Det er fredag eftermiddag i virksomheden 3dbyggeri. Virksomhedens syv medarbejdere mødes til det faste samarbejdsmøde, der afholdes hver anden uge, hvor hver enkelt medarbejder får taletid.

»Lad mig begynde selv,« siger Tore Hvidegaard, arkitekt og partner i den halvanden år gamle virksomhed, der yder rådgivning om digitalisering af byggematerialer.

»Vi har deadline om syv dage, og jeg tror ikke, at vi kan nå det. Det stresser mig meget, at jeg ikke kan se, hvad I andre egentlig laver. Og så synes jeg desuden, I skal vide, at der er knas på hjemmefronten med den lille ny.«

3dbyggeri har gjort det til en virksomhedskultur at tale om tingene - i ordets oprindelige betydning. Det gælder både de virksomhedsrelaterede forhold og de mere personlige. For arbejdsliv og privatliv hænger uløseligt sammen, mener Jeppe Liisberg, it-ingeniør og partner i 3dbyggeri.

»Når jeg ved, hvad Tore kæmper med, kan jeg bedre håndtere hans reaktioner på arbejdet. Vi tager tid ud af kalenderen hver anden uge til et møde uden fast dagsorden udelukkende for at tale om, hvad der kan være kilde til frustrationer. Vi øver os på den måde i at tale ordentligt sammen, inden de store konflikter opstår,« siger Jeppe Liisberg, der understreger, at møderne er frivillige.

De tre iværksættere arbejder bevidst med, hvad de kalder for ulve- og giraf-sprog. Frem for at komme med vurderende udmeldinger i stil med 'det er irriterende' eller 'det er godt', der hurtigt kan ansporer til konflikt, forsøger de at forklare, hvordan de selv oplever en situation. Den bevidste kommunikationsstil bliver også brugt eksternt. Møder med faste samarbejdspartnere afsluttes altid med en kort evaluering af mødet fra hver enkelt deltager. Det skal forhindre, at en eventuel konfronterende diskussion under mødet skal forplante sig til misstemning mellem parterne efterfølgende.

»Som ingeniør kan det virke som banale og luftige metoder, men det er værktøjer, der har vist sig at give resultater i vores virksomhed. Så er jeg i princippet ligeglad med, at de ikke kan bevises videnskabeligt,« siger Jeppe Liisberg.

For medarbejderne har kommunikationsstilen været en udfordring, fortæller grafiker Anne-Marie Krogh.

»I begyndelsen var det svært at balancere mellem at ville beskytte sit privatliv og samtidig gerne ville vise sit engagement. På første samarbejdsmøde valgte jeg derfor at lægge netop det problem frem og spørge til, hvad ledelsen egentlig forventede af mig. Deres svar var, at det var helt op til mig at vurdere, hvad jeg ville tale om,« fortæller Anne-Marie Krogh.

Samarbejdsmøderne har gjort, at hun hurtigt har lært sine chefer godt at kende, men hun tror dog, at det kan blive svært at fortsætte med den type tidskrævende evalueringer, hvis medarbejderstaben vokser. På nuværende tidspunkt er det vigtigste imidlertid, at evalueringsmøderne skaber grundlaget for en åben virksomhedskultur og hjælper de tre unge iværksættere til at blive bedre ledere, fortæller Tore Hvidegaard.

»En ældre medarbejder påpegede for nylig, at han synes, vi som ledere var for kontrollerende og udviste for lidt tillid. Det gav os mulighed for at diskutere vores ledelsesstil og beslutte, hvordan vil vi gøre i fremtiden,« siger Tore Hvidegaard.

Den bevidste brug af terapeutiske metoder udspringer af en workshop i inspirerende lederskab, som de tre iværksættere har deltaget i hos terapeut og coach Lars Mygind forud for opstarten af virksomheden. Gennem en række dybdeterapeutiske metoder fik han dem til at tale om, hvad de frygtede mest ved at skulle etablere egen virksomhed og hjalp dem forstå deres personlige reaktionsmønstre.

»Iværksættere har brug for at mærke deres egne mørke pletter og lære at sætte ord på dem. De skal skabe et fælles sprog for samarbejde og konfliktløsning, og det forudsætter at de kender til teknikker til at forløse deres egen skyggesider,« siger Lars Mygind, der selv har opstartet seks virksomheder og har arbejdet som coach i flere kommuner og opstartsvirksomheder.

Han er desuden manden, der har introduceret 'skrigepuden' for de tre iværksættere, som de kan bruge til at få hurtigt afløb for deres frustrationer. Indtil videre er det dog kun Jeppe Liisberg, der har skreget i puden.

»Jeg gør det mest i sjov, men faktisk virker sådan en skrigetur afvæbnende på mange problemer. Bagefter opstår der altid en meget humoristisk stemning, der giver et godt afsæt for at få løst problemet.«