skriver. Jeg er ikke helt sikker på, hvad der ligger i dine ord, men så må du lige hjælpe mig, hvis jeg har misforstået dig.

I USA, der jo, som du skriver, er bilernes land, er der i efterhånden mange byer etableret et efter danske forhold solidt offentligt transport-net. Det har man gjort, netop fordi man drukner i biler. En billetpris på en dollar er meget almindeligt, og det dækker som bekendt hverken fra eller til af driftsomkostningerne, og derfor regnes driftstilskud til transport-net som en del af bystyrets budget. Hvad får byen ud af det? Ganske enkelt, det gør det mere attraktivt at etablere hovedsæder i centrum og det giver skatter i kassen.

I Japan har de offentlige transportmidler en meget høj benyttelsesandel, fordi parkeringsomkostningerne er ubetalelig høje, og man skal dokumentere, at man har en parkeringsplads, hvis overhovedet skal købe en bil. Netop på grund af den høje benyttelsesandel er Japan det sted, hvor driftomkostningerne bedst dækkes af billetindtægterne, og derfor er subsidierne meget små.

Med hensyn til monopoler, så er der nogle naturlige monopoler i et samfund. Et godt eksempel er bygning af broer finansieret af broafgifter, hvor man næppe vil kunne forestille sig to storebæltsbroer side om side konkurrere på pris og kvalitet. I min argumentation siger jeg, at hvis noget er en naturlig monopolopgave, så er det bedst, at det bliver på offentlig hånd og ikke privatiseres, fordi man bevarer kontrollen med monopolet i demokratiet. Hvis der er basis for en fri konkurrence, så er det fint at privatisere, for så kan borgeren stemme med sine fødder. Ordet kapitalisme har jeg intet forhold til, fordi det er så tvetydigt, derfor bruger jeg kun ordet "frit marked".

Jeg håber det afklarer mine synspunkter. Du må gerne kalde mig ignorant. Jeg vil bare kalde dig for John, det har jeg det bedst med.

Thomas


30. okt 2008 kl 23:13

John Johansen

Re: Re: Re: Re: Re: Enten eller

Thomas Ammitzbøll-bach:

hvis noget er en naturlig monopolopgave, så er det bedst, at det bliver på offentlig hånd og ikke privatiseres
Hmmm! Måske vi ikke er så uenige endda!?

Kun grænsen mellem "naturlige monopolopgaver (sikke da en masse 'o'er!;-)) og ikke, kunne være et muligt stridspunkt!
- F.eks. mener jeg sundhedsvæsen, post og forsyning (tele, IT, el, osv) burde vedblive at være monopolopgaver!


30. okt 2008 kl 23:15

John Johansen

Er der virkelig ingen

som deler mine betænkeligheder ved: "MIT største problem ved privatiseringerne er, at virksomhedernes fokus flytttes fra, "at servicere borgerne" til "at varetager aktionærernes interesser"
- Dét kan vel ikke være meningen, med et serviceorgan for de danske borgere!?!"?


31. okt 2008 kl 16:12

Per L. Grunth

Re: Er der virkelig ingen

"som deler mine betänkeligheder ved: "MIT störste problem ved privatiseringen er,..."".

Jo, mine störste problemer vedrörende ovennävnte emner er:

For det förste burde privatisering betyde frie markedsforhold" med fuld priskonkurrence fra et flertal af udbydere, som har kapacitet og mulighed til at konkurrere paa saavel pris som andre konkurrenceparametre, samt mulighed for kunderne til at foretage et frit valg blandt disse leverandörer.

Og det er lige netop det, der IKKE er muligt paa elmarkedet, hvor kunderne er kraftigt bundet til en enkelt storleverandör indenfor hvert enkelt lokalomraade. Dette er fordi, det er elselskaberne, som ejer de lokale fordelingssystemer og elmaalerne hos kunderne.

Til trods for at regeringen har brugt store offentlige belöb paa at etablere Dansk Elnet, men som indtil nu kun omfatter udlands- og höjspändingsledninger er dette ikke tilsträkkeligt. Elkunderne er stadig tvangsindlagt i deres lokalomraade hos en enkelt storleverandör, som stort set er sikret mod afgörende priskonkurrence og mod at eventuelle nye betydende större leverandörer kan komme ind. Derfor opstaar der ingen egentlig priskonkurrence, og kunderne har ingen fri valgmulighed mellem flere konkurrerender storleverandörer.

Og desuden er der paa energimarkedet iövrigt store omraader, hvor gaskunder og fjernvarmekunder har forskellige aftage- og/eller betalingsforpligtigelser, og hvor der ligeledes ikke er mulighed for frit leverandörvalg eller for "frie markedsbetingelser".

At bruge betegnelsen "frit marked, "liberalisering", eller "privatisering" om sadanne forhold er at misinformere forbrugerne!

Et andet problem er, at man ved at privatisere de store danske elselskaber fraskriver sig indflydelsen paa hvordan disse fremover bruger deres investeringskapaciteter. Dette kan betyde at de nuvärende forssilvärker i Danmark vil blive vedligeholdt (og evt endda udbygget) og at nye värker af anden type vil blive negligeret i Danmark.

