Danmark har siden begyndelsen af forrige aarhundrede haft et stort antal renseanläg anbragt paa "velegnede" lokaliteter, d.v.s. lavt beliggende omraader og som alle har tilledninger gennem udstrakte rörforbindelser. Jeg vil tro at der i dag er over 1000 renseanläg udover hele landet.
Jeg ville ogsaa tro, at mange af disse renseanläg stadig er af den gamle aabne type, hvor "afgasning" af metan til atmosfären var/er en väsentlig del af de paagäldende anlägs funktion, og hvor anlägget derfor godt kunne tränge til en vis "renovering".
Saa hvorfor bruger man ikke renseanläggene til udbygning til biogasanläg? Nogle steder er det vel allerede sket. Jeg mener saaledes at vide, at f.eks. renseanlägget ved Mölleaaen for Lundtofte/Närum allerede er udbygget til fuld biogasstatus. Bevares, der er nok ingen väsentlig svineproduktion i netop dette lokalomraade. Men der er jo ikke saa megen forskel paa svin og mennesker (undskyld, dette var et forsög paa en saglig vurdering!), saa hvorfra gyllen kommer, kan vel väre ligegyldigt! Men jeg mener at have hört at et voksent menneske skulle kunne give anledning til en energiproduktion af samme störrelse som en so, men nu kan jeg desvärre ikke finde tilbage til den nöjagtige informationskilde!
I omraader med megen svineavl, kunne man lave nogle afläsningspladser udenfor byomraaderne, hvor landbrugsgyllen kunne komme i kloaksystemet, saaledes at gylletransporterne ikke behöver at belaste trafikken i byen. Maaske kunne dette give anledning til problemer med kapaciteten i kloaksystemet. Men landets kloaksystemer tränger jo alligevel til löbende vedligehold/fornyelse baade p.gr. af alder, voksende udbygninger af boligkvarterer og ändrede vejrsituationer.
Danmark har gennem det sidste halve aarhundrede mistet sin väsentligste del af sin tidligere traditionelle industriproduktion, og desuden er der i den samme periode blevet indfört forögede krav til den tilbagevärende industris behandling af affaldsprodukter. Jeg ville tro, at der nu godt kunne väre grund til generelt at overveje et ändret syn paa anvendelsen af kloaksystemet til transport af biologiske affaldsstoffer. Nogle steder i udlandet fungerer systemer med affaldskvärne under alm. borgeres kökkenvaske udmärket og nedsätter i betydelig grad problemer med opbevaring af biologisk affald, med indsamling og borttransport.
Indenfor det specielle omraade storkökkener gennemförte man i Danmark for en del aar siden en stor undersögelse og paafölgende lovgivning vedrörende bortskaffelsen af madaffald. Det blev til en meget dyr lösning, som omfattede specielle beholdere til madaffald, specielle kölerum til opbevaring, processer til rensning af beholdere (m. stort vandforbrug!) og särlige indsamlings- og transportsystemer. Ved denne lösning valgte man fuldständig at se bort fra anvendelsen af lokale affaldskvärne og brug af kloaksystemet (som kunne have sparet hele ordningen og tilmed have givet arbejdslettelser lokalt!).
Jeg er klar over, at slam fra renseanläg er klassificeret saaledes, at der er visse begränsninger for hvorvidt det kan anvendes til gödningsformaal. Men efter at man har faaet styr paa de industrielle virksomheders affaldsstoffer kommer vel formentlig de väsentligste bidrag af tungmetaller og andre uakceptable stoffer fra menneskers brug af vaskemaskiner og opvaskemaskiner. Nu kan vi jo alligevel ikke undgaa at nitrat fra gödning og phosfatforbindelser havner i havet, og saa burde man vel nok kunne overveje, om det var muligt, at skifte aflöb fra opvaskemaskiner og vaskemaskiner fra "det sorte" aflöbsvand til "det graa" aflöbsvand med det formaal, at "det sorte" kloakvand i höjere grad blev befriet for de biologisk uakceptable bestanddele, og at de uönskede reststoffer i stedet blev koncentreret i slammet fra "det graa" aflöbssystem. Men dette hänger naturligvis sammen med om reststofferne efter en biogasproduktion skal bruges som landbrugsgödning eller kun anvendes som faststoffer til forbränding.
Jeg har indtryk af, at kommunerne netop nu presses til at ändre administrationsforholdene for en räkke af deres funktioner, som tidligere blev anset for nödvendige offentlige funktioner, men som nu göres klar til privatisering. Og at denne proces, som iövrigt koster en hel del penge, ogsaa netop rammer renseanläggene. Ved i fremtiden at ändre eller udbygge renseanläggene til biogasvärker opnaar man jo den fordel, at man bruger noget som ligger paa stedet i forvejen! Man behover näppe nogen tilladelse fra den ene eller den anden myndighed, eller en tilladelse til om/ud-bygning bör i hvert fald väre let at opnaa for en funktion, som allerede har eksisteret i längere tid paa det paagäldende sted. Og lokale beboere har for längst väret vant til at lugtgener kunne forekomme. De vil ved en udbygning kun opleve at anlägget for fremtiden bliver uden lugtgener. Derudover ligger en hel del af renseanläggene ret afsides, saaledes at den transport som nok ikke helt kan undgaas til og fra et biogasvärk, sikkert i en del tilfälde kan ske uden at belaste beboelseskvarterer.
Saa i stedet for "at spände ben" ville jeg tro at kommunerne ville väre interesseret i af finde gode salgsargumenter for deres renseanläg!
Mvh Per Grunth
