I løbet af de næste tre uger afgør Folketingets partier, hvordan pengene til danske universiteter skal udbetales i fremtiden. Universiteternes egne holdninger til spørgsmålet kan groft sagt findes på to fløje. På den ene står de gamle universiteter: DTU, Århus og København. På den anden står de nye: Aalborg (AAU), Copenhagen Business School og RUC.

»Universiteterne skal primært bedømmes på citationer og evne til at tiltrække eksterne forskningsmidler, fordi det er gennem forskning, Danmark skal klare sig i globaliseringen på. Det handler om tech-transfer til virksomhederne og det offentlige,« siger rektor på DTU, Lars Pallesen.

Men det er Lars Pallesens kollega på AAU ikke enig i:

»Universiteterne skal primært bedømmes på det antal studerende, de uddanner, fordi det vigtigste, universiteterne leverer, er unge kloge mennesker, der kan videreuddanne sig og skabe innovation. Forskerne kan have nok så mange citationer, hvis de ikke giver deres viden videre, er det ligegyldigt,« siger Frede Blaabjerg, dekan på AAU's Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter.

Hidtil har fordelingen af penge til universiteterne blot været baseret på, 'hvordan man gjorde sidste år', fortæller chef for institutionspolitisk kontor i Universitets- og Bygningsstyrelsen under Videnskabsministeriet, Jacob Fuchs.

»Det fortaber sig i fortidens tåger, hvorfor man egentlig er nået til den fordeling af basismidlerne til universiteterne, som man har i dag. Der er ikke rigtig noget princip for fordelingen. Det er det, regeringen ønsker at skabe nu,« siger Jacob Fuchs.

De gamle universiteter ønsker, at basismidlerne skal fordeles med 30 procent efter hvor gode universiteterne er til at tiltrække eksterne midler, 30 procent efter analyse af forskningscitationer, 30 procent efter antallet af studerende og 10 procent efter antallet af ph.d.'er, der uddannes.

De nye universiteter ønsker til gengæld, at basismidlerne skal fordeles med 50 procent af basismidlerne efter antallet af studerende, 20 procent i forhold til mængden af eksterne midler, 20 procent efter citationer og 10 procent efter antallet af ph.d.er, der uddannes.

Historisk uretfærdighed
»Sagen er, at bl.a. DTU historisk altid har fået mere end AAU til forskning. Det var måske rimeligt, da AAU i sin tid blev etableret, dimensioneret til 3.000 studerende. I dag har vi 14.000 studerende, men de basismidler vi har, er stadig baseret på dengang,« siger Frede Blaabjerg.

Både Dansk Folkepartis forskningsordfører Jesper Langballe og de radikales Marianne Jelved har hæftet sig ved uligheden og kræver, at der gøres op med de gamles privilegium.

»De gamle universiteter vil gerne rage nogle flere penge til sig. Så enkelt er det. Jeg synes, at det er en meget tom ytring, Pallesen kommer med. Når han siger, at det er forskningen, der får samfundet til at løbe rundt, kunne han lige så godt slutte, at man skulle lægge hovedvægten på at uddanne nogle flere gode folk, der kan forske videre,« siger Jesper Langballe.

Han mener ikke, at den forskningsbaserede undervisning må tælle med mindre end 50 pct. af basisbevillingerne.

»Det er fuldstændig afgørende, at et universitet producerer nogle studerende, der kan blive kandidater og ph.d.er. Fra dag et skal de undervises af folk, der selv forsker. Dermed bliver de lige fra begyndelsen så at sige inddraget i forskningen og det er det, der animerer folk til at forske videre,« mener Jesper Langballe.