Efter nyheden, om at kunstneren Peter Madsen og rumfarts-designeren Kristian von Bengtson arbejder på at nå ud i rummet i en rumkapsel, har debatten raset på ing.dk.

For er de to herrer bindegale - og er det dømt til at mislykke? Eller er de bindegale – og kan rent faktisk få succes med deres projekt?

Steen Eiler Jørgensen, formand for Dansk Selskab for Rumforskning, er fuld af beundring over, at de to glade amatører kaster sig ud i projektet.

»Det her er nok det mest ambitiøse raketprojekt, jeg har set! Og det er sjovt, at der foregår sådan noget i Danmark. Jeg er spændt på at se, hvad det ender med,« siger han, men er dog ikke meget for at sætte penge på, om det lykkes eller ej.

Dårlige odds
»Umiddelbart vil jeg sige, at deres odds er ret dårlige… Men jeg vil bestemt heller ikke udelukke muligheden for at det kan lade sig gøre,« siger han og henviser til konkurrencen, hvor den amerikanske X Prize Foundation satte 10 mio. dollars på højkant til de første private, der kunne sende tre mand op i 100 km’s højde og få dem ned igen.

Her gik sejren gik til Scale Composites, som havde brugt flere hundrede millioner kroner på budgettet og et stort hold af teknikere til at løse opgaven.

En af de store udfordringer vil blive selve konstruktionen, som skal være stærk, let og pålidelig, da det er en kæmpe payload, der skal op og kæmpestore mængder energi, der slippes løs.

Man kan ikke styre en raket med et joystick
En anden stor udfordring bliver styringen af raketten, så den holder balancen på vejen op gennem atmosfæren, mener Steen Eiler Jørgensen:

»Så længe du er inde i atmosfæren, kan du bruge finner til at stabilisere raketten. Men så snart du kommer op, hvor luften er tynd, er du nødt til at stabilisere ved hjælp af styrbare raketdyser. Det skal være computerstyret, og det kræver en hulens masse beregninger i en frygtelig fart. Jeg tror ikke at de vil kunne styres manuelt, f.eks. med et joystick,« siger han.

Til gengæld giver han ikke meget for Peter Madsens idé om, at spidsen af raketten skal udgøres af en plexiglaskuppel, så han kan nyde udsigten til stjernerne og den blå planet.

»Det har jeg aldrig hørt om nogen, der har gjort før. Det vil være meget utraditionelt at udføre en strukturel del af kabinen af glas. Den bliver de nok nødt til at revidere,« siger Steen Eiler Jørgensen.

Et fald på en kilometer i sekundet
Derudover skal de også være opmærksomme problemet med at rumkapslens hastighed, når den – efter at have toppet sin bue i 100 kilometers højde og har stukket snuden inden for i verdensrummet – falder tilbage mod Jorden.

Her vil rumkapslen være i frit fald i 50-60 kilometer indtil atmosfæren bliver tilstrækkelig tyk til at bremse kapslen op – hvilket vil bringe hastigheden op på omkring 1.000 meter i sekundet.

»Med mindre de bruger en faldskærmsanordning hele vejen oppe fra, vil den store hastighed gøre, at kapslen bliver meget varm,« siger Steen Eiler Jørgensen og nævner, at Scaled Composites løste udfordringen med den voldsomme hastighed ved at vende det lille flys vinger på højkant, så det tumlede ned gennem atmosfæren, og blev bremset ad den vej.

Klar til G-kræfterne
Et af de helt store emner i det overvældende antal indlæg på ing.dk’s debat har været G-kræfterne, som piloten udsættes for på vejen op.

Peter Madsen har nemlig tænkt sig at være halvt siddende i den kun 65 centimeter smalle kapsel. Normalt ligger astronauter ellers ned på ryggen med benene i vejret for at sikre, at G-kræfterne ikke tvinger blodet væk fra hjernen med bevidstløshed til følge.

Men det behøver ikke blive noget problem, siger Peter Norsk, professor i gravitations- og rumfysiologi, på Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet.

»Hvis det drejer sig om mellem 3 og 4 G i et til to minutter – det er altså ikke noget problem. Jeg har selv været udsat for 4 G i to minutter i træk engang, da jeg var med i et Draken-fly. Jeg havde en anti-G-dragt på og havde overhovedet ingen problemer,« siger han.

Først hvis han kommer over 5 til 6 G i over 30 sekunder vil der være reel fare for at besvime, forklarer Peter Norsk og påpeger, at jagerpiloter kortvarigt kan holde bevidstheden 15 sekunder ved 9G.

Betyder det noget, hvor god form man er i?

»Det har ikke rigtig noget at sige. Det er faktisk ikke til at sige, hvem der vil kunne klare det, og hvem der ikke kan, og man kan heller ikke rigtig træne sig træne sig ud af det - faktisk bliver man dårligere, hvis man løbetræner rigtig meget.«

Peter Norsk opfordrer Peter Madsen at få testet hvor følsom, han er over for G-påvirkning.

»Det gør man på et vippebord, hvor man bliver vippet fra liggende til stående uden at spænde nogen muskler. Så løber blodet fra hovedet til benene, hvilket simulerer en G-effekt. Den test kan han komme og få her hos mig – det tager vi ikke noget for.«