Arktis er ved at få udskiftet farven hvid med grøn, fordi stigende temperaturer får busklandskaber til at brede sig. Eksempelvis er buskområderne i Alaskas nordligste egne vokset gennem de seneste 50 år og har forvandlet store områder med tundra til grønne områder, fremgår det af den seneste rapport fra det amerikanske forskningscenter NOAA (National Oceanic and Atmospheric Adminstration).

De højere temperaturer har også ført til mindre snedække, færre gletsjere og større afsmeltning til havet. Ifølge rapporten er temperaturen i permafrosten også steget de seneste 25 år, og selvom temperaturstigningen efter år 2000 er lavere end i 1990’erne, så er udviklingen mod højere temperaturer dog klar – også målt i en dybde på 20 meter.

Set over en kortere periode er permafrosten dog blevet kølet ned i bestemte perioder. Det skete for eksempel i midten af 80’erne, i starten af 90’erne og i år 2000.

Istapper holder overraskende godt fast på drivhusgasserne
Afsmeltningen af permafrosten skaber frygt for enorme udslip af drivhusgasserne metan og CO2, og russiske forskere har for nylig observeret metan-udsivning fra havbunden, der var så intens, at metanen ikke når at opløse sig i havet, men fortsætter op til overfladen som en slags 'metanskorstene'.

Nye undersøgelser af permafrost fra University of Alberta tyder dog på, at permafrosten holder bedre på drivhusgasserne, end flere forskere har frygtet.

I undersøgelsen kiggede forskerne på en specifik istap, som var et par meter inde i permafrosten i Yukon, Canada. De fandt vulkanaske på overfladens top. Ved at datere asken fandt de ud af, at isen havde været i Alaska i 740.000 år.

Denne alder betyder, at isen har overlevet flere opvarmningsperioder både for 120.000 år siden og 7000 år siden, hvor nye undersøgelser fra Norges Geologiske Undersøgelser (NGU) peger på, at området nord for Grønland var stort set isfrit, skriver forskning.no.

Ifølge Duran G. Froese fra University of Alberta, der har stået i spidsen for undersøgelserne af permafrost, så modbeviser hans resultater teorierne om, at alt permafrost smeltede under de tidligere varmeperioder.

»Modeller for fremtiden skal revurderes,« siger Duran G. Froese til The New York Times.

Samtidig pointerer han dog, at de øverste lag af permafrosten sandsynligvis vil smelte, og at man stadig bør bekymre sig om mægden af drivhusgasser i dem. Den dybere del vil dog forblive stabil.