I denne forbindelse har vi allerede set, hvordan et bestaaende dansk selskab har foretrukket at anvende kapital indtjent i Danmark fra danske kunder (og som dengang var et koncessioneret offentligt selskab) nu har valgt at investere i udlandet (i et konventionelt (brunkuls-)fossilvärk) fordi det gav et större virksomhedsudbytte, at lade de danske tvangsindlagte kunder fortsätte med at blive forsynet fra de gode gamle fossilvärker i Danmark.

Et tredie problem er, at ved at privatisere danske energiselskaber, ved man ikke hvor aktierne i fremtiden vil havne. Godtnok har den danske regering formentlig en ide om, at man vil beholde en aktiemajoritet i DONG, men det er ingen garanti. Hvis selskabet ikke kan holde aktionärerne forsynet med tilsträkkelig udbytte kan kursen falde, selskabet kan blive "slugt" og /eller selskabet kan gaa fallit. Og i saa fald er en aktiemajoritet ikke meget värd. Hvad vil danske energikunder sige, hvis engang i fremtiden, priser og betingelser paa deres näste maanedsregninger pludselig bliver bestemt af en fjernt lokaliseret bestyrelse med et flertal, paa ryggen af hvem der staar enten: "Bank of Teheran" eller "Gazprom" eller "Chinainvest"?

Andre problemer er f.eks.:

Er det etisk rigtigt at sälge aktier i energiselskaber lige nu?

De kan sälges til gode priser, for under de gäldende (manglende) konkurrenceforhold kan energiselskaberne opnaa en höj indtjening fra de danske tvangsindlagte forbrugere ved at levere billigt fremstillet fossilkraft. Men sälger man aktierne til höje priser nu, og ändrer man derefter konkurrenceforholdene, saaledes at de monopolistiske markedsforhold ophörer, og skal der yderligere investeres i nye kapitalkrävende värker, vil indtjeningsmulighederne hurtigt gaa kraftigt ned. Vil aktieköberne saa föle sig snydt af den danske stat?

Men hvis man omvendt ikke gör mere for at ändre konkurrenceforholdene, vil kunderne skulle fortsätte med at väre tvangsindlagte i et monopolistisk markedsforhold, som nu ikke längere er et offentligt ejet koncessionsselskab, men nu er et privatejet forretningsforetagende. Det kan da ikke väre akceptabelt?! Det er ikke "frie markedsforhold" at tvinge forbrugere ind i et saadant system.

Og hvordan tänker man sig i fremtiden, at de private aktieselskaber skal foretage kapitalkrävende investeringer i hele nye elvärker?

Saadanne investeringer har vi indtil nu bare udskudt, og endnu er man nogenlunde forsynet med fossilvärker, som er af höj kvalitet, men som der desvärre bliver mere og mere diskussion om at faa trukket ud af löbende fossilproduktion. Selskaberne vil sikkert helst forrtsätte med fossilproduktion, som giver gode indtjeningsmuligheder.

Men i dag bliver ministeren presset til at matte lägge (offentlige) penge paa bordet, selv naar der kun skal bygges en enkelt mindre vindpark. Men hvad med hele nye värker, som bliver betydelig mere kapitalkrävende, og som sikkert vil betyde en forringelse af indtjeningsmulihederne paa den löbende drift naar disse nye värker skal aflöse tidligere fossilproduktion? Skal de betales med (tilskud fra) offentlige midler, eller kan de private selskaber tvinges?! Og hvem bestemmer art og type af anläg (som kan gaa imod selskabets önsker), men som samtidig kan have betydning for landets mulighed for at overholde internationale CO2 aftaler?!

Det kan vel näppe väre korrekt at man "privatiserer" en löbende indtägtsgivende drift af et gammelt monopolistisk salgssystem til tvangsindlagte kunder, mens samtidigt kapitalkrävende nyinvesteringer fortsat skal subventioneres med offentlige midler, ligesom dengang de koncessionerede offentlige selskaber eksisterede.

Hvordan har man mon tänkt sig at disse problemer skal kunne löses i fremtiden? Har der mon väret offentliggjort oplysninger om saadanne overvejelser?

Paa baggrund af alle disse problemer, synes jeg at spörgsmaalet som blev stillet til denne blog var väsentligt!

I Danmark er man vel ret saa sikker paa at man ikke vil sälge F16 eskadrillen. Og man ville jo ikke drömme om at privatisere Folketinget. Og man ville näppe heller tänke paa at outsource politiet eller Leopardeskadronen i Oksböl.!

Men den danske stat har tilsyneladende fundet, at det er passende, at man ikke sälger aktierne i Storebältsbroen. Og det er värd at bemärke, at dette er sket, uden at der tilsyneladende er fremkommet protester eller beskyldninger om "kommunisme" og "planökonomi". Jeg er bestemt ikke tilhänger af disse begreber. Men jeg havde vel egentlig troet, at et lands energiforsyning var et omraade, som var saa vigtig at sikre paa alle maader, baade teknisk og ökonomisk, at egentlige politiske synspunkter netop paa dette omraade ikke havde väret saa väsentlige. Men det er aabenbart ikke tilfäldet.

Men nu har man jo lovet forbrugerne at skabe "frie markedsforhold". Om man saa kan levere varen, ja det faar vi at se. Jeg tror at det bliver vanskeligt!

Mvh Per Grunth


31. okt 2008 kl 20:17

Flemming Jensen

Profit

når de er blevet drænet for den profit som køberne er stillet i udsigt ?

Bruger du ordet "profit" i betydningen nettofortjeneste, eller som et venstreextremistisk skældsord?


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.