/elektronik

Mobiltelefoni frigiver kviksølv fra tandfyldninger

Stråling fra mobiltelefoner og MRI-skannere får kviksølv i tandfyldninger til at sprede sig i kroppen, advarer iranske forskere i en ny undersøgelse. Små koncentrationer kan muligvis føre til Alzheimer, men vi har brug for mere viden, mener forskerne. Konsulent i Tandlægeforeningen mener dog ikke, at undersøgelsen er omfattende nok til at skabe bekymring.

Af Anne Marie Primdal, onsdag 29. okt 2008 kl. 07:37

Samtaler i mobiltelefonen og en tur i MRI-skanneren viser sig nu at frigive kviksølv fra tandfyldninger, lyder konklusionen i en iransk forskningsrapport fra Shiraz University of Medical Science.

Ifølge forskerne er der kun tale om så små koncentrationer af kviksølv, at der ikke sker en egentlig forgiftning af kroppen, men forskerne opfordrer kraftigt til at sætte nye forskningsprojekter i søen, som kan afgøre, om kviksølvkoncentrationerne er skadelige.

Selv påpeger forskerne, at små doser kan ændre nervecellerne i hjernen, hvilket er typisk for Alzheimer, og nævner samtidig, at andre undersøgelser har antydet, at kviksølv i tandfyldninger kan være skyld i sclerose, kronisk træthedssyndrom, autisme, stress, forandring i huden, betændelse i nyrerne og andre lidelser.

Dampe sender kviksølv ned i svælget

I den iranske undersøgelse har forskerne undersøgt 14 sunde kvindelige studerende mellem 19 og 23, der ikke havde brugt mobil flere dage inden undersøgelsen.

Ingen af dem havde tandfyldninger inden undersøgelsen, men alle fik fire rådne tænder genoprettet med kviksølvslegeringer under undersøgelsen.

Kvinderne blev delt op i to grupper af syv. Den ene gruppe, testgruppen, skulle udsættes for mobiltelefoni, mens den anden gruppe, kontrolgruppen, ikke skulle udsættes for stråling. Kvinderne blev bedt om ikke at spise fisk, dåsemad eller drikke kaffe og te inden og under undersøgelsen.

Dr. SMJ Mortazavi fra Shiraz University of Medical Science, Shiraz, og kolleger undersøgte kvindernes urin efter tandfyldning og fire dages mobiltelefoni på en Nokia 3310 i et kvarter hver dag. Dagen inden mobiltelefonien var påbegyndt, have testgruppen et gennemsnit på 2,43 plus/minus 0,66 mikrogram per liter kviksølv i urinen. Kontrolgruppen lå på 2,07 plus/minus 0,58.

Efter første dag lå niveauet hos den mobilsnakkende testgruppe på 2,71 plus/minus 0,72 mikrogram per liter kviksølv, mens kontrolgruppen lå på 2,34 plus/minus 0,80.

Ved forsøgets afslutning var kviksølvkoncentrationerne i urinen hos begge grupper steget markant, men niveauet hos den mobilsnakkende gruppe lå klart højere end kontrolgruppens.

På fjerdagen faldt testgruppen ned på 4,5 plus/minus 0,85 mikrogram per liter, hvor kontrolgruppen var på 2,76 plus/minus 0,84.

Ifølge rapporten skabes der elektriske strømme i tandfyldningerne, når forsøgspersonerne bliver udsat for felterne i en MRI. Forskerne kommer dog ikke med nogen nærmere forklaring på, hvorfor kviksølvet fra fyldningerne bliver frigjort.

Tandlæge Marianne Koch Uhre, Odontologisk konsulent ved Tandlægeforeningen mener dog ikke, at undersøgelsen er omfattende nok til at skabe bekymring.

»Undersøgelsen er lavet på en meget lille population og over en meget kort tid. Så selvom studiet er spændende, kan det ikke stå alene som dokumentation. Jeg vil gerne se mere, inden det er noget, som vi vil sende ud. Viser det sig dog, at det er sådan, at forholdene er, så skal vi arbejde med det,« siger hun.

MRI scanning førte også til mere kviksølv i urinen
Hele 30 mænd deltog i undersøgelsen om MRI skanning. Mændene havde enten fire eller seks fyldninger, så kviksølvniveauet i deres spyt blev målt før og efter undersøgelsen. Mændene blev hver især udsat for en halv time i MRI skanneren, der har en magnetisk feltstyrke på 0,23 T.

