Snart bliver danskernes varmefråds afsløret med luftfotos
Boligejere risikerer om kort tid at få udstillet deres utætte huse på en webside, lyder spådommen fra Statens Byggeforskningsinstitut. På baggrund af luftfotos kan forskerne afsløre danskernes varmefråds på samme måde som det allerede sker i Storbritannien.
Læs også
-
Video: På flymission for Google Earth med fremtidens harddisk
Læs mere om
Boligejere med utætte huse kan godt forberede sig på en fremtid, hvor deres varmefrådsende bolig vil blive opdaget fra et lavtgående overvågningsfly.
I Storbritannien kan borgere i en række byer i dag gå ind på en hjemmeside og på såkaldte termografifotos se, hvor meget de fyrer for gråspurvene. Teknologien er også på vej til Danmark.
»Det griber virkelig om sig i øjeblikket,« siger Robert Wilkes, projektleder i den engelske virksomhed Hotmapping, der har specialiseret sig i at overflyve britiske byer med infrarød kamerateknologi på de kolde vinternætter.
»20 byer er på nuværende tidspunkt blevet kortlagt for at måle varmetabet fra hver enkelt bygning, og vores fly er fuldt bookede i den kommende vinter,« siger Robert Wilkes.
De kunder, der bestiller Hotmappings fotoflyvninger, er typisk de engelske kommuner, der indsamler data om bygningsmassens varmetab via såkaldt termografisk kortlægning. Bagefter placeres oplysningerne på en webportal, hvor borgerne kan gå ind og finde deres hus og ved hjælp af en femtrins farvekode få overblik over, om huset er energifrådser eller -duks.
Tiltagene er vigtige - også i Danmark - for at skærpe borgernes bevidsthed om nødvendigheden af at efterisolere deres hus, så det ikke smider mere varme - og dermed CO2 - ud i atmosfæren end højst nødvendigt. Det mener en af landets førende eksperter i barrierer og incitamenter for energirenovering, seniorforsker Ole Michael Jensen fra Statens Byggeforskningsinstitut.
»I dag er problemet, at boligejerne skal gøre en særdeles aktiv indsats for at finde ud af, om deres bolig har et varmetab, der ligger over gennemsnittet. Man skal ringe til en energikonsulent, lave en aftale, få udstedt et energimærke osv. Det får de fleste aldrig gjort, men det ville da være et stort skridt fremad, hvis boligejeren allerede kunne få en indikation på, om den er gal ved blot at klikke sig ind på en hjemmeside, og der se, hvor huset befinder sig på en skala fra 1 til 5,« siger Ole Michael Jensen.
I London måtte Hotmapping hente termografiske kameraer fra Royal Air Force for at komme i gang med overflyvningerne.
Men i dag er termografiske kameraer hyldevarer på verdensmarkedet. Og snart vil den termografiske kortlægning af bygningsmassen også bliver efterspurgt i Danmark, forudser Mads Staunskjær, direktør for det fremadstormende landkortfirma, Scankort.
»Der er masser af kommercielle og miljømæssige interesser forbundet med efterisolering af bygninger, og derfor vil denne mulighed helt naturligt blive benyttet f.eks. i forbindelse med direct-marketingkampagner fra en isolerings- eller vinduesproducent,« siger Mads Staunskjær.
Tilbage i London fortæller Robert wilkes, at den termografiske kortlægning har været både kontroversiel og virkningsfuld.
»De lokale myndigheder har fulgt kortlægningen op med tilbud om økonomisk støtte til efterisolering af de ejendomme - typisk i mindre velhavende kvarterer - som har særligt store problemer med varmetab. Så på den måde har overflyvningerne sat en positiv proces i gang,« siger Robert Wilkes.
»Men vi skal da heller ikke lægge skjul på, at de første overflyvninger også gav anledning til en heftig debat om, hvorvidt en sådan kortlægning er et brud på privatlivets fred.«
Omvendt peger Ole Michael Jensen på, at det har en positiv psykologisk betydning, at boligejerne kan se, at deres indsats for efterisolering nytter.
»Hvis man efterfølgende kan se på et termografisk billede, at der nu ikke længere strømmer så meget varme ud af huset, vil mange føle, at deres penge er godt givet ud,« siger han.
Hos Danmarks store isoleringsproducent, Rockwool, har man allerede drøftet ideen med en række samarbejdspartnere.
»Vi mener, at varmefotografering af bygninger har en vigtig pædagogisk effekt i forhold til at informere om besparelsesmuligheder. Derfor har vi også drøftet denne metode i forskellige projekter« siger chefkonsulent Susanne Kuehn fra Rockwool. »Sammen med vores autoriserede hulmursisolatører har vi f.eks. overvejet en mere tilgængelig model, hvor vi foretager termografiske analyser fra en bil, der kører rundt i udvalgte kvarterer. Bagefter ville vi så bruge billederne som markedsføringsmateriale, som vi kan smide ind af brevsprækken hos folk med et tilbud om, hvad der kan gøres, og hvor meget det vil koste.«
