/elektronik

Tilfældighed førte til 100 procent energieffektivt solcellemateriale

Ved et tilfælde har forskerne ved Ohio State University fundet en stof, der absorberer alt synligt sollys 100 procent, og danner elektroner på en måde, der gør dem lette at fange.

Klik for at se billedet i stort

Solceller bliver normalt meget dyre, hvis de skal være meget effektive, og de når sjældent over 30 procent energieffektivitet. En ny type plastic viser sig nu at kunne opfange 100 procent af det synlige lys. (Foto: Wikipedia)


Læs også

Læs mere om

Dokumentation

Af Kent Krøyer, torsdag 23. okt 2008 kl. 08:02

Forskere ved Ohio State University har overraskende fundet et plasticmateriale, som i forening med molybdæn og titanium giver fantastiske muligheder for at producere effektive solceller.

Stoffet absorberer alt synligt sollys 100 procent, og det danner elektroner på en måde, der gør dem lette at fange. Det skal ses i forhold til nutidens solcellematerialer, som kun opfanger et smalt farveinterval, og som derfor kun fanger en begrænset del af lysets energi.

»Der findes andre hybridmaterialer, men fordelen ved vores er, at det dækker hele sollysets farvespektrum,« siger professor Malcolm Chisholm fra universitetets kemiafdeling i en pressemeddelelse.

Forskerne var i gang med at simulere forskellige molekylsammensætningers egenskaber via en supercomputer. Dernæst afprøvede de en interessant kemisk variant, der til deres overraskelse viste sig at have helt nye egenskaber.
Den afgav elektroner i to vidt forskellige energiniveauer. Og den ene, en såkaldt triplet state, havde betydeligt længere holdbarhed.

Mekanismen er den samme som hidtil. Sollyset pumper energi i materialets atomer, og det får nogle af elektronerne til at gå løs.

Bedst ville det være, hvis elektronerne derpå flød sikkert afsted som en elektrisk strøm. Men i de fleste solcellematerialer er elektronerne kun løse i meget kort tid, inden de synker ned i atomerne igen og sætter sig fast.

I det nye materiale er elektronerne løse i 7 millioner gange længere tid, nemlig i 83 mikrosekunder. Og når molekylerne deponeres i en tyndfilm, vokser denne tid til 200 mikrosekunder.

Det nye materiale er ikke klar til masseproduktion af solceller, og der går formentlig flere år endnu.
Men resultatet viser, at der er en lovende vej frem blandt de hybride solcellematerialer, skriver universitetet.

Forskningsresultatet er netop blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift PNAS (Proceedings of the National Academy of Sciences).



23. okt 2008 kl 08:51

avatar

Carsten Frigaard

100% absorption eller 100% energieffektivitet?

Nu lyder 100% ret effektivt i forhold til de 5 til 15% energieffektivitet man normalt ser ved solceller. Der hentydes nok nærmere til absorption af energispektret fra solen, hvor normale solceller kan ligge i den visuelle del eller være flyttet lidt over i den infrarøde afhængigt af materialet i cellerne (som jeg husker).

Den højeste energi af solens fotoner findes ved bølgelængder omkring 0.4 til 0.6 microMeter, og det er spørgsmålet hvor meget man får ud af at kunne absorbere alle (=100%) fotoner uden for dette energiområde? Dog kan der nok hentes en del energi i den lange infrarøde energihale som solspektret har.

mvh
Carsten


23. okt 2008 kl 08:55

avatar

Jesper Thygesen

Usynlige solceller?

Hvis et materiale "absorberer alt synligt sollys 100 procent" er det så ikke usynligt? (Altså ikke forstået som gennemsigtigt, men som at man ikke kan se materialet som andet end et farvetomt rum?)

Som en sidebemærkning, kan jeg ikke se hvordan denne opdagelse skaber: "100 procent energieffektivt solcellemateriale". Som jeg ser det kan solcellerne opfange lys fra 100 % af bølgelængderne i synligt lys - det er da ikke det samme som at de er 100% energieffektive - eller er det?

Mvh.
Jesper Thygesen


23. okt 2008 kl 09:03

Nils Peter Astrupgaard

Re: Usynlige solceller?

Hvis et materiale "absorberer alt synligt sollys 100 procent" er det så ikke usynligt? (Altså ikke forstået som gennemsigtigt, men som at man ikke kan se materialet som andet end et farvetomt rum?)

Så er det perfekt sort


23. okt 2008 kl 09:06

Lars Charmer Jorgensen

Re: Usynlige solceller?

Hvis et materiale "absorberer alt synligt sollys 100 procent" er det så ikke usynligt? (Altså ikke forstået som gennemsigtigt, men som at man ikke kan se materialet som andet end et farvetomt rum?)

Er det ord Du kredser om, ikke "sort" ?


23. okt 2008 kl 09:56

Paul Christiansen

Uanset hvad

Så går udviklingen med solceller kun en vej....bedre og billigere.

Bliver de koblet til en varmepumpe, som også bliver bedre og billigere, og som også kan bruges om vinteren når der ikke er så meget sol.

Jamen så er vi måske derhenne, at kombinationen, varmepumpe/solceller om måske bare 15 år, selv i Danmark, også vil være billigere for kunden, end den fjernvarme man får leveret, og under alle omstændigheder renere end fossil fjernvarme.

Solceller producerer jo EL om dagen hvor strømmen er dyrest....noget vi ikke mærker i DK hvor vi har planøkonomi på EL markedet....men sådan forholder det sig i virkeligheden, når planøkonomien skæres væk.


23. okt 2008 kl 10:00

Peter Kyllesbeck

Det er vel molybdæn

Det er Mo, det 42. grundstof i det periodiske system.


