Dansk luftpude-teknik til tankskibe er klar til brug
Det danske Air Cavity System, der kan reducere de store tankskibes brændstofforbrug med op til 15 procent, er nu blevet godkendt til kommerciel brug.
Grafik: Lasse G. Jensen.
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
Det burde egentlig ikke være muligt. At klemme en pude af luft ind under skroget på en kvart million ton tung supertanker lyder i bedste fald som noget hentet fra en science fiction film – i værste fald som rent galimatias.
Ikke desto mindre er det konceptet bag dansk-hollandske DK Groups Air Cavity System (ACS), som kan spare verdenshavenes giganter – bulkere, tankskibe og containerskibe – for op til 15 procent brændstof. Luftpuden under skibet mindsker nemlig friktionsmodstanden og lader skibet glide lettere igennem vandet.
Og det er et koncept, som nu har fået et eftertrykkeligt blåt stempel fra en af skibsfartens helt store giganter, det tyske klassifikationsfirma Germanischer Lloyd.
De har i september måned dels godkendt ACS til kommerciel skibsfart, dels indgået en samarbejdsaftale med DK Group om ACS i en række nye skibe. Det baner vej for, at eksempelvis nybyggede tankskibe bogstaveligt talt kan sejle tværs over Atlanterhavet på en pude af luft.
»Det betyder selvfølgelig rigtig meget, at en etableret, industriel storspiller som Germanischer Lloyd støtter op omkring dette koncept. Vi har allerede bevist, at ACS-teknologien virker. Med certifikationen fra Germanischer Lloyd kan vi nu også få det implementeret i nye skibe,« siger administrerende direktør i DK Group, Christian Eyde Møller, der allerede er i dialog med rederier og værfter.
Kompressor danner luftlomme
Forud for aftalen med Germanischer Lloyd er gået tre års arbejde med at udvikle og teste ACS-systemet i et testskib, komplet med mandskab og last, som senest har været en tur ude at sejle på Oslofjorden.
Konstruktionsmæssigt består ACS-systemet af fire længdegående luftkanaler, en slags omvendte tagrender, der placeres i en hulning under skibets skrog. En kompressor forrest i skibet pumper luft ned i de fire luftkanaler, hvorved der dannes en kæmpe luftlomme under skibet.
»Med ACS fjerner vi simpelthen kontakten mellem skroget og vandet, og dermed fjerner vi også en del af friktionsmodstanden,« fortæller Johannes Johannesson, skibsingeniør hos DK Group med 25 års erfaring i skibsbyggeri.
DK Groups beregninger viser, at luftlommen reducerer modstanden med cirka 10 procent, hvilket kan aflæses direkte i brændstofregnskabet. For bulk- og tankskibenes vedkommende er der brændstofbesparelser på mellem 10 og 15 procent at hente, for containerskibene lige knapt 10 procent.
Kombineres ACS-teknologien imidlertid med eksempelvis mere effektive propeller og rorsystemer samt bedre genanvendelse af skibets spildvarme kan brændstofbesparelsen – og dermed reduktionen i CO2-udslip – ryge helt op på omkring de 30 procent.
Det betyder med andre ord, at et bulkskib kan tilbagelægge afstanden Hamborg-Panama på samme tid som normalt – men med et væsentligt mindre brændstofforbrug.
10-15 procent mindre brændstof er noget, der batter i en tid, hvor prisen på olie er næsten lige så høj som oceanet er dybt – og hvor en stor bulker typisk sluger 50-60 ton olie per dag.
»Hele pointen med ACS er, at det både er godt for pengepungen og miljøet. Og de miljøudfordringer, som vi står over for, er noget, som skibsbranchen er nødt til at forholde sig til, og jeg fornemmer også klart en vilje til at gøre det. Ikke mindst fordi kunderne stiller større og større krav,« siger Christian Eyde Møller.
En naturlig del af skibet
Det bliver først og fremmest de kommende generationers bulk-, tank og containerskibe, der får fornøjelsen af at blive udstyret med et luftfyldt hulrum i bunden. Denne type serieproducerede skibe har en flad bund, hvilket gør ACS-teknologien mere anvendelig her end i eksempelvis krydstogtskibe og færger, som har en mere spids bund.
»Vi forestiller os da, at i løbet af nogle år bliver ACS en lige så naturlig del af skibene som for eksempel en bulb (en torpedoformet skrogdel på skibets stævn, som ligeledes er med til at mindske friktionsmodstanden, red.),« lyder de optimistiske ord fra Johannes Johannesson.
