Topsøe: EU's milliardinvestering i brintrevolutionen er 'næsten ingenting'
En halv milliard euro fra EU skal sparke 60 virksomheder og lige så mange universiteter i gang med at lave brintbiler og mikrokraftværker. »Der er brug for fem gange så meget,« siger Topsøe Fuelcell.
Forskning i brændselsceller har brug for mange flere penge, mener Topsøe Fuelcell. Mere effektive brændselsceller vil f.eks. kunne få DTU's brintracer til at køre endnu længere på literen. (Foto: Soren Svendsen)
Hvor meget brintrevolution, kan man få for 3,5 milliard kroner? Så meget har EU netop kastet på bordet i brintforskning over de næste seks år.
Men lige som den snottede unge i slikbutikken, der har to en halv i lommen – så er det ikke rigtig nok til noget af det rigtig sjove.
EU-kommissionen ambitioner om at Europa skal blive verdens førende brint-forskningsmiljø. Det skal det nye program ’Fuel Cell and Hydrogen Joint Technology Initiative’ (JTI) over de næste seks år støtte brændselscelle-forskningen med 470 mio. euro, og industrien bidrager så selv med et tilsvarende beløb.
Men det er slet ikke godt nok, lyder det fra Helge Holm-Larsen, direktør for forretningsudvikling i Topsøe Fuelcell, en af verdens førende producenter af brændselsceller.
»De penge kommer alt for sent – og i forhold til de problemer, vi står overfor, så er det her jo næsten ingenting,« siger han.
Der har nemlig været talt om JTI i over fem år, og arbejdet med det i de sidste to år. Og da brint- og brændselscelleindustrien i Europa sad med regnemaskinen, kom de frem til, at der var brug for ca. fem gange så meget for at bane vejen til den brintrevolution, som EU har i kikkerten.
»Det kan godt være, at jeg bare har været for længe i den her branche. Men 470 mio. euro er ikke rigtig nok til at få os op og danse på stolene,« siger Helge Holm-Larsen.
Brændselscellerne løber pengene
I programmet er brændselscelleforskningen løbet med op mod 80 pct. af pengene, mens 20 pct. går til ’resten’, altså forskning i ting som elektrolyse, brintlagring og reformering.
De 80 pct. er fordelt ligeligt mellem transportable brændselsceller – til for eksempel toge og biler – og stationære brændselsceller til el- og varmeproduktion i huse.
Den knap halve milliard til brintforskning skal ses i forhold til at EU-kommissionen deler 70 milliarder euro over syv år i EU's forskningspulje - det 7. Rammeprogram.
»Hvis ikke vi havde haft det danske program, så havde vi virkelig været i problemer,« siger Helge Holm-Larsen og nævner, at der i Bruxelles bliver mumlet imponeret i hjørnerne over Danmarks nationale strategi på brændselsceller.
Målt i euro og cent bruger Danmark nemlig halvt så mange penge, som Tyskland, selv om Tysklands BNP er ti gange større end Danmarks.
Det officielle EU er dog begejstret for det nye initiativ, og ser det som en vigtig brik i målsætningen om, at markedet for brændselsceller og brintteknologi når et kommercielt stadie inden 2020.
Blandt andet er EU's videnskabskommissær Janez Potocnik begejstret for at der allerede er 60 private virksomheder tilmeldt, og et tilsvarende antal universiteter:
»Udvikling af nye teknologier er afgørende, hvis vi skal opfylde EU's mål at imødegå klimaændringer og energi-udfordringerne. Jeg håber, at vi vil se en sneboldeffekt i andre strategiske forskningsområder,« siger han i pressemeddelelse.
I første omgang kan der søges om en pulje på i alt 28 mio. euro, og der er deadline til januar, hvilket betyder at pengene tidligst kan skydes i projekter omkring september næste år.