23. okt 2008 kl 10:14

avatar

Troels Halken

Re: Uanset hvad

under alle omstændigheder renere end fossil fjernvarme.

Det må også være renere end fjernvarme på biomasse, da afbrænding altid skaber partikler osv.

Vh Troels


23. okt 2008 kl 10:34

avatar

Tine Andersen

Sikke en historie

Om de der videnskabsfolk, der tilfældigvis sad og legede- og Ups! Havde de fået et videnskabeligt og teknologisk gennembrud.

Det er en god historie! Men, mon ikke de allerede havde fat i en ende?
Ellers kommer forskningen mere til at ligne Georg Gearløs, der slår sig i hovedet med en hammer- og kommer op med en genial opfindelse, end tja- forskning.

Absolut en interessant opdagelse forresten, som det bliver interessant, at høre mere om.

Mvh
Tine


23. okt 2008 kl 10:52

Paul Christiansen

Re: Re: Uanset hvad

under alle omstændigheder renere end fossil fjernvarme.

Det må også være renere end fjernvarme på biomasse, da afbrænding altid skaber partikler osv.

Vh Troels

Ja det kan der være noget om Troels.

Vi kan jo lige lave et hurtigt eksempel.

Fandt et tilfældigt anlæg herunder....antager vi at prisen halvveres og virkningsgraden fordobles på 15 år fra nu, jamen så betyder det at man om 15 år årligt kan få 930 KWh leveret fra en investering der i nutidskroner vil koste. 13.300 kroner.

Proppes denne EL i den vand/vand eller luft/vand varmepumpe man i forvejen har, og som har en COP faktor på 5 i gennemsnit for den el der produceres af solpanelet, fordi dette jo primært produceres i sommerhalvåret, og om dagen hvor COP faktoren også er størst for luft/vand varmepumper, jamen så vil man få 5 x 930 KWh varmt brugsvand = 4650 KWh brugsvand leveret indenfor klimaskjoldet.

Koster en KWh fjernvarme til sammenligning 80 øre pr. KWh i nutidskroner, jamen så ville man hos fjernvarmeselskabet skulle betale 3720 dkk for at få leveret den samme mængde varme vand.

Solcellerne vil i dette tilfælde altså være tjent hjem på under 4 år, hvorefter man får leveret gratis, og ikke mindst ren EL, år efter år efter år efter år.

Lidt surt hvis man til den tid bor i et fjernvarmeområde, og bliver tvunget til at aftage dyr fjernvarme der stammer fra afbrændinger, herunder en del fossile afbrændinger.

Fjernvarmesektorens seneste bud på løsningen af vores "energi problemer" er at de vil omklamre 70% af danskerne med deres tvangsfjernvarme.

Hmmmm.

http://kerychip.dk/oscommerce_...=260

"525W nettilsluttet solcelleanlæg DKK.26.600,00

Produceret energi /år: 465 kWh
Areal: 3,82 m2
Reduceret CO2 udsendelse: 412,5 kg/år
Levering: 7-10 dage

"

http://www.hvidesandefjernvarm....pdf


23. okt 2008 kl 11:14

Paul Christiansen

Re: Re: Re: Uanset hvad

Hov...opdagede lige at de 20 års levetid jeg brugte i eksemplet herover var lidt pesimistisk....alene garantien løber i 25 år, og den forventede levetid er 35-40 år.

Antager vi at levetiden er 37,5 år, jamen så vil anlægget i eksemplet herover i sin levetid kunne leverere 37,5 x 930 KWh x COP 5 = 34.875 KWh EL, eller 174.375 KWh varmt vand indenfor klimaskjoldet.

Tilsvarende koster henholdsvis 34.875/174.375 KWh varmt vand, afhængigt af om man har en el-patron eller en varmepumpe, 27.900/139.500 DKK hvis det var fjernvarme til 80 øre pr. KWh.

Dette skal holdes op imod at solcellerne i eksemplet kun koster 13.300 dkk som en engangsinvestering.

http://kerychip.dk/oscommerce_...=260

"- Garantien på solceller løber typisk til 25år./ 80%
- Levetid: 35-40 år"


23. okt 2008 kl 11:47

Lasse Bo Lumholdt Riisager

100 procent energieffektiv, næppe!

100 procent energieffektivt er i sig selv en termodynamisk umulighed, men 100 % absorption af lys med bestemte bølgelængder, fair nok. Jeg lige hentet artiklen ned, og de har på intet tidspunkt overhovedet forsøgt at anvende materialet i en solcellekonstruktion, og kan derfor ikke sige noget som helst om den reelle energieffektivitet.


23. okt 2008 kl 12:01

Boe Carslund-Sørensen

Re: 100 procent energieffektiv, næppe!

Jamen så er vi måske derhenne, at kombinationen, varmepumpe/solceller om måske bare 15 år, selv i Danmark, også vil være billigere for kunden, end den fjernvarme man får leveret, og under alle omstændigheder renere end fossil fjernvarme.

De dyreste fjernvarmeværker har en samlet pris pr. kWh fjernvarme på over 2 DKK, så selv gammeldags 1 til 1 elvarme er billigere.


23. okt 2008 kl 12:14

avatar

Troels Halken

Re: Re: Re: Uanset hvad

Interessant udregning, Poul.

Koster en KWh fjernvarme til sammenligning 80 øre pr. KWh i nutidskroner,

Er tilslutningsfagift og tvangsforbug så medregnet?

Vh Troels


23. okt 2008 kl 12:17

Christer Møller With

Re: Sikke en historie

Det er nu ikke usædvanligt med tilfældige opdagelser i videnskabens verden.
Opdagelser som penicillin samt Post-it er bare et par eksempler.
Det drejer sig jo om at være åben også overfor de ting som man ikke regnede med når man udfører eksperimenter.


