/elektronik

Støjsendere sporer lakseflokke på 2.500 kilometer lang svømmetur

Amerikanske forskere har med lyd-emitterende tags på størrelse med en valnød fulgt unglaks på en 2.500 km lang rejse gennem ferskvand og saltvand. Projektet giver ny viden om fiskenes levevis og kan måske give svar om, hvilke steder bestande kan opleve tilbagegang.

Klik for at se billedet i stort

Amerikanske forskere har sporet unglaks elektronisk på en 2.500 km lang rejse gennem ferskvand og saltvand. Det giver ny viden om fiskenes levevis og kan måske give svar om, hvilke steder bestanden kan opleve tilbagegang. (Foto: Wikimedia)

Af Mikkel Meister, mandag 27. okt 2008 kl. 08:07

Amerikanske forskere har ved hjælp af sensorsystemer sporet flokke af elektronisk mærkede unglaks på deres færd gennem både ferske floder og salte have.

Det åbner op for ny viden om fiskenes livsvilkår og kan sandsynligvis være med til at forklare, hvor og under hvilke omstændiger der sker en tilbagegang i bestanden af laks.

Det seneste tiår har man brugt elektroniske tags til at følge nogle af havenes større indbyggere - for eksempel hajen, tunen og havskildpadden - men det er første gang, at det er lykkedes forskerne at følge små laks over så store afstande og gennem meget forskellige typer farvande.

Forskerne kunne spore laksene meget præcist, og enkelte af fiskene nåede hele vejen fra udspringet af den ferske Columbia-flod i Rocky Mountains, ud til det salte vand i Stillehavet og videre op langs kysten til Alaska - en tur på 2.500 kilometer.

»Indtil nu har det været vanskeligt at følge små dyr i store oceaner, og det har kun været muligt at slutte noget om deres bevægelser ved at bruge meget indirekte metoder,« forklarer Jim Bolger, der er leder af Pacific Ocean Shelf Tracking, Post, der står bag projektet.

»Takket været nye lyd-emitterende tags på størrelse med en valnød i kombination med et omfattende kystnetværk af detektorer fra Alaska til Californien, kan flere mysterier om fiskenes migration og overlevelse måske snart løses,« siger Jim Bolger

Laks havde bedre chancer på opdæmmede floder
Et af de foreløbige resultater har overraskende vist, at unglaksen har lige gode overlevelsesmuligheder i opdæmmede og updæmmede floder.

To forskellige arter unglaks blev fulgt langs Columbia River og Fraser River i USA. Columbia River har otte dæmninger, mens Fraser River slet ingen har.

1.000 unglaks, hver cirka 14 centimeter lange og med en vægt på 20-30 gram, blev elektronisk mærket i 2006. De 1.000 mærkede unglaks blev fulgt via et omfattende netværk af akustiske modtagere i Columbia- og Fraser-floden og langs kontinentalsokkelen ved Stillehavet.

Det viste sig, at flest laks overlevede på Columbia River, når enten afstand eller rejsetid blev taget med i regnestykket mod Fraser River. Faktisk overlevede flest laks, der svømmede gennem turbine-delen af dæmningerne på Columbia River i forhold til dem, der svømmede uden om den opdæmmede del.

Mangler stadig viden
Indtil videre kan forskerne dog ikke sige, om der skulle være specielle forhold i Fraser River, der har taget livet af laksene, selvom den er uopdæmmet. Det vides heller ikke, om andre faktorer end dæmninger spiller ind på laksenes overlevelse.

»Hvorend den fremtidige forskning tager os hen angående de spørgsmål, har den elektroniske og akustiske teknologi demonstreret sig selv som et brugbart værktøj til at opsamle unikke videnskabelige data,« siger en af forskerne, David W. Welch fra Kintama Research, Nanaimo, British Columbia.

Forskningsresultatet er offentliggjort i tidsskriftet Public Library of Sciency Biology.



27. okt 2008 kl 09:41

Nils Peter Astrupgaard

Så bør Tange værket vel overleve?

[qoute]Det viste sig, at flest laks overlevede på Columbia River, når enten afstand eller rejsetid blev taget med i regnestykket mod Fraser River. Faktisk overlevede flest laks, der svømmede gennem turbine-delen af dæmningerne på Columbia River i forhold til dem, der svømmede uden om den opdæmmede del.
Interessant - så bør Tange værket vel få lov til at overleve?

Jeg går naturligvis ud fra, at det laksene ikke går igennem turbinedelen - men ned af den tilhørende fisketrappe.


27. okt 2008 kl 10:13

Christian Bess


27. okt 2008 kl 11:14

Jesper Bering

Og det hedder ikke støjsendere

De omtalte sendere udsender signaler der kan spores med lyttestationer. En støjsender udsender støj - oftest med det formål at overdøve signaler fra andre kilder.

Og de stakkkels fisk er altså ikke 'elektronisk' mærkede. De har fået sat en sender på sig - muligvis med en bolt gennem rygfinnen. Denne mærkningsmåde har intet elektronisk ved sig.

Hvis I vil skrive i et seriøst, teknisk tidsskrift, bør I lære teknikernes sprog. Men det er måske heller ikke det der er tale om?


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.