/rumfart

Robotmyrer skal bygge forskerhuse på Mars

Opdagelsen af vand og mudder på Mars har sat gang overvejelser om, at mennesket en dag vil bebo planeten. Men de første beboere bliver nok snarere flokke af robotmyrer.

Af Birgitte Marfelt, mandag 27. okt 2008 kl. 10:24

En gruppe europæiske forskere har udviklet bittesmå robotter, som i stil med myrer kan samarbejde om at udføre forskellige opgaver.

De mindste robotmyrer er bare 3 mm lange, solcelledrevne og bevæger sig med vibration.

"Små robotter, som er i stand til at arbejde sammen, kunne udforske planeten," siger robotforsker Marc Szymanski til ScienceDaily.

"Nu ved vi , at der er vand og støv, så det eneste, der er brug for til at bygge f.eks. huse til menneskelige forskere, er en slags lim," siger Marc Szymanski.

Arbejdet med robotmyrerne startede under et EU-støttet I-SWARM project. Siden har flere af forskerne skabt flokke af robotter, som er i stand til at reprogrammere sig selv til at samles til større robotter for at udføre andre opgaver.

Ligesom myrer kan se, hvad nabomyrer gør, følge en medmyre og afsætte kemiske spor for at sende information til kolonien, kan I-Swarm-robotterne kommunikere med hinanden og fornemme deres omgivelser, så der opstår en form for kollektiv opfattelse.

Robotmyrerne kommunikerer med hinanden ved hjælp af infrarødt lys, så når en robot møder en forhindring, signalerer den til de andre om at indkredse og hjælpe med at flytte den.

Udforskning og kolonisering af planeter er bare en af en tilsyneladende uendelig række potentielle opgaver, som robotter sammen kan udføre ved at tilpasse deres opgaver til de udfordringer, de står overfor.



27. okt 2008 kl 11:01

avatar

Thomas Brodersen

Fin snak

...men er det muligt, at vi kan få noget teknisk information om robotmyrerne eller projektet som helhed?


27. okt 2008 kl 11:12

John Johansen

Re: Fin snak

Artiklen fra ScienceDaily her: http://www.sciencedaily.com/re....htm
:-)


27. okt 2008 kl 12:07

Jacob Hansen

Kilde

Nu fik vi svar i denne artikel, men som det også er blevet sagt utallige gange tidligere kunne det være rigtig godt at kilden var påkrævet at blive oplyst.

Jeg kender ingen steder overhoved hvor information af tekniske kategori kan stå eller bliver forklaret uden kilde, hvordan kan det så være at på ingenøren er det iorden?


27. okt 2008 kl 12:25

avatar

Thomas Brodersen

I-Swarm website

Her er I-Swarms eget website:
http://www.i-swarm.org/


27. okt 2008 kl 13:56

Niels-jørgen Hvidberg

Bevægelse ved vibration?

Hvordan kan 'myrerne' bevæge sig ovenpå sand og støv, som der jo findes en hel planet fuld af på Mars?
Der vil jo ikke gå ret mange mikrosekunder før de har vibreret sig håbløst ned under overfladen.
Var det ikke bedre at gøre dem større og montere 6 'insektben' på dem? Derved kan man få dem til at bevæge sig i alt mulig terræn (pånær vand??), ja, selv på mere end lodrette flader kan de jo komme frem.
Send nogle 1000 stykker af sted, med de rigtige redskaber monteret kan de grave/bore underjordiske gange og huler ud i menneskestørrelse. Det kræver ingen lim eller andre materialer.


27. okt 2008 kl 16:24

Søren Pilgård

Re: Bevægelse ved vibration?

Jeg kan godt lide din ide om at grave huler i stedet for at bygge huse, på den måde vil man nok også blive bedre beskyttet mod klimaet og stråling.

Men hvorfor skulle en 6 benet robot ikke nødvendigvis kunne gå på vandet?
Det ville være lidt af en ingeniørkunst men se bare på det lille insekt skøjteløber det kan da sagtens gøre det
http://da.wikipedia.org/wiki/S...sekt)


27. okt 2008 kl 20:35

Morten Pedersen

Myrer som larvebånd

Det der med at vibrere kan nok ikke anbefales, nej, men forestil dig at de f.eks. kunne samle sig til et større væsen, eller genstand så de f.eks. kunne virke ligesom et autonomt larvebånd. Det er nok ikke det største problem. Spændende projekt. lyder lidt som noget Niels E. Nielsen kunne have fundet på


27. okt 2008 kl 22:08

John Johansen

Re: Re: Bevægelse ved vibration?

Søren Pilgård:

Men hvorfor skulle en 6 benet robot ikke nødvendigvis kunne gå på vandet?
Nu ér det vel ikke vand, som bliver det største problem, på Mars!? ;-)



30. okt 2008 kl 10:52

Niels-jørgen Hvidberg

Re: Re: Bevægelse ved vibration?

Ja, det største problem bliver vel vægten. En skøjteløber vejer jo ikke så meget at overfladespændingen mellem det yderste af benene og vandoverfladen bliver overgået.
Men jeg vil tro at hvis man skulle sende robotter til måner som Io, Titan o.a. som jo har flydende vædsker, ville man måske vælge en robot med egenskaber som en vandkalv. Den skal blot op til overfladen en gang imellem for at lade op.
Men om vi kan konstruere én der kan overleve at dykke ned i flydende metan er en helt anden sag.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.