/transport

Norsk miljøminister vil forbyde gamle benzinslugere

Hvis CO2-udslippet fra bilerne er over en fastlagt grænse, skal de forbydes, foreslår norsk miljøminister, der samtidig vil have alle offentlige biler til at være elektriske.

Af Thomas Djursing, fredag 24. okt 2008 kl. 15:30

Flere tusinde biler risikerer at blive holdt væk fra norske veje om nogle år, hvis den norske miljøminister Erik Solheim får opbakning til et forslag om at forbyde gamle benzinslugere.

I et interview til den norske avis Aftenposten forklarede Erik Solheim, at han forestiller sig et loft for CO2-udledningen per bil, og at kun biler under grænsen fremover må sælges.

Forslaget skal følges op af yderligere afgiftslettelser til elbiler, hybridbiler og biler med lavt brændstofforbrug. Omvendt skal priserne på benzin og diesel i vejret.

Samtidig foreslår ministeren, at alle offentlige køretøjer er elbiler, hvis det er teknisk muligt.

»Ingen af disse tiltag kommer i morgen eller næste år, og nogle af dem kommer aldrig. Men jeg er parat til at gå så langt, som der er brug for, for at undgå klimakrisen,« siger ministeren til Aftenposten.

I 2007 slap biler og lastbiler 10,4 millioner ton CO2 ud i atmosfæren i Norge. Udslippet var tre procent større end året før, og samlet står lastbiler og biler for 19 procent af Norges CO2-udslip.

Norges mål for klimaet er at mindske udslippet af drivhusgasser med 30 procent inden 2020, og at Norge skal være CO2-neutral i 2030.



24. okt 2008 kl 15:35

Thomas Dan Nielsen

Fin ide

Glimrende forslag, vi burde gøre det samme herhjemme. Vi kan ligesågodt forberede os på, at olien bliver hammerdyr, om et par år.


24. okt 2008 kl 15:47

avatar

Thomas Ammitzbøll-bach

Hvad med veteranbiler?

Skal alle veteranbiler så ophugges? De fleste veteranbiler kører under 1000 kilometer om året og bruges primært til paradekørsel o.lign., og derfor er der særlige afgiftsregler for biler, der er mere end 35 år gamle.

Det virker lidt som en hovsa-løsning. Det er jo den faktiske udledning, der skal begrænses, ikke om den kommer fra en ny eller gammel bil. Da der er en nærmest 1:1 match mellem CO2-udledning og benzin/diesel-forbrug, er der så nogen, der kan gætte, hvor man skal lægge begrænsningen?

Thomas


24. okt 2008 kl 16:09

Thomas Dan Nielsen

Unødigt benzinfråds

Når han skriver gamle benzinslugere, men han vel de biler, der er skrækkeligt ineffektive. De behøver de ikke være gamle for sluge overdrevent meget benzin.
De biler jeg helst så blive fjernet, er amerikanske dollergrin, eller dem der kører i en off-roader, bare fordi de har hang til store biler.
I øvrigt mener jeg også, at de nye regler for gule plader som vi har fået for nyligt, bør tages op til revurdering.


24. okt 2008 kl 16:26

avatar

Thomas Ammitzbøll-bach

Re: Unødigt benzinfråds

De biler jeg helst så blive fjernet, er amerikanske dollergrin, eller dem der kører i en off-roader, bare fordi de har hang til store biler.

Hvad betyder så "fjernet" her? At bilerne skal destrueres, at deres registrering inddrages, eller at registreringen får nogle begrænsninger?

Igen: Hvad vejer mest, et kilo fjer eller et kilo bly? Hvad sviner mest, en liter benzin i et veteranbil eller en liter benzin i en Toyota Yaris?

Thomas


24. okt 2008 kl 17:14

Thomas Dan Nielsen

Et kilo fjer eller et kilo bly

Naturligvis er det er en direkte sammenhæng mellem forbruget af brændstof og mængden af udledt CO2.
Hvad der gør forskellen er, hvor langt man kommer pr liter brændstof. Uanset hvilket afstand man skal tilbagelægge, gør det da en forskel, om ens køretøj kører 24 km/L eller kun 7.


24. okt 2008 kl 17:16

Mikael Hansen

Fjern afgifter

Hvis socialisten Solheim fjerner afgifter, kan de måske få råd til nyere biler. Det samme bør vi gøre i Danmark.