23. okt 2008 kl 12:31

Morten Jørgensen

Re: Re: Sikke en historie

Det er nu ikke usædvanligt med tilfældige opdagelser i videnskabens verden.
Opdagelser som penicillin samt Post-it er bare et par eksempler.
Det drejer sig jo om at være åben også overfor de ting som man ikke regnede med når man udfører eksperimenter.

Serendipity


23. okt 2008 kl 15:42

Søren Pilgård

Re: Re: Sikke en historie

Jeg ved nu ikke om post-its kan siges at komme fra den 'videnskabelige verden' som sådan.
But i see your point

Jeg tror dog godt at disse forskere har haft en ide om hvad de gik ind til med de her forsøg.


23. okt 2008 kl 18:11

Sune Rendal

Re: Re: Re: Sikke en historie

Selvom det er et tilfælde at disse solceller er blevet opdaget, kræver det jo også en hvis vide at opdage at man har gjort en opdagelse...
Altså hvis en eller anden tilfældig husmor var kommet til at blande disse ting sammen mens hun laver kødsovs ville hun nok ikke opdage at hun havde lavet noget genialt!


23. okt 2008 kl 18:55

Glenn Møller-Holst

Re: 100 procent energieffektiv, næppe!

100 procent energieffektivt er i sig selv en termodynamisk umulighed, men 100 % absorption af lys med bestemte bølgelængder, fair nok.

New Solar Energy Material Captures Every Color Of The Rainbow:
http://researchnews.osu.edu/ar....htm
Citat: "...it absorbs *all* the energy contained in sunlight, and generates electrons in a way that makes them easier to capture...."

Så det kan kun fortolkes som næsten total absorbtion.

Ydermere tyder det på at også NIR (nær infrarødt, under ca. 780 nm) absorberes, da ca. 50% af sollysets energi ligger i NIR.

Se graf i højre side:
http://da.wikipedia.org/wiki/S...ergi

Følgende er jeg enig i:

Jeg lige hentet artiklen ned, og de har på intet tidspunkt overhovedet forsøgt at anvende materialet i en solcellekonstruktion, og kan derfor ikke sige noget som helst om den reelle energieffektivitet.

-

"Historisk"

November 18, 2002, An unexpected discovery could yield a full spectrum solar cell:
http://www.lbl.gov/Science-Art...html
Citat: "...
The serendipitous discovery means that a single system of alloys incorporating indium, gallium, and nitrogen can convert virtually the full spectrum of sunlight -- from the near infrared to the far ultraviolet -- to electrical current.
...
The maximum efficiency a solar cell made from a single material can achieve in converting light to electrical power is about 30 percent; the best efficiency actually achieved is about 25 percent. To do better, researchers and manufacturers stack different band gap materials in multijunction cells.
..."

Med god grafvisning af mulig solenergi kontra fotonenergi/bølgelængde:

December 2002 Solar cells aiming for full spectrum efficiency:
http://www.newscientist.com/ar...3145

04.10.07, 40% Efficient Solar Cells: They Are Being Used Back On Earth:
http://www.treehugger.com/file....php
Citat: "...Multijunction cells perform at higher efficiencies than conventional single-junction silicon solar cells, because they convert more of the solar spectrum into energy by breaking it up into chunks. For example, the first layer of Spectrolab's record-breaking triple-junction cell is composed of gallium indium phosphide, which converts short-wavelength portions of the spectrum, such as blue and UV. The second layer, made of gallium arsenide, captures the middle part of the spectrum. The third germanium layer does a good job with IR light...."


23. okt 2008 kl 19:47

Preben Rose

Re: Re: 100 procent energieffektiv, næppe!

Citat: "...it absorbs *all* the energy contained in sunlight, and generates electrons in a way that makes them easier to capture...."

Hmmm.... Overskrifter er ikke altid den fulde sandhed.

Hvis man læser længere nede i selve artiklen, bliver al energi fra solen til alt synligt lys, som jo ikke er helt det samme. Det infrarøde område indeholder i det mindste meget energi, og noget energi er der vel også i det ultraviolette område.

This new material is the first that can absorb all the energy contained in visible light at once.

Vi venter så bare på en præcis beskrivelse.
Ellers nogle fine links Glenn!




27. okt 2008 kl 15:40

Søren Rasmussen

Re: Re: Re: Re: Uanset hvad

Levetid: 35-40 år

Hvor ved du det fra, Paul?

Og effektiviteten er under 80 % efter 25 år. P.t. med det viste eksempel er tilbagebetalingstiden (uden renteudgifter indregnet!) 25-30 år, så der investeres ikke meget i solcelleanlæg lige nu, i Danmark ihvertfald.

Måske er der tale om en god nyhed på solcelleområdet, men lad os nu lige se effektiviteten (procentregning er en svær ting...), levetid og produktionsomkostningerne først inden vi sælger skindet før bjørnen er skudt!


27. okt 2008 kl 18:18

avatar

Lars Clausen

Re: Re: Re: Re: Re: Uanset hvad

Citat: "...it absorbs *all* the energy contained in sunlight, and generates electrons in a way that makes them easier to capture...."

Bare fordi cellen absorberer alt lyset og genererer elektroner der er lette at fange, så svarer det jo ikke til overskriften:

..100 procent energieffektivt solcellemateriale..

Det er ren teenager oversættelse.

Det nytter jo ikke at 100% af lyset absorberes (hvilket ellers kun forekommer i universets sorte huller), hvis ikke den energi der absorberes også omsættes til elektricitet.

