Ja, stakkels Martin. Han betaler overpris for en vare uden at det hjælper miljøet. Og så påstår hen frejdigt at SDE er imod alle former for VE. Intet er mere forkert, men mod dumhed kæmper selv guderne forgæves. I SDE går vi netop ind for VE, men vi modstandere af al mulig plat, svindel og overpriser, der opkræves i ly af påstande om en virkning som ikke er reelt tilstede. Det minder mig om noget fra Mellemeuropa i middelalderen, da præster påstod at ”bare” befolkningen gav store beløb til kirken, så ville pesten stoppe. I dag er der tilsvarende selvbestaltede prædikanter, der gerne lokker, truer forbrugerne til at betale utrolig store summer på miljøets alter uden at det har anden virkning end at nogle (ligesom den katolske kirke) narrer penge ud af angste energiforbrugere. Derfor, Martin, det SDE gør, er at være skeptiske og kritiske over for alle de smarte, hurtige løsninger, der bliver markedsført. Er man naiv, kan man måske få en bedre samvittighed ved at købe CO2-fri el, men som systemet er bygget op har det ingen effekt.
Prøv at se: http://ing.dk/artikel/92266. Citat herfra er:
"Elsparefonden: Grøn el er ren pengemaskine.
Elsparefonden går nu ud og advarer forbrugerne om at tro på eludbydere, der lover miljøvenlig strøm. Den miljørigtige strøm er ikke kun dyrere end den almindelige - den hjælper slet ikke miljøet”.
D. 2. Aug. var der en person, (der også hed Martin), som på Ingeniørens hjemmeside påstod SDE var modstander af Vindmøller. Det jeg svarede ham, blev præmieret af redaktionen. Hele forløbet kan ses på http://ing.dk/artikel/80057, men jeg vil gerne kopiere mit svar over, da det stadig er helt dækkende. Det lød således:
Det er ikke vindmøllerne som sådan, vi er imod, det er alle løgnene om vindmøllerne. Vindmøller kunne give et positivt bidrag til en fornuftig energi-håndtering, men vi mener ikke det sker i dag.
Man har lavet et flukturerende produktions apparat uden at forstå konsekvenserne.
Den tid hvor samfundet kunne "nøjes" med energi til møller og skibe, når det blæste, er forbi.
Det er som med vindmøller, som med flygtninge, der er mange af dem, men de er slet ikke indpasset i det danske samfund.
Løgn nr. 1 om vindmøller:
"De skader ikke naturen".
Alle tekniske installationer påvirker naturen, Men i Danmark er vindmøllerne så hellige, at vi ikke vil undersøge hvor meget og hvordan. Det gør man gerne i Sverige, hvor man undersøger ændringerne i jord og havbund som følge af rystelserne, og det gør man i Norge, hvor man undersøger fugle-flugt og fugledød og hvad det medfører i insekt forøgelse.
Løgn nr. 2:
"Vindmøller leverer 20% af det danske el-forbrug"
I 2006 producerede vindmøller 17,2% af den danske ELPRODUKTION, men NETTOeksporten af el var større end vindmøllernes produktion. Eksport skete mest når det blæste og ofte til lave priser, medens import skete oftest i stille vejr til høje priser. Sammenligninger mellem el-produktion og eksport viser at over ½-delen af vindmøllernes produktion må være blevet eksporteret. Derfor er sandheden om % af vindmølle-el i dansk forbrug nok nærmest 8½.
Løgn nr. 3.
"Vindmøllerne presser el-prisen ned".
Det er en ½ sandhed, for vindmøllerne presser i perioder el-prisen i Tyskland ned. Det går især hårdt ud over Østtyskland, der har svært ved samtidig at have markedsøkonomi og få en stabil el-produktion op at stå, fordi udlandet (læs Danmark) af og til dumper el ind på deres marked med tilskud i ryggen.
Det er paradoksalt at det er vores planøkonomi, der generer deres markedsøkonomi.
Vindmøllerne presser såmænd også af og til el-prisen i Danmark lidt ned, men så stiger PSO-en (støttebeløbet til vind-el) tilsvarende, så bundlinien på el-regningen er uforandret for forbrugerne.
Løgn nr. 4.
"Vindmøllerne har folkelig opbakning".
Det havde de engang, men i dag er der kun folkelig opbakning til små lokale vindmøller og opbakning til store, der står langt væk fra ens egen bolig. Befolkningen opfatter kun, at de får ulemperne og betaler prisen, men at kapitalinteresser scorer gevinsterne.
