Dansk overvågningssystem skal skærme flypersonale mod kosmisk stråling
Fem målestationer verden over udgør rygraden i et dansk overvågningssystem, der skal beregne den præcise kosmiske stråling, hver enkelt pilot og stewardesse bliver udsat for under en flyvning. En tur over Atlanten svarer nemlig til at få taget et røntgenbillede.
Kosmisk stråling strømmer til os fra det ydre rum og består bl.a. af elektroner, protoner og neutroner, der bevæger sig med mellem 800 og 1.200 kilometer per sekund ved grænsen til Jordens atmosfære. Efterhånden som strålingen trænger ned igennem atmosfærelagene, bliver en stor del absorberet af luften. Men i ti kilometers højde og over er strålingen stadig meget kraftig. (Foto: Nasa)
Læs mere om
Dokumentation
Danske Global Aviation Data A/S har udviklet og patenteret et overvågningssystem, der som det første i verden kan udregne, præcis hvor meget kosmisk stråling, hver enkelt pilot og stewardesse bliver udsat for under flyvning.
Det har længe været kendt, at personalet i luften har langt højere risiko for at få en lang række kræftformer. Undersøgelser helt tilbage fra 1995 viser, at piloter har fire gange så stor risiko som almenbefolkningen for at leukemi og dobbelt så stor risiko for at udvikle hjernesvulster som følge af kosmisk stråling, skriver videnskab.dk.
Derfor har EU sat en række grænseværdier for strålingen. En almindelig borger bør ikke få mere end en milliSivert (mSv) om året, mens piloter og stewardesser bliver opfattet som strålearbejdere, og derfor maksimalt må få 20 mSv om året.
Men allerede ved 6 mSv er der fra EU's side krav om ekstra lægeundersøgelser og omfattende administration. Derfor ønsker luftfartsselskaberne af økonomiske årsager ikke at komme over grænsen på de 6 mSv.
»Vi kan hjælpe dem med, at grænseværdien ikke bliver overskredet,« siger Peer Wollenberg, stifter og daglig leder af Global Aviation Data A/S, der har udviklet det nye overvågningssystem ved navn GlobaLog til videnskab.dk.
Præcise udregninger
Seks gange i timen kobler en række computere, der udgør GlobaLog, sig op på fem målestationer - de såkaldte neutron-monitorer - der er placeret rundt om i verden.
Stationerne måler og beregner antallet af neutroner, der rammer Jordens overflade for hvert tiende sekund i alle krydsninger af længdegrader og breddegrader fra 0 og op til ca. 23 kilometers højde. Dermed kan overvågningssystemet beregne den præcise værdi af den kosmiske stråling i 4,7 millioner punkter i Jordens atmosfære og derefter udregne, hvor stærk den kosmiske stråling er i hvert enkelt fly.
»Så snart et besætningsmedlem nærmer sig den maksimale værdi, advarer overvågningssystemet om det, så flyselskaberne har en mulighed for at rokere rundt på personalet, så besætningsmedlemmet er bedre beskyttet mod stråling i en periode,« siger Tue Rønn Hansen fra luftfartsselskabet Thomas Cook Airlines Scandinavia, der benytter GlobaLog, til videnskab.dk.
Stadig stigende problem
I takt med at flyene flyver i stadig højere luftlag for at mindske brændstofforbrug og CO2-udledning, bliver den kosmiske stråling forøget. For 30 år siden var 10 kilometers flyvehøjde normalen, mens det i dag ikke er usædvanligt, at et fly går op i 14 kilometers højde.
»Flyver man i 14 kilometers højde fra Danmark og hele vejen over Atlanten, svarer det nogenlunde til at få taget et røntgenbillede,« siger Ulrik Ingerslev Uggerhøj, lektor ved Institut for Fysik & Astronomi på Aarhus Universitet.
Mange stewardesser og piloter har de seneste år været ekstra opmærksomme på problematikken med den kosmiske stråling. Piloter har valgt at flyve i lavere luftlag for at undgå for meget kosmisk stråling, og det koster ekstra benzin og CO2-udledning.
GlobaLog blev oprindeligt finansieret af Center for Avanceret Teknologi på Roskilde Universitetscenter. De første år havde firmaet kontor på Risø, hvor de arbejdede tæt sammen med forskere, der arbejder med stråling.





