To af de mest fremtrædende erhvervsledere i Danmark, Steen Riisgaard, CEO, Novozymes og Jørgen Mads Clausen, Bestyrelsesformand, Danfoss har et stærkt fælles indlæg i Information, fredag d 17.oktober: Nu har politikerne verden over trukket længe nok på fødderne. Der er brug for en radikal nytænkning af verden i forhold til de store udfordringer verden umiskendeligt står over for (klimaændringer, presserende behov for ny energiteknologi, løsninger for global fødevareforsyningssikkerhed etc). Hvordan kan det være at en finansiel krise kan få verden til at vågne op, men når selve vores grundlag for den måde vi har opbygget vores moderne industrisamfund på skælver - så kniber det?

Vi har brug for en ny global Green Deal – ikke bare småjusteringer. Forsøgene på at undgå en total nedsmeltning af det finansielle system globalt viste sig at kræve integreret samarbejde mellem offentlige og private spillere. Det vil det også gøre inden for den nødvendige Green Deal. Hvis vi begrænser teknologiudviklingen til, hvad markedskræfterne kan trække, så går det for langsomt, og der er problemer, som er vigtige samfundsmæssigt, som vi ikke får udviklet løsninger på!

Svaret er Tripple Helix-effekten! Offentlig og privat forskning, det vil sige både universitetsforskere og industriens R&D, skal gå sammen om at løfte samfundsmæssigt vigtige problemer. Og politikere og offentlige myndigheder må lave velgennemtænkte tiltag, der baner vej for at skabe markeder for de nye løsninger. Dette kan for eksempel ske i form af, at når det bliver muligt at optræde bæredygtigt, så bliver det et krav, at man skal vælge bæredygtige løsninger på de specifikke områder, der er udviklet ny teknologi for!

Tripple Helix er som et stærkt reb, snoet af de tre parter, universiteter, industrien og samfundsmæssige rammebetingelser. Det er Tripple Helix-rebet, der kan hive bæredygtige løsninger i land i det nødvendige tempo. Uden skabelse af marked for nye løsninger går det for langsomt med teknologiudviklingen og implementeringen. Og lige nu skorter det altså mest på, at politikerne vågner op og skaber basis for denne udvikling, både for de rigtige rammebetingelser og for finansiering af offentlig forskning og af gode samarbejdsvilkår mellem industrien og universiteter. Department of Energy, DOE i USA har gjort det. Det kan vel ikke være så svært at overføre sådanne tiltag også til Europa? Hvem slæber på fødderne i denne vigtige sag?

Men der er endnu en parameter, vi skal have til et kraftig service eftersyn. Det er jobskabelsen inden for industriel R&D i Danmark. Flere og flere og mere og mere prominente industrielle spillere i Danmark proklamerer, at de nu satser på at udbygge R&D primært uden for de danske grænser. Og at de finder de danske uddannelser for ikke konkurrencedygtige!

Et sådant udspil er desværre uhyggeligt selvopfyldende: hvis virksomhederne melder ud, at der ikke vil blive flere R&D job i fremtiden i Danmark så vælger de unge mennesker disse fag fra og så vil uddannelsesinvesteringerne fra det offentlige gå endnu mere ned og resultatet bliver ringere i stedet for bedre. Det må ikke ske!

Ønsket er, at politikerne vågner op og tør satse stort – men ønsket er også, at industrien lever op til deres forpligtigelse og hjælper med til at inspirere de unge til at vælge naturvidenskab og ingeniørvidenskab ved at satse på at udvikle det danske arbejdsmarked med hensyn til interessante vidensarbejdspladser og karrierer.