Derfor er der ingen andre end Ingeniørens sensationsivrige journalist, der påstår at materialet er 100% energieffektivt.
Men nu får vi se hvad Ingeniøren kan finde på for at toppe denne nyhed i næste uge. 100% burde jo for de fleste være det højest opnåelige, men inden længe kommer der sikkert en overskrift her på ing.dk hvor nogle amerikanske forskere har fremstillet solceller med 150% effektivitet. Bare historien er god ....
Eller.. hvorfor stoppe der Kent Krøyer? :-)

Det ville ellers være genialt hvis man kunne opfinde 100% energieffektive solceller. Så kunne man sætte et kæmpe brændglas foran, eftersom der ikke er noget tab i cellerne, ville strømmen bare stige proportionalt med lysstyrken. Solcellen ville forblive kold, selvom man pumpede flere tusinde Watt ind i den.

Men det er og bliver nok aldrig virkelighed.


28. okt 2008 kl 08:35

Ole Stein

Re: Re: Re: Re: Uanset hvad

Ahh, den holder vist ikke helt den med solenergien og jordvarmen...

Hvor er din investering til jordvarmeanlægget? Det kommer måske flyvende fra himlen? Læg lige ca. 50.000 til dit anlæg (pris til den tid), og så regn igen.

Samfundsøkonomisk er fjernvarme slet ikke så ufornuftigt som det gøres til. Jeg har selv været indædt modstander, men har lavet beregninger ift. byggeri der viser et helt andet billede.

Godt nok er der tab på fjernvarmerørene på 30%, men sammenlign det med at COP værdier på de store effektive anlæg, med kondensering er på 12, så er de stadig ca. dobbelt så gode som et jordvarmeanlæg. Og husk så også lige at et jordvarmeanlæg kun har en COP på ca. 3,5 ved 55grader, altså varmt vand.

Fjernvarmen kan samtidig udnytte al den spildvarme der produceres rundt om, istedet for at den sendes i havet. Vil nogen postulere at det er smart? Ja i udlandet er de jo fantastisk gode til at smide varmen ud på den måde...køletårne...fantastisk idé - så kan man selv få lov at lave sit egen varme. Andre vil kalde idioti og resourcespild!

Ydermere så kan de store anlæg bruge alle former for brændsel, og er således ikke afhængig af et brændsel. Dvs. stiger prisen på træ, bruger man fx bare halm, og holder dermed prisen nede. Faktisk er fjernvarmen i de større byer (hvor der er flest aftagere) kun steget med ca. 2,5% om året - altså ca. halvdelen af strømprisens himmelflugt.

Problemet med det dårlige ry skyldes helt andre ting, nemlig naturgas aftagningsordninger og manglende mulighed for at sælge strøm til favorabel pris som var grundlaget for etablering af fjernvarmeværkerne i de små byer.

Producerer man sit eget strøm er det jo fint for samfundet, men hvad når man ikke gør, og stadig skal bruge strøm? Så skal der produceres mere strøm på kraftværkerne - for møllerne begynder jo ikke bare automatisk at snurre hurtigere. Uden fjernvarme betyder det at der skal bruges 2,5 kWh brændsel til kraftværket for at give 1kWh el - det skyldes virkningsgrad og marginalproduktion. Så regner man energiforbrug, så bruges 2,5 mere til jordvarmen, som så kan give 4 gange varme tilbage, eller i alt en COP på 1,6. Det holdt op mod Fjernvarmens (lavtsat) 6 -30% tab = 4,2, behøver vist ikke yderligere forklaring om hvilken er mest effektiv.

Og denne strøm man ikke selv kan producere, skal den være gratis fordi man har leveret til nettet tidligere? Ja i dag er den, men det er kun for at fremme solenergi (og godt for det). Men i fremtiden vil sådanne være umuligt og forrygt, idet resten af samfundet skal betale for at stå til rådighed til solenergiens flukturering. Næ, der vil salget blive til een pris (lav fordi der er overproduktion) og købet vil blive til en højere pris. Dette skal jo også regnes ind i regnskabet.


28. okt 2008 kl 09:15

Paul Christiansen

Re: Re: Re: Re: Re: Uanset hvad

Levetid: 35-40 år

Hvor ved du det fra, Paul?


Hej Søren!

Ingen, heller ikke mig, kan garantere at det holder

Det er jo netop et tænkt eksempel, dog et tænkeligt tænkt eksempel efter min overbevisning ;-).

Og helt korrekt, det er med 80% virkningsgrad til sidst, hvilket der ikke er taget højde for i eksemplet.
Omvendt er det jo et tænkt eksempel, hvor læseren er frit stillet til at definere sin personlige levetid på solceller til f.eks. når virkningsgraden er dalet til 70%, hvilket i så fald igen vil øge den mænge EL solcellerne kan producere i deres levetid.

Tror du ikke det holder, jamen så ville jeg, hvis jeg var dig, holde mig til det sikre....garantiperioden på 25 år.

Alle er frit stillede til at ændre på parametrene, således at regnestykket kommer til at stemme overens med ens personlige vurdering af den udvikling der kommer.


28. okt 2008 kl 09:19

Paul Christiansen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Uanset hvad



Derfor er der ingen andre end Ingeniørens sensationsivrige journalist, der påstår at materialet er 100% energieffektivt.

Helt enig!

100% virkningsgrad må nok betragtes som et meget teoretisk mål.

Derimod finder jeg det ret usandsynligt hvis mainstream solceller ikke øger markant i virkningsgrad fra de vel ca. 10-15% idag, til måske 30% om 15 år, samtidig med at prisen falder.

Investeringerne i VE, og dermed også udviklingen, vil jo øges kraftigt i de kommende år.


28. okt 2008 kl 09:40

Paul Christiansen

Re: Re: Re: Re: Re: Uanset hvad

Ahh, den holder vist ikke helt den med solenergien og jordvarmen...


Hej Ole!

