/rumfart

Rapport: Jagerfly var sekunder fra at nedskyde UFO

I sidste øjeblik fravalgte en amerikansk pilot at sende 24 raketter mod et objekt på størrelse med et bombefly, fremgår det af en netop offentliggjort UFO-rapport fra det britiske forsvarsministerium. Episoden er dog fra 1957, og problemet er, at oplysningerne i dag er svære at efterforske, siger dansk UFO-ekspert.

Klik for at se billedet i stort

UFO - eller avanceret gadebelysning? Langt de fleste beretninger om uidentificerede objekter kan forklares. Alene Skandinavisk UFO Information har modtaget 15.000 rapporter indenfor de seneste 50 år. (Foto: stock.xchng)


Læs også

Dokumentation

Af Andreas Sune Hansen, tirsdag 21. okt 2008 kl. 14:02

Det britiske forsvarsministerium har offentliggjort 4.500 nyscannede sider med efterretninger om uidentificerede flyvende objekter.

Første gang myndighederne åbnede for arkiverne var tilbage i maj i år. Denne gang dækker perioden efterretninger, der er blevet rapporteret til myndighederne mellem 1986 til 1992.

Blandt de mange nye rapporter er de mest væsentlige efterretninger ifølge UFO-ekspert David Clarke fra Sheffield Hallam Universitetet:

- Nærkontakt mellem et italiensk passagerfly og en missilformet UFO over Kent i 1991.

- Rapport om mulige kidnapninger foretaget af rumvæsener - som blandt andet inkluderer en kidnapning af Linda Taylor nær Manchester i 1982.

- Papirer, der omhandler det britiske forsvarsministeriums holdning til korncirkler - deriblandt et brev, der beder helikopterpiloter om, at holde op med at besøge og tage billeder af fænomenet.

Den mest interessante historie i de nye rapporter finder dog sted helt tilbage i 1957. For først 32 år efter episoden tør piloten stå frem og fortælle sin historie til myndighederne. Dengang blev piloten truet med flyforbud af en amerikansk embedsmand, hvis han "brød national sikkerhed" og fortalte om sin oplevelse.

Men i 1989 tør den tidligere pilot godt fortælle, hvordan han som pilot på et af to amerikanske kampfly under Den Kolde Krig bliver beordret nedskydning af et uidentificeret objekt over Kent i England.

Piloten er aldrig tidligere blevet beordret til at åbne ild - og der er også et stort problem med at udføre ordren. For selv om både han og kontroltårnet på landjorden kan se det store objekt på radarskærmene, er der intet at se i luften, hvor objektet burde befinde sig. Objektet er ellers på størrelse med et stort bombefly.

Alligevel gør piloten klar til at affyre 24 raketter mod den ukendte gæst. Men sekunder før, han skal trykke af, forsvinder objektet med lynets hast.

Piloten når at rapportere om sin oplevelse, da han kommer tilbage til Royal Air Forces base i Kent, inden han bliver truet til tavshed.

Jagerpilot var måske vidne til hemmeligt CIA-forsøg
Rumekspert David Clarke vil på sin hjemmeside ikke afvise, at der kan være tale om besøg fra rummet, men det er nok mere sandsynligt, at piloten har overværet et hemmeligt CIA-forsøg.

I 1960'erne forsøgte efterretningstjenesten sig med at skabe elektronisk støj på radarerne, som ville skabe illusionen af et fly - et såkaldt fantom-fly - som kunne distrahere russerne.

»Et af problemerne med de gamle beretninger, er at det kan være svært at efterforske dem efterfølgende - og dermed bliver det svært at dokumentere detaljerne i dem,« fortæller Ole Henningsen, der er leder af fotoafdelingen i Skandinavisk UFO Information.

»Det er spændende historier - men jeg har i mine halvtreds år endnu ikke set noget bevis på, at der skulle have været rumskibe på besøg, og det ville undre mig, hvis de her arkiver skulle vise det.«

I stedet kan de mange dokumenter bruges til at blive klogere på, hvordan myndighederne reagerer, når de modtager henvendelser om uidentificerede objekter. Men Ole Henningsen tror ikke, at de nye afsløringer af hidtil hemmeligholdte dokumenter vil have betydning for UFO-efterforskningen i Danmark.