Forsøgspersoner fra MRI beklagede sig efter skanning over hovedpine, svimmelhed og synsforstyrrelser. Indholdet af kviksølv i spyttet gik fra mellem 5,0 til 15,0 mikrogram per liter kviksølv inden skanningen til 5,0 og 25,0 mikrogram per liter kviksølv efter skanningen.

Ifølge rapporten er disse tandfyldninger en af hovedårsagerne til kviksølv i kroppen. Fyldningerne frigiver 2 til 5 mikrogram kviksølv per dag i en voksen. Kviksølvs halveringstid i hjernen og knoglevæv kan variere helt fra syv år til et årti.

Kviksølv fremprovokerer kendte lidelser

Brug af amalgam, legering af kviksølv, blandt tandlæger er utrolig udbredt, og de fleste læger og tandlæger er ifølge rapporten ikke vidende om de konsekvenser, som brugen kan have.

Samtidig skriver rapporten, at de undersøgelser, der viser, at amalgamfyldninger er sikre, indeholder betydelig fejl i fremgangsmåden.

Dr. SMJ Mortazavi og kolleger konkluderer i rapporten, at især den stigende brug af mobiltelefoner bør vække bekymring hos folket, da der forefindes store mængder af kviksølv i prøvepersonernes urin. Samtidig understreges der også i rapporten, at der er brug for meget mere research, der kan vise, hvilke andre kilder, der ellers udsætter folket for en stråling, der frigiver kviksølv i kroppen.



29. okt 2008 kl 10:28

Claus Madsen

Prøv det i reagensglasset.

Det ville være oplagt og enkelt at prøve fænomenet af in vitro.
Dvs. undersøge om kviksølvamalgam i en spyt lignende opløsning i et reagensglas afgiver mere kviksølv når den udsættes for mobilstråling.
På den måde elimineres mange af de variable der er i et biologisk system (her et menneske).


29. okt 2008 kl 11:11

Steen Ahrenkiel

STATISTIK CONTRA FORNUFT.

STATISTIK CONTRA FORNUFT.
---------------------------------
Forsøget med amalgamplomber og mobiltelefoni viser meget lidt forståelse for naturen af amalgamfyldninger. Amalgamfyldninger er bestemt ikke så ens, at man kan regne dem for identiske i de to grupper.
Allerede inden forsøgets start var kviksølvafgivelsen i "telefon-gruppen" således også næsten 20% højere end i "kontrol-gruppen". Endvidere er alene måleusikkerheden angivet til 10%.
Efter min opfattelse kan der intet konkluderes ud fra undersøgelsen, selv om man finder statistisk significans.
Forfatteren er tilsyneladende delvis enig med mig, idet han skriver: "FURTHER RESEARCH IS NEEDED".
---
Konklusion: Forskere får deres løn for at offentliggøre opsigtsvækkende resultater.
---
Mvh Steen Ahrenkiel.
---


29. okt 2008 kl 12:46

Claus Madsen

Re: STATISTIK CONTRA FORNUFT.

Konklusion: Forskere får deres løn for at offentliggøre opsigtsvækkende resultater.

Man kan også konkludere at det er sensationelle implikationer og ikke videnskablig tyngde der afgør om forskningspublikationer tages op af den mere kulørte presse.
Jeg er iøvrigt helt enig i dine indvendinger, hvorfor jeg forslog in vitro forsøget.
Nu venter vi bare på at NGO'erne fremlægger disse resulater som fakta i deres lobby og oplysnings arbejde.


29. okt 2008 kl 14:59

Jens Chr. Andersen

re: stat etc

Jeg er enig i at forsøget umiddelbart kunne være stillet bedre op - bl.a. med større forsøgsgruppe etc.
Desværre er det altså ikke hverken specielt let eller billigt at få penge til den slags forsøg.
Et in vitro forsøg ville være en fin ting at starte med, men diæt og alle mulige andre faktorer kan også spille ind, så en større forsøgsgruppe vil nok være at foretrække.

***Hvis man spekulerer!:***
FORESTILLER man sig at der er noget om deres resultater, kunne det vel forklare noget af den forskel der er i de forskellige internationale undersøgelser af mobilstråling. Fx har de fleste Danske unge (der bruger mobilen mest) vel plastfyldninger nu om dage?
Hvorimod i en del andre lande bruger man stadig amalgam.

Da en af de største undersøgelser af mobilstråling er Dansk, kunne det måske forklare nogen forskelle imellem undersøgelser.
***spekulation /off **




30. okt 2008 kl 00:10

Jesper Bering

Re: Re: STATISTIK CONTRA FORNUFT.

Det er åbenbart ikke kun 'den mere kulørte presse' der skriver om den slags vidtløftigheder.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.