Jeg sætter primært fokus på solcellerne, og hvordan de kan udnyttes med eller uden en eksisterende varmepumpe, der jo også kan køre på EL fra andre rene VE kilder der ikke samtidig producerer varmt vand, som f.eks. vindmøller, vandkraft, bølgekraft og tidevandskraft.

Som en sidebemærkning kan varmepumper i forbindelse med combianlæg også udnytte en lokal varmtvandssolfanger, med meget høje COP faktorer til følge.

Hvis du ikke har et jordvarmeanlæg, eller måske en 3000 kroners klasse A luft/luft varmepumpe (der også kan tjene sig selv hjem indenfor garantiperioden) måske fordi du er blevet tvunget til at aftage fjernvarme fra det lokale fossile gasfjernvarmeværk, så bemærk at jeg også lavede et regnestykke med "dypkoger".

Således har du også muligheden for at fravælge varmepumpen, og tilvælge elpatronen, samtidig med at du stadig har en helt grøn samvittighed ;-)

I eksemplet vil solcellerne stadig kunne producere 34.875 KWh i deres levetid. Altså er investeringen på 13.300 DKK så rigeligt tjent hjem sammenholdt med fjernvarme til 80 øre KWh, selv hvis du skal investere i en elpatron til nogle få tusinde kroner.

"Tilsvarende koster henholdsvis 34.875/174.375 KWh varmt vand, afhængigt af om man har en el-patron eller en varmepumpe, 27.900/139.500 DKK hvis det var fjernvarme til 80 øre pr. KWh."


28. okt 2008 kl 10:51

Jan Henrik Wegener

Hvor vil solenergianlæg være mest effektive?

Danmark er nok mere et land for udnyttelse af vindenergi end solenergi, men nogle af eksportmarkederne har andre forhold. Hvad betyder flere solskinstimer og lavere breddegrad for økonomien i udnyttlesen af solenergi? Hvad betyder evt. højden over havoverfladen og deraf følgende tyndere lag af atmosfære, som findes i store dele af verden (flere millioner kvadratkilometer af fastlandene ligger mellem en og fem kilometer over - især i Asien og Sydamerika)?


28. okt 2008 kl 13:53

Søren Rasmussen

Re: Hvor vil solenergianlæg være mest effektive?

Nu er vi jo nok mest optaget af vores egen lille andegård og jeg tror ikke at man helt skal afskrive solceller som supplerende VE i Danmark.

Elektronik falder som regel hastigt i pris og ved en halvering af prisen for solceller ser det straks mere fornuftigt ud. Så vil prisen for solcelle-el i Danmark med en fornuftig levetid for anlægget, svare nogenlunde til nutidsprisen for kraftværks-el.


28. okt 2008 kl 17:41

avatar

Lars Clausen

Re: Re: Hvor vil solenergianlæg være mest effektive?

Elektronik falder som regel hastigt i pris og ved en halvering af prisen for solceller ser det straks mere fornuftigt ud. Så vil prisen for solcelle-el i Danmark med en fornuftig levetid for anlægget, svare nogenlunde til nutidsprisen for kraftværks-el.

Nu har solceller været i industriel serieproduktion i over 50 år, og prisen ligger stadig mellem 3 og 4 kroner pr. kWh under danske forhold. Så 'lommeregnereffekten' er vist ved at være løbet tør for batteri :-)

Det der redder solceller lidt er, at de kan installeres af private, og nedsætte forbruget fra el nettet. Dermed skal solceller ikke konkurrere med 40-50 øre pr. kWh som er elværkets omkostning, men i stedet kr. 1,80 - 2,00 som forbrugerne betaler inkl. moms og afgifter og moms af afgifterne (hvilket gennem snørklede veje utroligt nok er lovligt).

Dermed er der ikke helt så langt ned fra de næsten kr. 4,00 pr. kWh som solcellestrøm koster i dag, til de kr. 2,00 som forbrugerne betaler. Man kan forvente at solceller når el-forbruger prisen om ca. 10-15 år.

Men ned på niveau med elværkets produktionspris, det kommer solcellestrøm nok ikke de næste 50 år.


28. okt 2008 kl 18:41

Bjarke Mønnike

Re: Re: Re: Hvor vil solenergianlæg være mest effektive?

Man kan så udlede at et 100W solpanel til 1000 kr. har en levetid på 2500 timer i fuld sol og at levetiden forøges proportionelt med prisen:-)

Sådan at forstå, at giver man 4000kr. for sit 1000kr. panel, så kan det dermed holde i 10000timer. :-D


28. okt 2008 kl 21:34

avatar

Lars Clausen

Re: Re: Re: Re: Hvor vil solenergianlæg være mest effektive?

Man kan så udlede at et 100W solpanel til 1000 kr. har en levetid på 2500 timer i fuld sol

Ja det er jo faktisk ikke helt ved siden af..... ;-)


29. okt 2008 kl 09:55

Paul Christiansen

Re: Re: Re: Hvor vil solenergianlæg være mest effektive?



Det der redder solceller lidt er, at de kan installeres af private, og nedsætte forbruget fra el nettet. Dermed skal solceller ikke konkurrere med 40-50 øre pr. kWh som er elværkets omkostning, men i stedet kr. 1,80 - 2,00 som forbrugerne betaler inkl. moms og afgifter og moms af afgifterne (hvilket gennem snørklede veje utroligt nok er lovligt).


Danmark er ikke det sted på planeten hvor solindstrålingen er størst, hvilket vil forsinke solcellernes gennembrud herhjemme noget....medmindre der kommer store gennembrud indenfor teknologien.

På samme måde som vindmøller får tilskud, jamen så er muligheden for at lade elmåleren løbe baglæns hvis man har solceller, vel blot en måde at støtte solcellerne på.

