Hvis alt går vel, bliver Indiens første månesonde opsendt onsdag kl. 02:52 dansk tid. Chandrayaan-1 skal opsendes med en indisk PSLV-C11-raket fra Sriharikota-rumcenteret.

Den indiske rumforskningsorganisation ISRO oplyser, at forberedelserne forløber efter planen, og at raketten er klar på rampe 2 på rumcenteret. PSLV-C11-raketten, som skal opsende Chandrayaan-1, er en opgraderet versions af Indiens Polar Satellite Launch Vehicle. Raketten er 44, 4 meter høj, består af fire trin, og har en startvægt på 316 ton.

Månemissionen skal vare to år og koster op mod en halv milliard kroner at gennemføre. Formålet er at gennemføre en større kortlægning månens overflade med fokus på mineraler og kemikalier. Dermed håber forskerne at komme nærmere en forklaring på Månens oprindelse og udvikling - og på, hvordan Solsystemet har udviklet sig.

Chandrayaan-1 bliver den første rumsonde, som ISRO sender ud i rummet. ISRO blev grundlagt i 1969, og opsendte sin første satellit i 1975. Siden da har Indien udviklet en række jordobservations-, vejr- og kommunikationssatellitter. Hidtil har man kun sendt satellitter i kredsløb om Jorden.

Chandrayaan-1 vejer 1,4 ton, hvoraf de 440 kilo er brændstof. Den medbringer 11 videnskabelige instrumenter og har to solpaneler. Formålet med satellitten er, ud over at udforske Månen, også at udvikle Indiens teknologiske formåen samt anspore nye generationer af ingeniører og forskere i Indien.

ESA har bygget og levere tre instrumenter til Chandrayaan-1. Det drejer sig om et billedespektrometer kaldet Cixs-2, et analyseinstrument kaldet Sara og et nærinfrarødt spektrometer, Sir-2.

Derudover har ESA støttet udviklingen af et røntgen-spektrometer til energirige partikler. Til gengæld får ESAs forskere direkte adgang til alle data fra instrumenterne lige så snart, de er modtaget på Jorden. Herudover har Bulgarien leveret et videnskabeligt instrument og US to.

Rumsonden Chandrayaan-1 blev forslået første gang på Indiens uafhængighedsdag i 2003 af premierminister Atal Bihari Vajpayeeon. Formålet var bl.a. at fortsætte landets teknologiske udvikling og inspirere en ny generation af unge indere.

Efterfølgeren Chandrayaan-2 skal indeholde et landingsmodul og en lille bil og udvikles i samarbejde med Rusland, og dernæst tænkes der større:

»Næste skridt er at sende en bemandet mission til månen«, siger G. K. Mennon, den tidligere chef for Indian Space Research Organisation, ifølge AFP.