»Men hvis der skulle findes lignende rapporter herhjemme, kan jeg da kun opfordre myndighederne til at følge det britiske eksempel og offentliggøre dem,« siger Ole Henningsen.



21. okt 2008 kl 15:35

Jens Christensen

Korncirkler

Siden korncirkler er nævnt kort i artiklen, vil jeg henvise til den meget flotte side http://www.circlemakers.org/
hvor man også kan få vejledning i at lave sine egne korncirkler med mindst mulige spor efter menneskelig indblandning.

Så fik vi forhåbentlig også sat på plads, at de ikke har noget med UFO'er at gøre :o)


21. okt 2008 kl 15:59

Hans Henrik Hansen

Jaså!


Det britiske forsvarsministerium har offentligt 4.500 nyscannede sider med...

- og hvor mange har de så monstro privat? :)


21. okt 2008 kl 20:17

Thomas Kugle

Sandsynligt at det er er set ufoer?

Man kan jo næsten opfatte os mennesker som lidt arrogante, hvis vi ikke tror der skulle være anden livsform i rummet.
Så mon ikke der er en ægte ufo der i blandt.

Den tanke strejfer da en hvis man ser dette klip:
http://www.youtube.com/watch?v...VbXQ


21. okt 2008 kl 21:41

Benny J. Andersen

Re: Sandsynligt at det er er set ufoer?

Kigger på overskriften - skød de ved siden af ?

B.J.


22. okt 2008 kl 23:05

avatar

Daniel Fladmose

Nyt

Lad mig her henlede opmærksomheden på den fremragende teoretiske fysiker David Deutschs hjemmeside, med et interessant indlæg til debatten:

http://www.qubit.org/people/da.../UFO

Over and out -


23. okt 2008 kl 12:40

Kristian Davidsen

Meget lille chance for liv i rummet

Jeg ved ikke om der er nogle som har læst. En kort historie om næsten alt af Bill Bryson. Han fortæller en del om hvor lille sansyndligheden er for at der er liv andre stedet i rummet.

Hvis der så var hvor skulle de så komme fra med mindre de kommer fra andre solsystemer kan jeg ikke finde en planet som kan være et muligt bosted. Så hvis der er nogle i et andet solsystem er de mange lysår væk hvilket ville være mærkeligt hvis de lige tog en smuttur til jorden på 20 år uden rigtigt at gøre noget.


27. okt 2008 kl 15:05

Jesper Utoft

Re: Meget lille chance for liv i rummet

Nu er der jo ingen der ved om lysets hastighed kan brydes. Hvis den kan er der jo ingen grænser for hvor hurtigt de kan flyve hertil. Og hvis de nu kunne gøre dette hvorfor skulle de så ikke kunne skanne hele planeten. Vores hjernebølger osv?

Måske lidt langt ude.
Men der er vel ingen grænser


17. dec 2008 kl 09:01

avatar

Peter Bue Westh

liv fra andre kloder

hvorfor er det almindeligt at antage, at andre livsformer er længere fremme end vi?
Hvorfor forudsættes det automatisk, at fremmede livsformer er fjendtlige?
hvad får en livsform som vores til at tro, at ilt og kulstof er forudsætning for alt liv, selvom vi på vores egen planet har bakteriekulturer, der trives i omgivelser, der ville være øjeblikkeligt dræbende for mennesker?


17. dec 2008 kl 09:51

Morten Andersen

Re: liv fra andre kloder

hvorfor er det almindeligt at antage, at andre livsformer er længere fremme end vi?
Hvorfor forudsættes det automatisk, at fremmede livsformer er fjendtlige?

Hvis en race har teknologi til at bevæge sige mellem stjernerne er de længere fremm end os.

Universet er MEGET stort og jeg er af den overbevisning at kun religiøse dogmer kan forhindre en i at acceptere at der findes andre planeter med liv - også intelligent liv "derude". Om disse væsner så har besøgt os er en HELT anden sag! Men har de det må de være længere fremme end os.