Om det derfor er utroligt at det er lovligt at man ikke pålægges flere hundrede procent skatter og afgifter af sin solcelle EL, som resten af vores EL pålægges, ved jeg nu ikke.

Fjernvarmen pålægges jo heller ikke flere hundrede procents afgift som f.eks. vindmølle EL gør det, på trods af at fjernvarme i stor udstrækning stammer fra fossile afbrændinger...så hvorfor skal solcelle EL man selv producerer pålægges flere hundrede procents afgift?

Hvornår noget kan betale sig afhænger udover kostprisen, altså også i høj grad af hvad politikerne vælger at begunstige.

Og hvad er den korrekte kostpris for energi der stammer fra fossile afbrændinger? er det 40-50 øre pr. KWh EL, eller måske 4-5 kroner?

Hidtil har vi langt fra betalt den reelle pris for den forurening fossile afbrændinger forårsager....vi har skubbet regningen ind i børneværelset og over på sundhedsvæsenet

Benytter man sig af den strategi, jamen så kan man jo fremkomme med præcis den kostpris der passer bedst ind i den politiske dagsorden.

Hvornår solceller bliver konkurrencedygtige i DK, handler altså ikke kun om lokale behov og teknologisk udvikling. Det handler i høj grad også om den energipolitik der til enhver tid føres.


29. okt 2008 kl 12:56

Søren Rasmussen

Re: Re: Re: Hvor vil solenergianlæg være mest effektive?

Nu har solceller været i industriel serieproduktion i over 50 år, og prisen ligger stadig mellem 3 og 4 kroner pr. kWh under danske forhold. Så 'lommeregnereffekten' er vist ved at være løbet tør for batteri :-)

Prisen for el er steget en del gennem tiden, så det er vel mest sandsynligt at kraftværksprisen (forbrugerprisen forstås) overhaler solcelleprisen end at solcelleprisen falder så meget at den kommer under nutids-kraftværksforbrugerelprisen.

Men som det er skrevet ovenfor afhænger meget af de politiske initiativer fremover.


29. okt 2008 kl 20:48

avatar

Lars Clausen

Re: Re: Re: Re: Hvor vil solenergianlæg være mest effektive?

Prisen for el er steget en del gennem tiden, så det er vel mest sandsynligt at kraftværksprisen (forbrugerprisen forstås) overhaler solcelleprisen end at solcelleprisen falder så meget at den kommer under nutids-kraftværksforbrugerelprisen.

De to forventes som sagt at mødes om ca. 12-15 år.


29. okt 2008 kl 22:07

Richard Tøpholm

Re: ... Uanset hvad

Solceller VP til brugsvandsopvarmning er meget meget langt fra at være fornuftigt. Det gøres langt billigere med en alm. solfanger!

En solfanger er stort set 100% effektiv (med lidt tab afh. konstruktion og udetemp).
En varmepumpe der skal levere 55°C varmt vand skal være heldig for at have en COP på 3.5.
Jeg tror at 3.0 er mere realistisk, men vi kan nok blive enige om at solcellen skal have en effektivitet på over 30% for at konkurrere for samme areal solfanger.
Og når man sammenligner anlægsudgiften for "solceller varmepumpe" med "solfanger" så bliver springet endnu større.
En solfanger er jo grundlæggende meget meget simpel.

Så mon ikke solceller skal op på 40-50% effektivitet før de kan konkurrere med solfangere til at levere varmt vand.

Af samme årsag er solfangere en rigtig god investering, selv hvis man har en varmepumpe. Så kan varmepumpen en stor del af året nøjes med at varme vandet 35°C for gulvvarme og evt. forvarmning af brugsvand, mens solfangeren klarer det der skal op på 55-60°C. Men var et sidespring.


29. okt 2008 kl 23:05

Richard Tøpholm

Re: ... Uanset hvad

Og effektiviteten er under 80 % efter 25 år.
Nej, du har udsagnet omvendt. Fabrikanterne giver (typisk) 25 års garanti på at effektiviteten IKKE falder undet 80% af mærkeværdien.
Hvornår effektiviteten så falder under 80% af ny må jo komme an på en prøve - men hvis det sker indenfor de første 25 år, kan du altså få cellen ombyttet indenfor garanti (hvis leverandøren ikke er gået konkurs i en finanskrise i de mellemliggende år).

Mit indlæg ovenfor skal ikke opfattes som negativt overfor solceller. Blot overfor at bruge dem til varmt brugsvand. Solfangere giver næsten altid mere mening i Danmark. Men der er da undtagelser.
Jeg står f.eks. foran at installere 700m² solceller på et industri-byggeri hvor der IKKE er solfangere - da produktionen altid giver spildvarme nok til at dække hele varmtvandsforbruget. Det er dog ellers svært at argumentere for at solceller kan betale sig for industri.

For private derimod, med en elpris på 2 kr/kWh. ser det da ikke nødvendigvis helt så slemt ud som at "solceller koster det dobbelte", som Lars Clausen umiddelbart giver udtryk for.
6 solpaneler på 170 Wp koster 45 tkr. hos dansksolenergi.dk. Med en Mastervolt Sunmaster QS1200 inverter til est. 8 tkr. og maximal selvmontage (vi er jo på ingeniøren) kan hele anlægget vel fås installeret for 55 tkr.
Det vil så levere nominelt 850 kWh/år (iflg. dansksolenergi.dk).
Hvis vi antager at det falder jævnt til 80% over levetiden, leverer det i snit 90% * 850kWh = 765kWh.
Til 2kr/kWh er det altså ca. 1500 kr/år, og en simpel tilbagebetalingstid på 36 år.
Ikke en oplagt god forretning :-)
Det bedste man kan sige er, at hvis energi-priserne stiger med 3% over inflationen, så vil tilbagebetalingstiden falde til netop 25år.
Og det har energipriserne vel (mindst) gjort de sidste 5 år.
På den anden side tyder den nuværende finanskrise på, at de sidste 5 år måske ikke er et godt grundlag at fremskrive 25 år ud i fremtiden fra :-)
Så indtil videre er det nok mest dem troende der køber sol-paneler. Dem der gør det fordi de mener "det er det rigtige" og er tilfreds med at fortjenesten ligger i "at om 25 år vil jeg have gratis strøm, og iøvrigt sparer jeg 0,85 tons CO² om året".
Alternativt kan man købe solpaneler i udlandet (USA) til ca. det halve. Så er fordelen pludselig tydelig for de fleste. Det er jo ikke noget hr. og fru Danmark vil vælge, så det batter ikke i det store billede, men det giver vel en indikation af hvor priserne er på vej hen.


