10.000 år gammelt stjernevrag blinker til os
Astronomerne har fundet et 10.000 år gammelt stjernevrag, som blinker til os i gammaområdet. Opdagelsen vil give astronomer helt ny indsigt i kollapsede stjerner.
Fermi-teleskopet har fundet denne første pulsar kun i gammaområdet. Den findes i supernovaresterne CTA-1. (Grafik: NASA/S. Pineault, DRAO)
Dokumentation
Med det nye Fermi Large Area Telescope har astronomer nu fundet et 10.000 år gammelt stjernevrag, som kun “blinker” i gammaområdet.
Peter Michelson fra Stanford Universitet og den ledende forsker på Fermi understreger, at det er den første af en helt ny type pulserende objekter. Opdagelsen vil give astronomerne en ny indsigt i, hvordan disse kollapsede stjerner opføre sig.
Denne gammapulsar ligger inde i supernovaresterne kaldet CTA-1. CTA-1 befinder sig 4.600 lysår borte i stjernebilledet Cefeus. Pulsaren udsender en gammastråle som et fyrtårn med en stråle, der passerer Jorden hvert 316 millisekund. Pulsaren blev dannet for omkring 10.000 år siden og udsender en energimængde som er tusinde gange kraftigere end den fra vores Sol.
En pulsar er en hurtigt roterende neutronstjerne. Neutronstjerner er den knuste kerne, som er blevet efterladt, da den massive stjerne eksploderede. Indtil nu har astronomerne fundet over 1.800 pulsarer. De fleste af dem pulserer i radioområdet, mens nogle få af dem også gør det i det synlige og røntgenområderne. Kilden i CTA-1 er den eneste, som man kender, der kun udsender pulserende energi i gammaområdet.
Pulsaren befinder sig ikke tæt ved centrum i CTA-1’s gasskal, som udvider sig. Supernovaeksplosioner er nogle gange usymmetriske, og kan give et spark, som kan sende neutronstjernen på rundtur. Ud fra resternes alder og pulsarens afstand fra centrum, mener astronomerne, at neutronstjernen bevæger sig af sted med halvanden millioner kilometer i timen - en typisk hastighed for neutronstjerner.
Fermi-teleskopet scanner himlen hver tredje time, og finde fotoner med energier fra 20 millioner til 300 milliarder gange energien af synligt lys.
Pulsarens stråler opstår, da neutronstjernen har et meget kraftigt magnetfelt, og samtidig roterer meget hurtigt.
Ladede partikler strømmer ud fra stjernens magnetiske poler med hastigheder tæt ved lysets for at skabe gammastrålingen.
Da strålen drives af neutronstjernens rotation, vil de langsom reducere pulsarens rotation. For CTA-1 vil rotationstiden stige med et sekund hvert 87.000 år.
Steve Ritz fra Fermi håber, at man kan man finde mange tilsvarende objekter i universet med det nye teleskop.
