/rumfart

Hubble i nye problemer: Nu er teleskopet gået i safe-mode

Forsøget på at få Hubble-rumtelelskopet til at fungere igen, er løbet ind i problemer. Hubble er gået i safe mode, og kommer nu tidligst til at fungere igen i slutningen af denne uge.

Klik for at se billedet i stort

Nasa regner nu tidligst med at have Hubble aktiveret i slutningen af denne uge. (Foto: Nasa)


Dokumentation

Af Thomas A. E. Andersen, mandag 20. okt 2008 kl. 11:01

Hubble-teleskopet er gået i safe-mode, og Nasa’s teknikere kæmper sig nu gennem enoerme mængder data, som man har hentet ned fra Hubble de seneste dage, for at finde ud af, hvorfor.

I slutningen af sidste uge begyndte Nasa at skifte styringen af Hubble fra den defekte datakanal A og til reservekanal B, som ikke har været i brug siden teleskopets opsendelse.

Men under aktiveringen torsdag af kanal B opstod der to nye problemer. Art Whipple, som er leder af Nasa Hubblecenter på Goddard-rumcenteret oplyser, at med tidligst kan have teleskopet fuldt ud aktiveret i slutningen af denne uge.

Det 18 år gamle og succesfulde teleskop fik problemer den 27. september i år. Problemerne opstod i forbindelse med at sende data til jorden via datakanal A. Nasa’s teknikere forsøgte uden held at resætte den defekte datakanal.

Efterfølgende undersøgelser viste, at det var elektronikken i Hubble’s kanal A, som var defekt og måske skulle udskiftes. Problemerne betød, at Nasa udsatte den planlagte servicemission til Hubble i oktober til næste år, for at kunne få tid til at medbringe ny elektronik til den defekte datakanal.

Skiftet fra datakanal A til B er omfattende og kompliceret. Den omfatter aktiveringen af fem andre backupsystemer. Under en række kalibreringer torsdag sendte Hubble’s hovedkamera en lavere end forventet spænding.

Dernæst var der udfald i kommunikationen mellem Hubbles hovedcomputer og den computer, som styrer de videnskabelige instrumenter. Fejlene betød, at teleskopet omstillede til sin safe mode.

Alligevel er lederen af Nasa astrofysiske afdeling, Jon Morse, optimistisk.

Det er ikke afgjort, om de to problemer hænger sammen, eller optræder uafhængigt af hinanden.

Leder af Nasas Hubblecenter på Goddard-rumcenteret, Art Whipple, oplyser, at torsdagens problemer ikke kom helt uventet. Man havde forberedt sig på, at noget sådant kunne ske, og har en række planer for, hvordan man bringer Hubble ud af sit safe mode.

Sidste gang, Hubble var nede i længere tid, var i slutningen af 1999, da den havde problemer med sine gyroskoper. Her var teleskopet ude af funktion i seks uger.

Nasa arbejder samtidig på højtryk for at få en ny elektronikboks klar til opsendelse, så den kan udskiftes under den udsatte servicemission. Nasa regner med, at servicemissionen kan gennemføres i slutningen af februar.



20. okt 2008 kl 18:08

Rune Kristensen

Hørt før?

Hehe - problemer med gyroskoper, og onboard-computere er ligesom hørt før:

"Just a moment. Just a moment. I've just picked up a fault in the AE-35 unit - Its going to go 100 percent failure within 72 hours"...

Go' tur ;-)

http://www.2001spacesuit.com/A...html

Mvh Rune


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.