29. okt 2008 kl 23:31

Richard Tøpholm

Re: Re: ... Uanset hvad

Hm, mit inlæg skal ikke læses som at jeg er uenig med dig, Lars Clausen.
Du skriver at sol-celler vil have samme pris som net-strøm om 10-15 år med nuværende udvikling,
og det er jo faktisk nøjagtig det samme når jeg skriver at med nuværende udvikling kan sol-celler betale sig hjem over 25 år. Det er jo 10-15 år med underskud og 10-15 år med overskud.
Det kan naturligvis bedre betale sig at vente 10-15 år med at installere dem!

Men hvis man som Bjarke Mønnike, kan installere 100Wp til 1000kr allerede nu, ja så behøver man ikke vente. Så løber de jo rundt allerede nu.


30. okt 2008 kl 08:43

Paul Christiansen

Re: Re: Re: ... Uanset hvad

Hej Richard!

Der er nok ingen tvivl om at solfangere idag leverer billigere vand end solceller/VP løsningen.

I mit eksempel, der primært var lavet for at illustrere at vi er nødt til at indregne teknologiske landvindinger når vi planlægger energiforsyningen for fremtiden, bruger jeg blot fjernvarmen som et sammenligningsgrundlag til henholdsvis solceller der driver elpatron og varmepumpe.

Ligeledes tager eksemplet udgangspunkt i at solceller til den tid koster det halve, og har den dobbelte virkningsgrad....altså at man får 4 gange så meget EL for de samme penge til den tid.

Skal vi snakke varmepumpe kontra varmtvands solfangere, jamen så har varmepumpen den store fordel at den virker året rundt, hvorfor man ikke behøver alternativer om vinteren, men kan klare sig alene med varmepumpen året rundt.
Ligeledes kan den køre på EL produceret af mange forskellige typer EL producenter, herunder vindmøller, KK, vandkraft, bølgekraft osv.

Man kan således lade et stort solcellepanel drive elmåleren i den rigtige retning om sommeren (baglæns ;-)), mens andre EL producenter så kører elmåleren frem igen om vinteren, således at årsgennemsnittet bliver at elmåleren er tilbage på samme udgangspunkt som året før :-).

Om solceller på disse breddegrader bliver rentable om 15 år kommer som sagt an på mange ting...alle de andre VE EL-producenter bliver jo også bedre og billigere med årene.....men håber at eksemplet herover illustrerer at også solceller, selv i DK, sagtens kan risikere at blive konkurrencedygtig med den fossile opvarmning vi i stor udstrækning har idag.





30. okt 2008 kl 09:00

Leif Neland

Re: Sikke en historie

Om de der videnskabsfolk, der tilfældigvis sad og legede- og Ups! Havde de fået et videnskabeligt og teknologisk gennembrud.

Det er en god historie! Men, mon ikke de allerede havde fat i en ende?
Ellers kommer forskningen mere til at ligne Georg Gearløs, der slår sig i hovedet med en hammer- og kommer op med en genial opfindelse, end tja- forskning.
Mvh
Tine

Det er vel det, der hedder grundforskning.

En forsker har sagt dette:
De bedste opdagelser er ikke ledsaget af et "Heureka", men et "Det var da underligt..." i laboratoriet.

(Jeg kan beklageligvis ikke finde det ønskede citat i google)


30. okt 2008 kl 09:07

avatar

Lars Clausen

Re: Re: Sikke en historie

det er jo faktisk nøjagtig det samme når jeg skriver at med nuværende udvikling kan sol-celler betale sig hjem over 25 år. Det er jo 10-15 år med underskud og 10-15 år med overskud.

Njarh ikke helt :-)

Hvis du køber dem nu, vil det være 25 år med underskud (eller mere hvis renten skulle være over 5%), efterfulgt af nogle få (5-10) år med billig strøm, inden solcellerne er udslidt.

Hvis du derimod venter 12-15 år, inden du køber solcellerne, vil det du sparer i strøm sandsynligvis kunne betale renten på dit solcelle lån, (med mindre renten skulle stige mere end en procent) og så ser det naturligvis fornuftigt ud.


30. okt 2008 kl 09:21

avatar

Lars Clausen

Re: Re: Re: Sikke en historie

Hvornår noget kan betale sig afhænger udover kostprisen, altså også i høj grad af hvad politikerne vælger at begunstige.

Enig. Det jeg mente var blot, at hvis vi kigger på en el-regning for forbrugerne: (Fiktive runde tal:)

Pr. kWh

El pris: kr. 0,50
Transport: kr. 0,10
Statsafgift: kr. 0,60

i alt kr. 1,20

+ moms af kr. 1,20 = kr. 0,30

i alt kr. 1,50 pr. kwh (fiktiv pris).

