Når man hyrer skurke.

Jeg tror forundringen ligger i af aktionærerne kunne lade sig forlede så meget at de ansatte nogen til at forvalte deres investering, der reelt kun havde til hensigt at bedrage dem for deres penge.

Men det er sandt at folk kun er så ærlige som deres risiko for at blive fanget byder dem.

Desuden, hedder hun ikke Ayn Rand? Er hvad Google og Wikipedia gerne vil have hende til at hedde.

Apropos regulering

Nu vi har fat i det med at regulere, så må det da være muligt at regulere, så vi undgår økonomiske og finansielle kriser.
Lige nu holder nationalbanker over hele europa jo hånden under private banker (bl.a. også i danmark). Det kan da ikke være meningen at jeg først skal betale en bondegård i gebyr til bankerne og så skal jeg også være med til at rede stumperne hvis de går konkurs.

Nu er de jo blevet pålagt en bunden opsparing i form af en garatifond, men det er jo stadig kunderne, som kommer til at betale i sidste ende. Man må kunne pålægge bankerne nogle strammere regler/kontrol så de ikke kommer i uføre.

Regulering

Jeg giver PHK ret.

Jeg er af den opfattelse, at generelt bør systemer regulere sig selv, men som enhver, der beskæftiger sig med regulering ved, at der er nogle klare forudsætninger, der skal være til stede, for at selvregulering virker:

1) Der skal være en hurtig og nøjagtig tilbagekobling. Hvis den ikke er hurtig, opstår der svingninger. Hvis den ikke er nøjagtig, så overføres den skæve tilbagekoblingskurve til kraftkilden. Det første ses i dagens finanskrise, det andet ses i diverse skatteregler og tilskud.

2) Der er nødt til at være de frihedsgrader, der giver forbrugeren/virksomheden mulighed for at vælge. Hvis der ikke er valg til stede, så kan belønningen være nok så god.

3) Af sikkerhedsmæssige grunde skal der være yderbegrænsninger i systemet. Hvad sker der, hvis et firma køber alle konkurrenter? Hvad sker der, hvis der er så få mestre, at erhvervet vil uddø?

Fødevarekrisens mest bemærkelsesværdige faktum er, at det er den statslige norm for, hvor dårlige fødevare, vi må købe, der forhindrer danskerne i at spise fordærvet mad. Vi er som folk så dårlig vant, at vi er villige til at spise det værste, bare det er billigt.

Thomas

Som du kan sige det!

Ingen har endnu forsøgt at afdække hvor mange dødsfald den danske højrefløjs experimenter med deregulering af fødevarekontrollen kostede.

Er der nogen indikation af at dette eksperiment er afsluttet?

Hvad og hvor meget?

Mængden af ny lovgivning er STEGET ikke faldet under den nuværende regering. Mener du virkelig at alle detaljer af vores liv skal være underlagt detaljeret lovgivning? Det er indlysende kontraproduktivt, og jeg har meget svært ved at se formålet, men det kan du måske forklare?
Læs denne her glimrende artikel af Jacob Mchangama: http://mchangama.blogs.berling...tet/

Det lader ikke til, at det er mere regulering, der skal til, måske snarere mindre, men med udvidede krav til offentliggørelse af regnskaber, og bestyrelsers ansvar, og så ingen redningspakker og nationaliseringer der tilgodeser de risikovillige og uansvarlige. Hvis man ved staten kommer og hiver en op af vågen hver gang man falder i, bliver man jo ved med at lege på isen.

Re: Hvad og hvor meget?

Mængden af ny lovgivning er STEGET ikke faldet under den nuværende regering.

Ja og ?

Det siger jo ikke noget om kvaliteten af denne lovgivning.

Eller var det en kommentar til minimalstats ideologien ?

Poul-Henning

fødevarer

Ingen har endnu forsøgt at afdække hvor mange dødsfald den danske højrefløjs experimenter med deregulering af fødevarekontrollen kostede.

Salmonella-skandalen ruller da i hvert fald videre på fuld fart.

Personligt ved jeg ikke helt hvad der skal til. Når man ser folk flå 5 kg kød i indkøbsvognen til 100kr og så blive overrasket over at de bliver syge tænker man sit.
Men på den anden side er en del af problemet også at folk ofte siger: "når det ligger i butikken, så er den Danske kontrol så god at der ikke er noget at frygte".

Så er problemet at staten ikke lever op til det ansvar den har, eller at folk er dumme?

En del af problemet tror jeg er at staten køres som en forretning, men folk har endnu ikke opdaget at profitmaksimering og deres velfærd udelukker hinanden. Basalt set at det der forventes fra befolkningen og det der rent faktisk sker er meget divergerende.
Så en blanding af folkelig naivitet og følgagtighed kombineret med en kynisk regering.

I øvrigt er der en ganske udemærket kommentar her:
"Let's Play "WALLSTREET BAILOUT" The Rules Are...
http://www.youtube.com/watch?v...32ds

Jeg citerer:

Rule 5: [...]the goal is to privatise gains to a few and socialize losses to the many

Rothbard on Greenspan

Hvis der er noget vi lærer af denne krise, er det at deregulering ikke virker

Hvilken deregulering? Hvad er dereguleret?


Fra http://mises.org/story/359
By Murray N. Rothbard

There is one thing, however, that makes Greenspan unique, and that sets him off from his Establishment buddies. And that is that he is a follower of Ayn Rand, and therefore "philosophically" believes in laissez-faire and even the gold standard. But as the New York Times and other important media hastened to assure us, Alan only believes in laissez-faire "on the high philosophical level." In practice, in the policies he advocates, he is a centrist like everyone else because he is a "pragmatist."

As an alleged "laissez-faire pragmatist," at no time in his prominent twenty-year career in politics has he ever advocated anything that even remotely smacks of laissez-faire, or even any approach toward it. For Greenspan, laissez-faire is not a lodestar, a standard, and a guide by which to set one's course; instead, it is simply a curiosity kept in the closet, totally divorced from his concrete policy conclusions.