Om de er fjendtlige? Det behøves de som sådan ikke at være - men al menneskelig erfaring med møder mellem kulturer har vist at den mest teknologisk avancerede kultur udsletter den mindre - men vilje eller gennem tilfældigheder. Ikke nødvendigvis ved at dræbe dem gennem krig - nogen gange går den svagere kultur bar til grunde i mødet.

Mvh Morten


23. dec 2008 kl 00:24

Miguel L.

Re: Re: liv fra andre kloder

Hvis vi antager, at vi skulle få besøg, så skal vi nok ikke som det første, begynde at skyde efter gæsterne. Ydmyghed vil nok være ret passende - sålænge vi ikke har kendskab til deres teknologiske forspring og grunden til deres besøg.

Jeg har svært ved at forstille mig, hvorfor de skulle være fjendtlige og ville os noget ondt. Medmindre vi har en ressource her på jorden som de åbenbart finder ret vigtig og ikke selv har adgang til andre steder i "space" via deres overlyshastighedsrumskibe.

Selv er jeg ret begrænset mht. go'nathistorier omking intelligent liv udenfor vores lille andedam (Planet Jorden). Meeeen jeg vil bestille billet på det første rumskib herfra, såfremt jeg tager fejl ;-)


29. jan 2009 kl 12:36

avatar

Andreas Jessen

Re: liv fra andre kloder

Sådan som jeg ser det, er der to forskellige måder at man kan anskue hele rummands spørgsmålet på.

1) universet er relativt gammelt i forhold til hvor lang tid det tog vores race at udvikle evnen til at rejse væk fra planeten.
Det vil sige at statistisk set, så er der ingen grund til at vi skulle være de første, og derfor må vi antage at hvis der findes andre livsformer så burde de være mere intelligente end os (hvertfald nogen af dem). Det underbygges endnu mere af Darwin og natural selection, der jo viser at intelligens, hverfald her på jorden, har været den bedste egenskab. (ved godt jeg er lidt subjektiv da jeg selv føler mig relativt intelligent, i forhold til så mange andre organismer på planeten). Det vil sige at der findes liv i universet, og at det højest sandsynligt er mere intelligent end os. Så er spørgsmålet bare hvorfor de ikke har kontaktet os?

2) Den anden måde at anskue det på er at alle livsformer i universet har ødelagt sig selv, eller deres planet, før de har været i stand til at udvikle teknologier der kunne kontakte andre planeter. Dommedags scenarioet er at vi er igang med det samme, ved hjælp af ting som; atom kraft, foruregning eller global opvarmning. Derfor er der ingen livsformer der er blevet udviklet nok til at kunne kontakte andre planeter..

Tilføj gerne flere scenarioer hvis du syntes der mangler nogen...



17. mar 2011 kl 22:32

Andre Nielsen

Liv andre steder end på jorden....

Selvfølgelig er der da liv andre steder i universet. Hvad skulle hindre det. Vi er ikke engang begyndt at fatte universets str. og alligevel tror vi at vi er de eneste og mest udviklede. Det er jo latterligt men desværre meget rammende for menneskehedens egocentriske selvophøjede tunnelsyn. Hvad angår deres form og herkomst tror jeg heller ikke vores fantasi eller viden overhovedet rækker til de forskellige scenarier. Men vi begynder at ane at der kan være paralelle universer, bøjninger i tid og rum, ormehuler og meget andet som måske kan forklare hvordan de rejser men det kan jo lige sågodt være helt andre midler. Ligeledes er teorierne om hvor de kommer fra også mange og igen må vi sige vi intet konkret ved. Det rangere lige fra at nogle mener de allerede bebor på jorden, hvilket ifølge vise forfattere, og beretninger kan understøttes af at der er mange observationer hvor ufo kommer fra eller forsvinder i have, søer eller ligefrem bjergkraterer. Andre mener de rejser i tid og derfor egentlig måske bare er os mennesker et sted ude i fremtiden. Uanset hvad ved vi stort set ingenting så alt er vel for såvidt åbent. Har selv været vidende til at se en ufo og er derfor ikke i tvivl om de er der, men måske mere hvorfor, hvor ofte, hvor mange forskellige og med hvilket formål...


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.