Som det ses betaler man ikke alene moms (=skat) af elektriciteten og transportudgiften, men også af statsafgiften.
Det er det jeg mener kan diskuteres, eftersom moms jo betyder 'Mer-omsætnings-afgift', altså skat på fortjenesten af varer. Staten opkræver altså moms (skat) af sin egen afgift (også skat).



30. okt 2008 kl 09:28

Paul Christiansen

Re: Re: Re: Sikke en historie



Hvis du køber dem nu, vil det være 25 år med underskud (eller mere hvis renten skulle være over 5%), efterfulgt af nogle få (5-10) år med billig strøm, inden solcellerne er udslidt.

.

Jeg ved godt at man regnskabsteknisk normalt regner med at man skal låne pengene til investeringen, og dermed også betale forrentningen.

Alternativt har man pengene, og vælger at investere dem i et solcelleanlæg istedetfor i et samtalekøkken, hvorfor man kun går glip af den forrentning man kunne have fået i banken.

Den ligger noget under udlånsrenten.

Der er altså mange forskellige måder man kan finansiere et solcelleanlæg på.....udover standardmodellen.


30. okt 2008 kl 09:28

Richard Tøpholm

Re: Re: Re: Sikke en historie

Det er nu det samme vi siger :-) Forskellen er om du ser på det akkumulerede underskud og jeg på årets. Du slutter ellers af med at se på årets ("om renten på lånet kan betales").
Det er 10-15 år hvor anlægget ikke kan betale renten på lånet, og derfor akkumulerer et underskud, og 10-15 år hvor anlægget giver overskud ifht. renten på lånet og ender med at have tilbagebetalt det ovennævnte underskud.
Efter 25 år har man alt i alt ikke tjent noget - det er derfor tilbagebetalingstiden.
Men som nævnt ovenfor er det alt for følsomt over for de valgte forudsætninger. Og som jeg giver dig ret i, kan det da kun betale sig at vente 10-15 før man sætter anlægget op.

Her er en fin survey af modul priser i hhv. USA og EU. Den viser at vores tal ikke er helt skæve herhjemme (deres er kr.6000 for det modul jeg satte til kr.7500).
http://www.solarbuzz.com/Modul....htm
De viser også at moduler koster det samme i $ som i €.
Resultatet udebliver iøvrigt ikke: Det er meget svært at opdrive produkter i USA, fordi produktionskapaciteten er for lav, og producenterne hellere vil sælge til Tyskland, hvor de får 30% mere for samme produkt :-)


30. okt 2008 kl 09:29

Paul Christiansen

Re: Re: Re: Re: Sikke en historie


Det er det jeg mener kan diskuteres, eftersom moms jo betyder 'Mer-omsætnings-afgift', altså skat på fortjenesten af varer. Staten opkræver altså moms (skat) af sin egen afgift (også skat).



Moms af afgift mener jeg heller ikke burde være muligt....ligesom det også undrer mig at vindmøller pålægges CO2 afgift af den EL de producerer?


30. okt 2008 kl 10:13

avatar

Lars Clausen

Re: Re: Re: Re: Re: Sikke en historie


Jeg ved godt at man regnskabsteknisk normalt regner med at man skal låne pengene til investeringen, og dermed også betale forrentningen.

Alternativt har man pengene, og vælger at investere dem i et solcelleanlæg istedetfor i et samtalekøkken, hvorfor man kun går glip af den forrentning man kunne have fået i banken.

Den ligger noget under udlånsrenten.


Hvis du sætter 100.000 ind på en fast konto i 25 år (svarende til solcelleanlægget), så mener jeg nu godt du kan opnå en rente i nærheden af 5% i indlånsrente :-)


30. okt 2008 kl 10:47

Paul Christiansen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Sikke en historie



Hvis du sætter 100.000 ind på en fast konto i 25 år (svarende til solcelleanlægget), så mener jeg nu godt du kan opnå en rente i nærheden af 5% i indlånsrente :-)

;-) i mit eksempel kostede solcelleanlæget så kun 13.300....vel nogenlunde det samme som en uge for to personer på Mallorca.


30. okt 2008 kl 19:07

avatar

Lars Clausen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Sikke en historie

;-) i mit eksempel kostede solcelleanlæget så kun 13.300....vel nogenlunde det samme som en uge for to personer på Mallorca.

Så dækker det da vist kun lommepengene ;-)

Hvor meget strøm producerer det så pr år?


31. okt 2008 kl 10:35

Paul Christiansen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Sikke en historie

;-) i mit eksempel kostede solcelleanlæget så kun 13.300....vel nogenlunde det samme som en uge for to personer på Mallorca.

Så dækker det da vist kun lommepengene ;-)

Hvor meget strøm producerer det så pr år?

930 KWh når det er nyt og glasset er pudset ;-)

"Fandt et tilfældigt anlæg herunder....antager vi at prisen halvveres og virkningsgraden fordobles på 15 år fra nu, jamen så betyder det at man om 15 år årligt kan få 930 KWh leveret fra en investering der i nutidskroner vil koste. 13.300 kroner."


05. nov 2008 kl 00:15

Preben Rose

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Sikke en historie


Jeg ved godt at man regnskabsteknisk normalt regner med at man skal låne pengene til investeringen, og dermed også betale forrentningen.

Alternativt har man pengene, og vælger at investere dem i et solcelleanlæg istedetfor i et samtalekøkken, hvorfor man kun går glip af den forrentning man kunne have fået i banken.

Den ligger noget under udlånsrenten.


Hvis du sætter 100.000 ind på en fast konto i 25 år (svarende til solcelleanlægget), så mener jeg nu godt du kan opnå en rente i nærheden af 5% i indlånsrente :-)

Husk lige at betale 60% i indkomstskat af de 5%, så er der kun 2% der skal forrentes ;)

mvh
Preben


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.