Udover de der potentielt vil dø om 100 år pga. CO2(ifølge deres håndplukkede Nobelkomitée), kan man måske allerede nu, spare nogle liv med sikrere biler....

mvh. MH


24. okt 2008 kl 17:23

Frank Andersen

Veteranbiler

Jeg synes ideen i sin grundlæggende form er glimrende, og jeg er helt enig med Thomas D Nielsen i at vi burde få det indført herhjemme i en fart. Hvad angår veteranbiler og biler til løb og alt det der må man håbe at der bliver lavet lovgivning med en smule fornuft, således at der kan gives dispentationer - UDEN at de "kære" DJØF'ere får lov at lave et papirhelvede ud af det. Men lovgivningen må laves så konkret at at importørerne fatter budskabet.


24. okt 2008 kl 17:50

avatar

Troels Halken

Re: Veteranbiler

Hvorfor gøre noget?

Hvis olieprisen stiger, så får det jo nogle naturlige konsekvenser.

I stedet kan vi sætte afgiften op på diesel, så vi undgår for meget partikelforurening.

Vh Troels


24. okt 2008 kl 18:56

avatar

Lars Clausen

Klima eller uafhængighed...?

I den amerikanske valgkamp har jeg med stor tilfredshed konstateret at klimadebatten nærmest er forstummet, til fordel for debatten om 'energy independence'. Denne drejning repræsenterer for mig en markant satsning på det virkelige problem, frem for et trosbetinget og idealistisk klimaspøgelse.
(Hvor er det da??).

Her i Danmark fabler både Anders Fogh og Connie Hedegaard fortsat løs om klimakatastrofer, som helt sikkert vil ramme os, selvom der ikke er nogen entydige tegn på det nogen steder i virkelighedens verden (lige bortset fra pressen og nogle religiøse klima-dommedags-profet sider på internettet).

Energy Independence.... Vedvarende energi, som gør landet uafhængig af svingende oliepriser, svindende olie og kulresourcer og gas fra Rusland.

Måske skulle de kære Anders og Connie prøve at løfte hovedet op af det hul der hedder
'klimakonference 2009, COP15', som de har gravet sig fuldstændig ned i, og overveje om ikke udtrykket
'Energy Independence' var værd at satse på i stedet for det religiøst betingede klima spøgelse, som ingen har set.

Den positive realeffekt er, at løsningen ikke ligger i at flytte rundt på CO2 udledninger, men i stedet generere reel vedvarende energi, der som biprodukt jo faktisk også er CO2 neutralt. (Så også tree-huggerne er glade).

Og til Connie er der en lille bonus, nemlig at hun ikke står med den umulige opgave at få Indien Kina og USA med på en politisk efterfølger til Kyoto.
Det bliver pludselig hvert land for sig selv.


24. okt 2008 kl 19:38

Hans Jørgen Nielsen

Re: Unødigt benzinfråds


De biler jeg helst så blive fjernet, er amerikanske dollergrin, eller dem der kører i en off-roader, bare fordi de har hang til store biler.
I øvrigt mener jeg også, at de nye regler for gule plader som vi har fået for nyligt, bør tages op til revurdering.

Hvilke amerikanske dollargrin hentyder du til. Er det de klassiske Corvetter, Mustanger, Bel-Air m.m. du har set dig gal på eller er det de nye retroer eller noget helt tredie?
Hvad skal der iøvrigt gøres ved den "gule plader" lovgivningen version 8.5?


24. okt 2008 kl 19:52

Hans Jørgen Nielsen

Definitioner efterlyses

Jeg kunne med min nyligt importerede bil godt tænke mig at vide hvad "gamle benzinslugere" er for noget.
Det er såmænd udmærket at arbejdsstyrken er mobil, men det forekommer mig at man ikke gør meget for at reducere folks behov for at køre kortere på arbejde.
På Bilbasen.dk ser man hyppige debatter om hvor langt den ene kedelige koreaner kan køre længere pr. liter end den anden ligeså kedelige koreaner.
Man legitimerer at køre f.eks. 2 gange 100 kilometer med et forbrug af 10 liter (20 Km/l), mens manden der har 20 kilometer på arbejde i sin 10 Km/l bil (ialt 4 liter pr. arbejdsdag) er et miljøsvin.

Københavnerne vil have bilerne ud af byen. Det synes jeg at de burde have held med, nåh-ja forudsat at alle de som i dag kører i bil til København også helt forlader denne by.


24. okt 2008 kl 23:29

Louis Nielsen

Ren luft bør være en menneskeret!


REN LUFT – TAK!
Alt som bevirker en sundhedsskadelig indåndingsluft bør begrænses så meget som muligt! Og på sigt (så hurtigt som muligt) bør luftforurenende og støjende trafikmidler, så vidt det er muligt, forbydes.

For at kunne leve skal hvert menneske i hvile i gennemsnit trække luft ind i lungerne omkring 15 gange pr. minut.


