Det er ikke meget, USA og Rusland kan blive enige om for tiden, men der er undtagelser. Det gælder blandt andet et muligt samarbejde om at udvikle og drive et system, der kan advare om de såkalde nærjordsobjekter (near-Earth objects). Ifølge chefen for det russiske rumagentur Roskosmos, Anatolij Perminov, har asteroide-faren global karakter og kræver en international indsats.

Det er en fremstrakt hånd til repræsentanternes hus i USA, der i juni godkendte Nasas budget for 2009. Det er på 20,2 mia dollars og forpligter rumfartsagenturet til at samarbejde med andre lande om at registrere større nærjordsobjekter. Ifølge initiativtageren til denne tilføjelse, Dana Rorbaker, har man brug for kraftige rumteleskoper til at løse den opgave, for eksempel det russiske RT-70 i Primorskij Kraj i det østlige Rusland. Teleskopet har en diameter på 70 meter og spillede en central rolle i forberedelsen af blandt andet Phobos-ekspeditionerne.

Man har indtil nu fundet og vurderet risikoen fra 500 nærjordsobjekter, men der menes at være mindst dobbelt så mange. De fleste menes at være asteroider og kometer fra asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter, som Jupiters enorme tyngdekraft har slået ud af kurs. De har en bane, der kan bringe dem i en afstand af Jorden på under 1,3 astronomiske enheder, og en størrelse, der kan forårsage enorme skader ved en kollision.

Jorden rammes hvert år af en asteroide med en diameter på 5-10 meter, hvilket kan forårsage store skader. Da en sådan asteroide i 2002 eksploderede i luften over Middelhavet mellem Libyen og Kreta, skønnes det at have udløst en eksplosion svarende til 26 ton TNT - dobbelt så meget som Hiroshimabomben 'Little Boy'.

Nærjordsobjekter med en diameter på omkring 50 meter rammer Jorden hvert tusinde år. Sidst det skete var i 1908, da en asteoride eksploderede over Tunguska i Sibirien. Eksplosionen menes at have været et tusind gange kraftigere end 'Little Boy'. Asteroider med en diameter på fem kilometer menes at ramme Jorden en gang for hver ti millioner år.

Risikoen for at et nærjordsobjekt ramler ind i Jorden vurderes ud fra to skalaer. Palermo Technical Impact Hazard Scale og den mere populære Torinoskala. På den logaritmiske Palermoskala er 0 baggrundsrisikoen, dvs. den gennemsnitlige risiko for sammenstød og +2 er risikoen, der er 100 gange højere.

Torinoskalaen har elleve trin, hvor 0 er 'ingen fare' og 10 er en kollision, der 'er uundgåelig og i stand til at skabe en global klimakatastrofe, der kan true fremtiden for civilisationen som vi kender den.' En sådan kollision indtraf, da en asteroide for 65 mio. år siden ramte Yukatan-halvøen. Den havde formentlig en diameter på ti kilometer og nedslaget var to millioner gange kraftigere end detoneringen af den sovjetiske Tsar Bomba i 1961 og indhyllede Jorden i støv og sod i flere år.

Indtil nu er kun ét nærjordsobjekt blevet vurderet højere end ét på Torinoskalaen. I 2004 vurderede man risikoen for, at asteroiden 99942 Apophis kunne kollidere med Jorden i 2029, til fire på Torinoskalaen og 1,1 på Palermoskalaen. Asteroiden har en diameter på 400 meter, otte gange større end Tunguska-asteroiden, der lagde et 2.150 km2 stort skovområde øde. Senere målinger viste imidlertid, at 99942 Apophis vil passere Jorden i en afstand på 36.000 km og risikoen er i dag nedjusteret til hhv. 0 og -2,56. Risikoen for, at passagen forbi Jorden vil ændre asteroidens bane så meget, at der kan ske en kollision under dens næste passage i 2036 vurderes til 1 til 12,3 millioner.