/energi

Ny minivarmepumpe skal varme fremtidens lavenergihuse

Teknologisk Institut tester lige nu en minivarmepumpe, der er særligt egnet til fremtidens lavenergihuse, der ikke har brug for meget varme. Den nye varmepumpe har en virkningsgrad på mellem 3,5 og 4 ved gulvarmedrift i forhold til direkte elvarme.

Af Andreas Sune Hansen, torsdag 23. okt 2008 kl. 07:23

Når varmebehovene bliver små, så gør vi varmepumperne mindre. Sådan lyder logikken bag en ny minivarmepumpe, som Teknologisk Institut udvikler sammen med Danfoss Compressors og COWI til fremtidens lavenergihuse.

Lige nu bliver den første primitive prototype testet i kølelaboratoriet på Teknologisk Institut.

»De første effektivitetsmålinger ser meget interessante ud,« siger Per Henrik Pedersen fra Teknologisk Institut, der er projektleder på udviklingen af minivarmepumpen.

Målinger viser en virkningsgrad på 3,5 til 4 ved gulvarmedrift i forhold til elvarme.

Varmepumpen vil anvende en specialudgave af Danfoss-kompressorer, der netop har en høj virkningsgrad, og som anvender et naturligt kølemiddel som Prosan (R290). Nu vil parterne undersøge, om man kan gøre minivarmepumpen endnu mere effektiv ved at kapacitetsregulere varmepumpens kølesystem, der anvender motorer med permanente magneter.

»Kompressorerne har indbygget frekvensstyring, så de kan køre med variable hastigheder på 2.000 - 4.000 omdrejninger per minut. Dermed kan de kapacitetsregulere varmepumpen,« fortæller Per Henrik Pedersen.

Udfordringen er nu at udvikle en styring til kompressorerne, så den selv kan regulere alt efter behov.

Derudover vil projektgruppen opbygge tre forskellige prototyper af varmepumpen:

- En væske til vand-varmepumpe, der både skal producere varmt brugsvand og levere rumvarme.

- En væske til vand-varmepumpe, der benytter en vandkølet kondensator, og som bliver forsynet med en lille pumpe, der kan cirkulere det varme vand til gulvvarme eller radiatorer.

- En væske til luft-varmepumpe, der benytter en luftkølet kondensator, og som afgiver sin varme enten til det rum, hvor varmepumpen er placeret, eller til et ventilationssystem, der distribuerer varme i huset.

Alle tre prototyper designes til at udnytte jordvarme eller eksempelvis solfangere, spildevand, afkastluft og lignende, skriver energistyrelsen på deres hjemmeside.

Projektet vil fortsætte ind i 2009, hvor man nærmere vil studere blandt andet driftsøkonomien i de nye pumper. Minivarmepumpe kan komme på markedet i løbet af nogle år.



23. okt 2008 kl 08:59

Nils Peter Astrupgaard

Der mangler noget

Hvordan kan 3 væske til vand/luft varmepumper udnytte afkastluft??


23. okt 2008 kl 09:49

Paul Christiansen

Re: Der mangler noget

Hvordan kan 3 væske til vand/luft varmepumper udnytte afkastluft??

Ja der mangler noget, en luft/vand varmepumpe.

Hvis man ikke har afkastluft, kan det jo være man har en mild sommerbrise, eller måske blot 7 grader varm luft udenfor, der med en høj COP faktor kan bruges til at lave f.eks. billig brugsvand.

Koster en KWh EL 50 øre før afgifter, og man kan lave vand med en COP faktor på f.eks. 4, jamen så koster 1 KWh varmt vand kun 12,5 øre. eller ca. 1 krone om dagen, eller 4-500 kroner om året før afgifter.

Og så er det ren solenergi man pumper i vandet...så solfangeren på taget risikerer måske at blive overflødig med sådan en varmepumpe.

http://www.energispareudvalg.d....pdf

"En gennemsnitsfamilie bruger ca. 8-10 kWh på varmt vand i døgnet. På
årsbasis betyder det et el-forbrug på 3.000-4.000 kWh. Det varme vand
udgør altså en stor del af el-regningen – men også her er der penge at
spare."


23. okt 2008 kl 11:13

avatar

Morten Fordsmand

Re: Der mangler noget

Det er da ret simpelt man sætter da bare en væske køler ind i husets afkast som det sidste led før varmepumpens fordamper.

Men jeg savner nu lidt flere fakta nemlig carnot-virkningsgraden for kølekredsløbet.

Og så er det rart at man forfølger min gamle kæphest med lastregulering af kompressoren for at forøge udnyttelsen af fordamper og kondensator.


23. okt 2008 kl 11:27

Morten Bøgild

Virkningsgrad ved varmepumpe

En virkningsgrad på 3,5? Effektivitet på 350%?
Det giver ikke rigtig mening, hvad med at bruge begrebet COP? - Coefficient Of Performance.
Bare for at være muggen. :-)
Mvh


23. okt 2008 kl 11:46

Ebbe Tranberg

Kølemiddel

Udover at kølemidlet er Propan (journalisten må have kigget på sit glas med Prozac da han skrev prosan) er der ikke meget nyt i forhold til de kinesiske luft-vand varmepumper med DC-inverter kompressor, der kan køre med flydende kondenseringstryk reguleret af en rumføler.

En sådan split luft-vand varmepumpe, med et traditionelt kompressoraggregat udendørs og en varmevekslerdel indendørs, og dermed ingen frostsprængningsrisiko, kan købes i Sverige for under 25.000 kr excl. installation.