At vuggestuer, børnehaver og skoler er placeret lige i nærheden af veje med luftforurenende og støjende trafik er helt uacceptabelt! Det er ikke mærkeligt at flere og flere mennesker får luftvejslidelser.

Rationel byplanlægning bør planlægges med sundhedsvenlige bolig – og arbejdsområder. Trafik-områder og beboelsesområder bør adskilles så meget som muligt.

- Vi ønsker rene og sunde fødevarer. Og det arbejdes der på.

- Vi har, ganske fornuftigt, forbudt rygning på arbejdspladser og offentlige steder.

- Så nu må det være den støjende og luftforurenende motoriserede trafik, der skal begrænses og helst helt fjernes!
Og dette kræver:
- At vaneadfærd og vanetænkning skal brydes!

Hilsen fra
Louis Nielsen


25. okt 2008 kl 00:30

Niels Peter Jepsen

Re: Re: Veteranbiler

Troels Halken: Da diesel-processen energimæsigt er Otto-processen overlegen, vil det måske være mere hensigtsmæssigt at satse på dieselmotorer og så fjerne partiklerne fra udstødningen med filtre eller ved at anvende f. eks. Dimetylether som brændstof.

Venlig hilsen
Niels Peter jepsen


25. okt 2008 kl 01:44

john jørgensen

visioner?

Et mere liberalt og/eller visionært samfund kunne gøre det nemmere at bygge sin bil om til el-drift/lægge en mere økonomisk motor i. Iøjeblikket er det nemmere at tune den +50 % end at optimere på forbrug.
Vi har osse lige fået en lov der gør det sværere at sætte en mikroskopisk vindmølle i haven.
Inspiration til lovgivning kan evt hentes i det nye bygningsreglement, der tilskynder til at finde løsninger.
Prøv osse at google "ev build" eller "ev conversion"


25. okt 2008 kl 10:16

Thomas Dan Nielsen

Nye overvejelser

Hmm, måske skulle jeg ændre mine prioriteringer lidt.
Jeg fandt den rapport her i går aftes, og den sætter tingene i et nyt perspektiv.

http://cnwmr.com/nss-folder/au...ergy

De nye hydbrid biler er åbenbart ikke så miljørigtige igen, da de kræver meget energi at fremstille.
Vi må håbe, at de nye elbiler med lithium-ion batterier er bedre.


25. okt 2008 kl 13:58

avatar

Thomas Ammitzbøll-bach

Re: Ren luft bør være en menneskeret!


REN LUFT – TAK!
Alt som bevirker en sundhedsskadelig indåndingsluft bør begrænses så meget som muligt! Og på sigt (så hurtigt som muligt) bør luftforurenende og støjende trafikmidler, så vidt det er muligt, forbydes.

Hvad er "så vidt muligt"? Det er der ikke noget, hedder! Hvis vi stillede urene tilbage før opfindelsen af dampmaskinen, ville vi stadig finde menneskeskabte partikler i luften.

"Så vidt muligt" er et gummibegreb, som jeg tør vædde med dækker, at det ikke koster dig væsentligt i din levestandard. Problemet er, at du får viklet dig ind i en masse værdispørgsmål, der ender i en diskussion om det gode liv. Hvis det virkelig dækkede over bogstaveligt "mest muligt", så ville det betyde en total omlægning af vores allesammens livsstil. Fint nok, men det er bare ikke det, de fleste mener. De mener, at det er de andre, der skal laves om.

For at vænne tilbage til det, det handler om, så findes en række biler i privateje, som ejerne har et særligt forhold til. Disse biler er sammenlagt ikke det, der er problemet, fordi de er meget få og de kører ikke særlig langt, fordi de er veteranbiler. Hvorfor må man ikke selv om, om det fossilt brændstof, der kan tilkomme en, hældes i en veteranbil, eller om det skal hældes i Yaris, så man kan drøne rundt i byen med sine snottede unger?

Det er som at sige, at man ikke må spise røde bøffer, fordi der er sult i den tredie verden. Hvis der skal gøres noget ved sultproblemerne, så skal bytteforholdet mellem den vestlige verden og den tredie verden ændres. Det kan så måske betyde, at vi ikke har råd til røde bøffer så tit, men det er den følge af det første, men den virker ikke den anden vej.

Hvis man ønsker at nedbringe CO2-udslippet (og luftpartikelmængden i byerne), så skal der afgift på brændstof og roadpricing i storbyerne. Denne afgift skal gælde alle biler, både veteranbiler, gulpladebiler, traktorer og Yaris'er med snottede unger i. Eller sagt på en anden måde: Enhver må betale for sin skid.

Det er det, der vil nedbringe mængden af udslip og ikke alle disse skabagtige tiltag. Gider I lige...

Thomas


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.