Vandrups Hotspot
Alt inden for Elektronik og ICT globalt og hjemme i andedammen. Karsten Vandrup, Adm. Direktør for Litepoint Europe.SENESTE INDLÆG
EMNER
Finanskrise - forskningens redning?
Ja, jeg indrømmer at min blog har været underdrejet i 3 uger, ingen nye indlæg. Måske tror du at jeg har holdt 3 ugers efterårsferie, for business er jo business, og det kører jo bare derudaf. Men jeg må skuffe dig, som ansat i en amerikansk virksomhed med hovedsæde i Silicon Valley har det været finanskrisen og dens konsekvenser – og dens forventede konsekvenser – der har holdt mig optaget det sidste stykke tid.
Jeg har været igennem det ene dommedags scenarie efter det andet, men herude på den anden side (hvis det er der jeg er kommet til?), vil jeg gerne prøve at kikke frem og se hvilke muligheder der ligger i krisen, ikke mindst for IT og Elektronikbranchen, der jo om nogen er sensitiv overfor udsving i privatforbruget.
Et af de problemer der er i forskningsverdenen er, at det kan være svært at engagere de små og mellemstore virksomheder (SMV) i forskningsprojekter med universiteterne. På trods af de tiltag som først EU’s forskningsrammeprogrammer og siden også Højtteknologifonden har taget i form af højere støtte til netop SMV’er, er det svært at finde de nødvendige ressourcer når hjulene kører på fuldt tryk. Alle mand til pumperne, desværre for få til at spille med på den lange bane.
Efter en tid hvor det har været svært at skaffe kvalificeret arbejdskraft, bliver der måske mindre pres på i den kommende tid, hvis finanskrisen for alvor får fat i forbrugssamfundet. Som en amerikansk venturekapitalist sagde forleden dag: ”Den amerikanske økonomi er bygget på billige lån og højt privatforbrug, og hvis den første del falder bort, så gør den anden det også”.
Så i stedet for at skille sig af med denne sjældne, dyrt betalte og højtuddannede arbejdskraft, som netop er integreret fornuftigt i virksomheden, så ligger det jo til højrebenet at kikke lidt ud i fremtiden og sikre teknologifornyelsen på længere sigt. Og her er EU’s og Højtteknologifondens programmer skræddersyet. I EU regi støtter man SME’er (small and mid size enterprises) med op til 75% af de direkte udgifter til deltagelse i rammeprogrammernes forskningsprojekter, og i højtteknologifonden er det tilsvarende 60% for SMV’er.
Det interessante er, at disse programmer er til for at gøre os mere konkurrencedygtige. Derfor skal projekterne have stor erhvervsmæssig relevans, og selvom man ikke kan få støtte til den primære produktudvikling, så er det altså muligt at udvikle den teknologi, der skal indgå i fremtidens produkter i samarbejde med universiteterne og andre virksomheder i branchen. Det vil sikre en bedre konkurrencedygtighed på den lange bane.
Højtteknologifonden kommer med et nyt program i November, hvor de klart har meldt ud, at IKT forskning ligger højt på dagsordenen, og EU’s 7. Rammeprogram (FP7) starter nye projekter i foråret 2009. Det samlede budget for FP7 er på ikke mindre end 53 mia EUR, kom ikke at sig at vi er i krise i Europa. Så det er bare med at spidse blyanten, finde de gode partnere og lave en ansøgning. Jeg har tidligere været meget involveret i forskellige konsortier med støtte fra rammeprogrammerne, og det er langt mere konstruktivt end deres rygte. En virkelig god måde at praktisere vidensdeling mellem universiteter og virksomheder, og opbygge netværk i hele Europa indenfor for ens fagområde.
Log ind
- 4D Konsulenterne A/S
- Visio 2010 Grundlæggende
- Dansk Konstruktions- og Betoninstitut
- M601 Renovering af murværk
- Byggecentrum
- Successiv Kalkulation - i praksis!
- IDG Kurser
- PRINCE2®Foundation Certificering
- Seneste nyt
- Mest læste
- Debatterede
- Nu bliver det ulovligt med dinglelygter til cyklen
- Russisk nyhedsbureau: Vore forskere har boret sig helt ned til skjult sø under isen på Antarktis
- Kan man isolere ydervæggene i et hus på begge sider?
- Ekspert efter IC4-høring: Frygter for fatal fejl i kørecomputeren
- IC4, endelig nogle svar
- Se hvordan Femern vil konstruere sænketunnellen
- Trafikforlig: Elektrificering til Esbjerg frigiver 15 IC3-tog
- Kassen er tom: Snart skal bilister betale for at bruge veje og broer
- Nokia flytter al produktion til Asien – 4.000 job ryger
- Ny besparelse sender Nordhavnsvejen i T-kryds og trafikkaos
DEBAT »
- 7
- 4
- 11
- 34
- 17
- 8
- 42
- 3
- 21
- 1