Prøv i øvrigt i de "rigtige kredse" at sige: "På Strandvejen nord for København er der mange el-opvarmede gamle, store huse og når det blæser fra øst, skal de bruge meget el. Skulle vi ikke sætte en række vindmøller op på den del af Sjællands østkyst, for der bor jo sikkert også både aktionærer og politikere med interesser i vindmøller".
Det har jeg prøvet. Først bliver der stille, men så kommer der alle mulige tåbelige begrundelser på hvorfor ikke.
Løgn nr. 5.
"Vindmølle-branchen er gavnlig for Danmark".
Sådan var det også en gang, men det holder ikke mere. F. eks. er over ½-delen af Vestas aktier på udenlandske hænder og støtten til vindmølle-el svarer til ca. 400.000 kr./ fuldtidsansat i branchen i Danmark og alligevel flytter produktionen ud af landet.
Løgn nr. 6.
"Vindmølle-el er konkurrencedygtig".
Af PSO-midlerne gik i 2006 1,8 milliarder som tilskud til vind-el og ca. ½-delen af Energinet.dk's udgift til betaling for balancekraft (stand by produktionsapparat) på 3/4 milliard var nødvendig på grund af vindmøllernes periodevise produktion. Dertil kommer, at mange milliarder er nødvendige i udbygning af el-kabler fordi el ofte skal transporteres langvejr fra produktionssted til forbruger. Det kunne sparet hvis vi ændre el-systemet.
Løgn nr. 7.
"Det er en god forretning at lave vindmølle-el".
Ja for folk med "ondt i skatten" eller Skattevæsenet. Leje af jord til vindmølle placering er skattepligtig og jordstykket bliver efterfølgende vurderet op, så resten af lejen skal betales tilbage som ejendomsskat. Kun folk med brug for afskrivningsmuligheder kan tjene på vindmøller.
Løgn nr. 8.
"Udbygningen af vindkraft er meget lavere i Danmark end i vore nabolande".
Ja, det er jo ikke en løgn, men en "syg udtalelse", da den ikke er sat i relief.
Danmark er det land i verden, der har den største andel af vindmølleproduceret el. Det er det klart, at det er sværere at øge fra de ovennævnte 17,2% end det er for et nabolande med 2% vindproduceret el at øge. En relevant sammenligning ville vær rar.
Men slut med det negative og over til nogle af forslagene:
SDE arbejder nemlig konstruktivt med løsninger på bedre energihåndtering:
1. SDE har foreslået energiministeren at vi satser på intelligente el-målere og laver variable el-priser, der tager hensyn både til markedsprisen og til hvad el-len bruges til. SDE har foreslået, at der åbnes op for "Duolistiske centralvarmesystemer" hvor der monteres luft/vand varmepumper (med min. faktor 3) på centralvarme, der i dag afbrænder olie eller gas. Ved at tilbyde el til favorable priser, når det blæste ville vi ved at bruge 3 kWh. el kunne fortrænge brugen af 1 liter olie eller 1 m3 gas. Senere brug af olien/gassen ville kunne ske uden der var noget energitab. Det ville give danskerne fordelene af blæsten og vindmøllerne tilbage.
2. SDE vil gerne bidrage til at få den folkelige opbakning til vindmøller tilbage og har forslået at alle støttemidler, der i dag gives som tilskud skal omkonverteres til investeringsbeviser, så de der betaler også kommer til at eje. Havde det været gjort fra starten kunne danske forbrugere i dag have været ejere af Vestas.
3. SDE arbejder med et konkret projekt der bl. andet omfatter, at man i stille vejr lukker havvand ind gennem en el-producerende turbine og ind i en kunstig sø i den udtørrede Lammefjord. Ved næste blæst overtager el-producerede vindmøller el-produktionen og vandpumpende vindmøller tømmer søen ud igen.
På den måde kan man få direkte vind-el når det blæser og indirekte når det er stille vejr.
Hele Lammefjorden blev i øvrigt tørlagt i sin til af vandpumpende vindmøller.
Men til Martin og andre:
SDE har brug for medlemmer, der har indsigt og visioner, så vi sammen kan medvirke til bedre energi-håndtering og -udnyttelse, uden at lyve om tingene eller eksportere fordelene.
Vh Mogens