Forskere ved Florida State University (FSU) er tæt på at udvikle en produktionsteknologi, der kan massefremstille buckypaper, som er et let, superstært og meget brugbart papir, der er sammensat af kulstofnanorør.

De forventer, at processen til næste år er nået så langt, at buckypaper kommer op på siden af de hidtil bedste komposittyper. Universitetet er nu halvvejs i at nå det mål.

På kort sigt kan buckypaper bruges til afskærmning af flyelektronik, og på lidt længere sigt til de ydre dele af flyvemaskiner, skriver magasinet Physorg.

Materialet har ekstreme egenskaber, navnlig hvis man kan få de små nanorør i varierende størrelse til at ligge pænt ordnet i materialet.
Det har været yderst vanskeligt. Men FSU gør det ved hjælp af magnetfelter.

Kulstofnanorør er for eksempel dobbelt så hårde som diamanter, og som buckypaper er materialet 250 gange mere trækstærkt end stål, og det leder varme og elektricitet bedre end kobber.

Derfor vil buckypaper kunne bruges i en lang række produkter, og efterhånden som produktionsprocessen modnes, vokser mængden af muligheder.

De elektriske egenskaber er så gode, at hvis man bruger papiret til at betrække en militær flyvemaskine, kan den blive usynlig på radar.

Trækstyrken gør papiret velegnet til brug i skudsikre veste eller armering af militærkøretøjer.

Og overfladen på nanorørene er så stor, at buckypaper vil kunne indgå i højeffektive katalysatorer eller brændselsceller.

Varmeledningsevnen gør det muligt at flytte en computerprocessors køleplade hen, hvor det er praktisk, og koble processoren termisk til kølepladen med et bånd af buckypaper.

Buckypaper har fået sit navn efter de buckyballs, det vil sige kulstofnanokugler, som blev opdaget først i 90'erne af forskere på FSU og navngivet efter arkitekten Buckminster Fuller.
Kuglerne var kulstofs tredje, rene fysiske form efter grafit og diamant.

Florida State University har oprettet et særligt institut, HPMI (High-Performance Materials Institute) som ikke beskæftiger sig med andet end udvikling af produkter med buckypaper. Og HPMI har indgivet fem patentansøgninger i den forbindelse.

Udviklingen støttes blandt andet af virksomheden Lockheed Martin Missiles and Fire Control.

Til magasinet Physorg siger firmaets teknologichef, Les Kramer:

»Hvis det virkelig kommer i produktion, kan det blive en revolution for flyindustrien.«