Da fjernvarmeprisen for mig runder 92 øre/kWh i år og COP ved en vandtemperatur på 52°C er 3,7 ved +7°, 3 ved +1 og 2,38 ved -7 vil der være penge at spare.

Den faste afgift til fjernvarmen er spildt under alle omstændigheder.


23. okt 2008 kl 12:38

avatar

Morten Fordsmand

Re: Re: Der mangler noget

COP=Coeeficient of Performance

og er den mængde varme som du får i forhold til den elektriske energi du stopper ind varmepumpen.

Da denne afhænger en del af driftstemperaturene er den kun interessant hvis man kender varmekildens temperatur og fremløbstemperaturen.
Men tilbage i 70'erne var en årsCOP på 3,5-4 ikke usædvanligt med et velkontrueret jordvarmeanlæg med gulvvarme. Til gengælder det dyrt at bygge.


23. okt 2008 kl 12:49

Ebbe Tranberg

Re: Re: Re: Der mangler noget

...
Men tilbage i 70'erne var en års COP på 3,5-4 ikke usædvanligt med et velkontrueret jordvarmeanlæg med gulvvarme. Til gengælder det dyrt at bygge.

Når anlægget er billigt kan man tillade sig at se lidt mindre kritisk på COP. Som "bastler" er det også tiltalende at de kinesiske anlæg alle kører med de samme komponenter, så når kompressoren står af køber man bare den billigste udedel med den samme kompressor og flytter styringen over. Står kompressoren af i en IVT er man med ét slag 20.000 kr eller mere fattigere.


31. jan 2009 kl 22:20

Frederik Bjerg

Varmt brugsvand

Hej, nu vi snakker om energi i fremtiden. Hvad er så den billigste måde at opvarme varmt brugsvand på ?


01. feb 2009 kl 09:07

Niels Abildgaard

Re: Varmt brugsvand

Brug vindmøllestrøm som ellers bare er i vejen


01. feb 2009 kl 10:09

Niels Hansen

Re: Re: Varmt brugsvand

Ja kul kraftværkerne og deres kulvand til opvarmning af vore byer er i vejen for møller og varmepumper der kan gøre det optimalt. Få dog de kulværker nedlagt vi har 2,5 gang den kraftværkskapacitet vi behøver. Mindre gasmotorer på decentrale kraftværker sammen med de centrale effektive værker kan uden problem forsyne nettet de få timer om året hvor HDVC med møller ikke kan.


01. feb 2009 kl 11:48

Bjarke Mønnike

Re: Re: Re: Varmt brugsvand

hej Niels

Mennesket lærer af sine fejltagelser. En af disse er Sven Aukens barmarks decentrale værker.

Hvis du fulgte lidt med her i dette fora, ville du ofte kunne høre jammeren over disse værker. Ikke fra mig, da jeg ikke er råmt af disse værker dårlige økonomi.

Et godt råd derfor er, at stoppe fingrene i ørerne, når de højtskrigende, der heldigvis ikke har magt, som de har agt, fremkommer med deres versioner af, hvad de tror kan frelse verden. :O)


01. feb 2009 kl 12:06

Boe Carslund-Sørensen

Re: Re: Re: Re: Varmt brugsvand

Et godt råd derfor er, at stoppe fingrene i ørerne, når de højtskrigende, der heldigvis ikke har magt, som de har agt, fremkommer med deres versioner af, hvad de tror kan frelse verden.

Du glemmer jo, at mange af disse værker er forbrugerejede - det kræver kun en generalforsamlingsbeslutning at lukke dem og tage tabet på en gang, hvilket i mange tilfælde er bedre forbrugerøkonomisk end at fortsætte med høje varmepriser. Det er uden tvivl også bedre end, at påtvinge andre at tage del i betalingen af den tabte investering.
Samtlige de barma(r)ksværker jeg har kendskab til har et energitab i rørsystemet på over 40 % i årsgennemsnit, som er den direkte årsag til deres dårlige forbrugerøkonomi.
I stedet for at skrotte dette makværk, skulle ingeniørerne måske se på hvordan rørtabet kan fjernes, uden at der skal tilsluttes flere forbrugere.
Her er ændring af fremløbstemperaturen en mulighed, udskiftning af rørsystemet en anden.


01. feb 2009 kl 17:00

Ebbe Tranberg

Re: Re: Re: Re: Re: Varmt brugsvand

[

Du glemmer jo, at mange af disse værker er forbrugerejede - det kræver kun en generalforsamlingsbeslutning at lukke dem og tage tabet på en gang, hvilket i mange tilfælde er bedre forbrugerøkonomisk end at fortsætte med høje varmepriser. Det er uden tvivl også bedre end, at påtvinge andre at tage del i betalingen af den tabte investering.
.

Desværre er mange andre solgt til DONG og EON der af lovgiverne har fået carte blanche til at opkræve "omkostningsafhængige" dummebøder i al fremtid.


02. feb 2009 kl 08:42

Paul Christiansen

Re: Re: Re: Re: Re: Varmt brugsvand


I stedet for at skrotte dette makværk, skulle ingeniørerne måske se på hvordan rørtabet kan fjernes, uden at der skal tilsluttes flere forbrugere.
Her er ændring af fremløbstemperaturen en mulighed, udskiftning af rørsystemet en anden.

Oveni udgifterne til at efterisolere fjernvarmerørene skal lægges den miljøregning fra de fossile afbrændinger der ikke betales idag.

Nej, der kommer aldrig økonomi i fossil fjernvarme.......lad os få ændret lovgivningen så vi istedet kan få stoppet fossil fjernvarme.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk