Fup :-)

Så længe der ikke opstilles flere vindmøller/lukkes kulværker etc. proportionalt med salget af grøn strøm, så er det jo blot et trick fra elselskaberne til at liste lidt ekstra penge op af miljøbevidste forbrugeres lommer.

Med andre ord, så bliver mængden af CO2-fri strøm i de resterende forbrugeres stikkontakter bare mindre, når nogen køber CO2-fri strøm. I virkeligheden er det eneste der sker, blot at elselskaberne tjener lidt flere penge.

Desuden kan man jo slet ikke nøjes med grøn strøm, med mindre man vælger kun at bruge strøm, når der produceres et overskud af vindenergi etc. Som det er nu er der jo ikke politisk korrekt, CO2-fri erstatning for kulkraftværkerne hvis funktion i elnettet jo er uundværlig.

Skal man pille ved afgifterne, skal de gøres dynamiske, så de modsvarer det momentane overskud af miljøvenlig el. F.eks. kunne man forestille sig at CO2-afgiften gik i nul på stormfulde vinternatter, men den er høj en vindstille middag. Så mangler vi bare en landsdækkene mulighed for afregne el i øjeblikspriser.

Re: Fup :-)

Nix, det er ikke fup. Det kræver bare at de øvrige forbrugere betaler mere i CO2-afgift svarende til at deres elforbrug giver større CO2-udledning. I sidste ende vil det motivere til opbygning af mere CO2-fri elproduktion.
Men derimod er det rigtigt at det bør belønnes hvi man flytter strømforbrug til natten.

Skat

Selvom en afgift maskeres med et tiltalende navn så er det i 'den danske model' en forøgelse af skatteindtægterne. Den adfærdsregulerende del forsvinder så snart afgiften er vedtaget.

Re: Fup :-)

Jes der er også noget der kaldes udbud og efterspørgsel, specielt i sådan et samfund hvor markedskræfterne bestemmer. Kunne godt være du lige skulle sætte dig lidt ind i det.

Jo mere eftertragtet det bliver at købe miljørigtigt strøm jo mere udbygning er producenterne også nødt til at lave for at følge med efterspørgslen.

Re: Fup :-)

Skal man pille ved afgifterne, skal de gøres dynamiske, så de modsvarer det momentane overskud af miljøvenlig el. F.eks. kunne man forestille sig at CO2-afgiften gik i nul på stormfulde vinternatter, men den er høj en vindstille middag. Så mangler vi bare en landsdækkene mulighed for afregne el i øjeblikspriser.

Præcis, vi skal have dynamiske afgifter der vil have den virkning at el i højere grad aftages når den produceres. Samtidig skal vi også gøre os mindre afhængige af spildvarme, således at vi ikke skal stoppe vindmøller når vinden er bedst, blot fordi der er nogle kraftvarmeværker der har forpligtiget sig til at levere spildvarme, kombineret med vores planøkonomi på elmarkedet.

CO2 afgiften skal direkte pålægges det fossile brændsel, og ikke slutbrugeren. eg. en fast afgift pr. ton kul.

Markedsprisen pålægges så en dynamisk afgift, det kunne være en fast procentsats, således at forbrugerens pris bliver markesprisen plus en procentsats.

Er markedsprisen f.eks. 0 kroner, bliver 0 x 150% procent, 0 kroner, plus evt. et fast gebyr til el-infrastruktur.

Er markedsprisen 5 kroner, bliver 5 x 150% 7,5 kroner, plus et fast gebyr til el-infrastruktur.

Re: Re: Fup :-)

Jes der er også noget der kaldes udbud og efterspørgsel, specielt i sådan et samfund hvor markedskræfterne bestemmer. Kunne godt være du lige skulle sætte dig lidt ind i det.

Det er da spild af tid at sætte sig ind i noget der ikke eksisterer: Christian Jensen har ved flere lejligheder dekreret at alle afgiftsændringer skal være provenu-neutrale. Uanset hvor hurtigt vi løber så ender vi det samme sted.

Når vindmøllerne kommer

vil der i blæsende perioder være en meget lav strømpris.

For de kraftvarmeværker der sælger deres strøm på det fri elmarked, vil det betyde at det ikke kan betale sig at producere el, og de må producere varme på gaskedlen istedet.

Jeg ser det som oplagt at man i fremtiden i stedet for gaskedlen sætter el-patroner i fjernvarmenettet og i akkumuleringstanken.

Så bliver fjernvarme i de blæsende perioder ægte CO2 fri.

Re: Skat

Selvom en afgift maskeres med et tiltalende navn så er det i 'den danske model' en forøgelse af skatteindtægterne. Den adfærdsregulerende del forsvinder så snart afgiften er vedtaget.

Jeg kan ikke være mere enig. Det samme gælder CO2-afgift på rapsolie som biobrænsel. Fordi skatteprovenuet vil mangle, så kan regeringen ikke fjerne CO2-afgiften.

Som jeg skrev i en anden tråd, så skal afgiften svare til enten det værditab, samfundet lider, eller til den markedsværdi, den begrænsede værdi udgør. Men den politiske verden er mere optaget af at lave kontrol end at lave selvregulerende systemer.

(Undskyld hvis jeg taler som en ingeniør, men har man een gang arbejdet med servo-systemer, så bliver ens syn rettet mod at finde ubalancer i tilbagekoblingen, når noget ikke virker)

Thomas

Re: Når vindmøllerne kommer

vil der i blæsende perioder være en meget lav strømpris.

For de kraftvarmeværker der sælger deres strøm på det fri elmarked, vil det betyde at det ikke kan betale sig at producere el, og de må producere varme på gaskedlen istedet.

Jeg ser det som oplagt at man i fremtiden i stedet for gaskedlen sætter el-patroner i fjernvarmenettet og i akkumuleringstanken.

Så bliver fjernvarme i de blæsende perioder ægte CO2 fri.

Istedetfor at have et stort fjernvarmenet hvor bla. el varmer vand op i forholdet 1:1, for derefter at blive transmiteret med relativt stort tab hen til forbrugeren, og hvor fjernvarmeselskaberne vel er de eneste virksomheder i Danmark. der med en lovgivning i ryggen kan tvinge udvalgte forbrugere til at købe deres produkt. Ja så kunne man istedet udbygge andelen af private/lokale varmepumper med tilhørende lagertank, således at vi kan reducere antallet af kraftvarmeværker der bliver nødt til at betale for at komme af med strømmen, alternativt brænde den af i forholdet 1:1.

Ja selv private billige elpatroner ville udnytte el bedre end kraftvarmeværkerne, fordi man brænder energien af indenfor klimaskjoldet, og derved undgår transmissonstabet.

Dynamiske elpriser kan sørge for at el bliver udnyttet når den er der, at den bliver udnyttet optimalt og lokalt med et minimum af transmissionstab, og at vi slipper for at stoppe vindmøller når vinden er bedst, samt at vi slipper for at den dårligst mulige udnyttelse af strømmen, elpatroner på kraftvarmeværkerne, bliver løsningen på de problemer kraftvarmeværkerne selv har skabt kva deres forpligtigelse til at levere spildvarme.

Re: Re: Når vindmøllerne kommer

Så længe der ikke er fundet en måde at lagre den massive mængde overskudsenergi der kommer fra vindmøller i blæsende perioder, er det oplagt, at man i stedet forbruger energien et sted hvor alternativet er forbrug af forsile energikilder.

På sigt er det en mulighed at de enkelte huse skal have varmeanlæg baseret på el, men hvor kommer energien fra når vinden ikke blæser?

Investeringen i de enkelte huses installationer vil være mange gange større end i et centralt anlæg.
Det er også billigere at bygge varmelagre centralt og desuden tror jeg ikke at der er mange der har plads/lyst til en 2000 l akkumuleringstank.

Kraftvarmeværker er IKKE forpligtet til at levere spildvarme, men blot varme.
Hvis de opererer på markedskræfter, produceres ikke kraftvarme når elprisen er lav, men kun varme på alternativ anlæg som gaskedel.

Re: Re: Re: Når vindmøllerne kommer

Så længe der ikke er fundet en måde at lagre den massive mængde overskudsenergi der kommer fra vindmøller i blæsende perioder, er det oplagt, at man i stedet forbruger energien et sted hvor alternativet er forbrug af forsile energikilder.

Dette sted kunne være i lokale/private varmepumper med tilhørende varmtvandsbeholder der evt. har indbygget elpatron.

En elpatron er meget billig, så det bliver ikke den der kommer til at vælte husholdningen ude i de små hjem/boligselskaber.

På sigt er det en mulighed at de enkelte huse skal have varmeanlæg baseret på el, men hvor kommer energien fra når vinden ikke blæser?

Fra andre VE kilder herhjemme, fra VE i udlandet, fra KK i udlandet, fra KK i DK, fra centrale/decentrale/private varmtvands buffer/lager tanke, som man f.eks. gør det i Arlanda., fra Biobrændsel og affalds anlæg, fra gasturbiner med 60% el-virkningsgrad osv.

Investeringen i de enkelte huses installationer vil være mange gange større end i et centralt anlæg.

Lad nu markedskræfterne afgøre det, istedetfor at sætte markedskræfterne ud af spil ved at tvinge udvalgte forbrugere til at aftage udvalgte virksomheders produkt.

Derudover snakker vi ikke kun om private anlæg, vi snakker også om store decentrale anlæg til boligforeninger, store boligblokke og store virksomheder.

Det er også billigere at bygge varmelagre centralt og desuden tror jeg ikke at der er mange der har plads/lyst til en 2000 l akkumuleringstank.

Mindre kan skam også gøre det.

Kraftvarmeværker er IKKE forpligtet til at levere spildvarme, men blot varme.
Hvis de opererer på markedskræfter, produceres ikke kraftvarme når elprisen er lav, men kun varme på alternativ anlæg som gaskedel.

Hvilket er meget uheldigt, når el kan geares med en faktor 4 i en varmepumpe, og transmiteres fra kraftværk til forbruger med mindre tab end hvad gælder når man skal transportere varmt vand.

Moderne varmepumper kan som årsgennemsnit levere ca. 3 dele VE i form af solenergi for hver del el de tilføres.....og de bliver bedre endnu.

Derfor er vejen frem ikke en afhængighed af spildvarme eller endnu værre, dumme gaskedler uden samtidig el produktion.

Re: Re: Fup :-)

Jes der er også noget der kaldes udbud og efterspørgsel, specielt i sådan et samfund hvor markedskræfterne bestemmer. Kunne godt være du lige skulle sætte dig lidt ind i det.

Du misser pointen. Men tak for den store tillid... :-/

Jo mere eftertragtet det bliver at købe miljørigtigt strøm jo mere udbygning er producenterne også nødt til at lave for at følge med efterspørgslen.

Du antager at salg af CO2-fri strøm betyder at der etableres flere/større kilder til det. Det er bare ikke givet, så længe elselskaber blot kan justere på andelen af CO2-fri strøm i de resterende forbrugeres stikkontakter.

Ret beset er selskaberne ikke markedsmæssigt presset til at investere i CO2-fri energikilder, før årsforbruget af solgt CO2-fri strøm når årsproduktionen af det.

Re: Re: Re: Re: Når vindmøllerne kommer

Der er en vej der skal planlægges fra den nuværende situation til den ønskede situation.

Mit håb er CO2 neutral fjernvarme produceret på CO2 neutral strøm og som alternativ når den ikke er til rådighed, varme produceret på CO2 neutrale varmekilder som biomasse. solvarme o.l.

Nu er det ikke sådan at alt el lige nu kommer fra VE eller KK.

En af de hurtigste løsning på anvendelse af overskudsenergi fra VE lige nu kan være elpatroner i de decentrale værker. Så kan vi udbygge VE området så meget vi vil, for det er massive mængder (forsil) energi der anvendes til opvarmning.

Der er flere fordele ved at vælge denne metode lige nu.
1. Distributionsanlægget er der allerede.
2. Aanlægstiden er kortere, i forhold til at skulle vente på at landets huse får udskiftet deres anlæg.
3. Investeringen mindre.

Jeg er enig i at markedskræfter skal afgøre hvad der vælges som varmeanlæg i fremtiden, og her tror jeg ikke på at husstandsanlæg er det billigste for forbrugerne hvor der er mulighed for fjernvarme.

Det skal her bemærkes at alle de historier vi hører om massive regninger til forbrugere af fjernvarme er varme produceret på naturgas. Det er lovgivningen der hindrer at værkerne frit kan vælge brændsel som erstatning af håbløs dyr og CO2 ud ledende naturgas.

Med hensyn til produktion af varme på kraftvarmeværker, når det ikke kan betale sig at producere el, så kunne det jo også være andre alternativer end gaskedler, eksempelvis halmvarme, flisvarme o.l. hvis lovgivningen tillod det.

Re: Re: Re: Re: Re: Når vindmøllerne kommer

Der er en vej der skal planlægges fra den nuværende situation til den ønskede situation.

Helt enig.

Og når man planlægger skal man prøve at forudsige hvordan fremtiden bringer.


- Klimaet bliver varmere = mindre behov for fjernvarme

- Husene bliver bedre isoleret = mindre behov for fjernvarme

- varmepumperne bliver bedre og får højere COP faktor når klimaet bliver varmere = mindre behov for spildvarme.

- Mindre behov for fjernvarme = dårligere afskrivning af et fjernvarmenet.

- VE bliver udbygget = mindre behov for tunge kraftvarmeværker der vil træde sig selv mere og mere over tæerne, og mere behov for fleksible el leverandører der er let til tå´s, som. f.eks. gasturbiner med 60% el virkningsgrad, SOFC brændselsceller med 75% el-virkningsgrad, HVDC forbindelser til udlandet.

- Derudover kommer der mere CO2 fri KK el i EU, og måske også i DK hvor det måske ikke er rentabelt at udnytte spildvarmen.

osv.

Mindre fjernvarmeenheder baseret på varmepumper ifm. tæt bymæssig bebyggelse som f.eks. etage ejendomme, og baseret på frivillig tilslutning på markedsvilkår, evt. kombineret med fjernkøling og et underjordisk varmelager, vil måske være en af de løsninger der kan blive rentable i fremtiden, og som kan virke som varmelager for en ustabil el-forsyning.

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Når vindmøllerne kommer

Vi er stort set enige, Paul.

Selv lavenergi huse har behov for varme selv om det er langt mindre mængder. Derfor isoleres stikledningerne i dag langt bedre.
Beregninger viser at fjernvarme stadig er det billigste alternativ nær storbyer.

Det er muligheden for lagringen og distribution af varmeenergi der giver fjernvarme sin berettigelse her og i fremtiden. Spildvarme vil der også være i fremtiden, så vil det blot komme fra mere effektive anlæg som brændselsceller eller andre mere fleksible anlæg i forhold til de nuværende store kraftværker.

Om 25 år når vi har fundet en lige så god mulighed for at lagre el, og at omdanne spildvarme til el, så kan det være at fjernvarme bliver en dårlig ide.

Udfordringen indtil da er stabilisering af el-nettet når der er massiv overproduktion af VE. Det er derfor jeg taler om elpatroner eller lignende elvarme i fjernvarmenettet.

Når vinden lægger sig og vindmøllerne stopper, hvilket kan ske på få timer, så er der massivt behov for at starte kraftværker. Et alternativ til dette findes ikke inden for nærmeste fremtid.

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Når vindmøllerne kommer

Spildvarme vil der også være i fremtiden, så vil det blot komme fra mere effektive anlæg som brændselsceller eller andre mere fleksible anlæg i forhold til de nuværende store kraftværker.

Problemet pt. er at man nedsætter el-virkninggraden for at få fjernvarme nok, det er derfor forkert at tale om et spildprodukt. Samtidig lægger man afgifter på udnyttelsen af reel spildvarme. At brug el til produktion af fjernvarme via elpatroner er energispild uden sidestykke, dels pga. af det gennemsnitlige ledningstab på over 30 %, dels fordi el via varmepumper giver 3 til 4 gange så meget varme også til fjernvarme.

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Når vindmøllerne kommer

Vi er stort set enige, Paul.

Selv lavenergi huse har behov for varme selv om det er langt mindre mængder. Derfor isoleres stikledningerne i dag langt bedre.
Beregninger viser at fjernvarme stadig er det billigste alternativ nær storbyer.

Det er muligheden for lagringen og distribution af varmeenergi der giver fjernvarme sin berettigelse her og i fremtiden. Spildvarme vil der også være i fremtiden, så vil det blot komme fra mere effektive anlæg som brændselsceller eller andre mere fleksible anlæg i forhold til de nuværende store kraftværker.

Om 25 år når vi har fundet en lige så god mulighed for at lagre el, og at omdanne spildvarme til el, så kan det være at fjernvarme bliver en dårlig ide.

Udfordringen indtil da er stabilisering af el-nettet når der er massiv overproduktion af VE. Det er derfor jeg taler om elpatroner eller lignende elvarme i fjernvarmenettet.

Når vinden lægger sig og vindmøllerne stopper, hvilket kan ske på få timer, så er der massivt behov for at starte kraftværker. Et alternativ til dette findes ikke inden for nærmeste fremtid.

Hele sommeren kan et lavenergihus klare sig med en solfanger til brugsvand, ligesom en fiks lille luft/vand varmepumpe, i disse tider med stigende temperaturer, ville kunne levere varme med høje COP faktorer i for og efterår.

I de to koldeste måneder af året, kunne det være man havde lyst til at hygge med lidt biobrændsel i sin brændeovn.

Jeg giver ikke specielt meget for alle de beregninger der er lavet mht. økonomien i fjernvarme.
For det første er de baseret på tvang, et princip jeg ikke bryder mig om, og for det andet tager de ikke hensyn til teknologiske landvinger på alle andre områder, landvindinger vi er afskåret fra at nyde godt af så længe vi lider under tvangsordninger.
Og for det tredie er de baseret på fossile afbrændinger, eller blot afbrændinger. Ligesom fjernvarme branchens totalvirkningsgrader, hvor el og varme lægges sammen, i mine øjne får denne branche til at virke meget lidt troværdige.

Jeg har også svært ved at se hvordan et kæmpe fjernvarmeværk skulle kunne lave f.eks. en tilsvarende kæmpe jordvarmepumpe......varme hives ud af et geografisk område, som ville blive meget stort med et meget stort anlæg.
Så umiddelbart ville jeg tro det var mere hensigtsmæssigt at lave en række mindre anlæg, f.eks. i forbindelse med individuelle boligselskaber.

Får vi KK, og vurderer det ikke kan betale sig at udnytte spildvarmen, jamen så vil vi igen få mindre spildvarme der skal distribueres.

Når vinden lægger sig, kunne man indtil vi har noget bedre, med kort varsel starte en række gasturbiner med 60% el-virkningsgrad, istedetfor at have nogle store elefanter med 45% elvirkningsgrad stående i standby, mens de fyrer for gråspurvene....selv på en varm sommerdag med 28 grader i skyggen.

Derudover vil markedsøkonomi på elmarkedet sørge for at stabilisere udbud og efterspørgsel, således at ingen behøver frygte mangel på el til deres varmepumper når det er vindstille.

Under alle omstændigheder, skal vi have fjernvarme, så skal det være på markedsvilkår, og ikke tvangsvilkår.

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Når vindmøllerne kommer

Det kunne være interessant at se nogle sammenligninger.

Central varmepumpe med fjernvarmesystem, pumper mv, kontra et husanlæg.

Det samme for solvarme.

Jeg tror kun at det kan betale sig der, hvor man i forvejen har fjernvarmenettet, for den højere effektivitet på store værker spildes på at grave rør ned, drift af systemet og administration.

Vh Troels

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Når vindmøllerne kommer

Og tab i fjernvarmenettet naturligvis.

Vh Troels

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Når vindmøllerne kommer

Det kunne være interessant at se nogle sammenligninger.

Fandt en tilfældig pris for hvad det koster at være fjernvarmekunde.

http://www.stokerpiller.dk/php...c0f4

"8000 i fast afgift og 958 pr MWH"

Tilsvarende kan en COP 5-6 luft/luft varmepumpe vel leveres og installeres for 15.000 dkk, og en lille el-vandvarmer der kan aftage overskudsstrøm om natten kan vel erhverves for nogle få tusinde kroner.

Skal vi sige at et lille rækkehus kan få installeret varmepumpe og varmtvandsbeholder for ca. 20.000 DKK som en engangs investering der kan afskrives over ca. 15 år.

I samme periode kan man i ovenstående eksempel komme til at betale 120.000 DKK alene i faste fjernvarme udgifter, plus en KWh pris på 95,8 øre.

Arbejder varmepumpen ved plus 7 grader udendørstemperatur, kan den levere varme til under 50 øre pr. KWh hvis elprisen er 2 dkk pr. KWh, ligesom varmtvandsbeholderen kan varme vand om natten, hvor strømmen burde være noget billigere end 2 dkk KWh.

Skønmaleri af varmepumper

Komforten ved vandbåren varme kan ikke sammenlignes med luftvarme fra en varmepumpe.

En moderne "plastik"varmepumpe holder ikke i 15 år, lad os regne med det halve.

Så det er lidt for rosenrødt sat op.

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Når vindmøllerne kommer

Det kunne være interessant at se nogle sammenligninger.

Fandt en tilfældig pris for hvad det koster at være fjernvarmekunde.

http://www.stokerpiller.dk/php...c0f4

"8000 i fast afgift og 958 pr MWH"

Hej Paul

Jeg er generelt enige med dine betragtninger omkring, at fjernvarme ikke altid er en god ide, men i dette tilfælde er det vist forkert at sige, at det er en tilfældigt udvalgt pris. Manden skriver selv, at han har "noget af Danmarks dyrest fjernvarme".

En hurtig tur rundt på nettet giver følgende:
Københavns Energi: 536 kr/MWh
Århus Kommune; 325 kr/MWh
Nørre Nebel Fjernvarme: 558 kr/MWh
Stenstrup Fjernvarme: 480 kr/MWh
Brædstrup Fjernvarme: 344 kr/MWh
Aalborg (omregnet fra m3 og 35 graders afkøling): 253 kr/MWh
Heraf må kan det vist konkluderes, at gennemsnitsprisen er noget lavere end de 958 kr/MWh.

Jeg skal med det samme indrømme, at jeg har udeladt den faste afgift, da den er ugennemsigtig og udregnes forskelligt alt efter, hvor man får sin fjernvarme fra.
Men den store faste afgift slår også meget af incitamentet til at spare ned. Jeg bor i Aalborg og får nok en varmeudgift på 3.000 for forbrug og 2.500 i fast afgift (har ikke boet her et år endnu) - med de priser bliver der ihvertfald ikke lagt yderligere isolering på loftet. Dertil skal selvfølgelig siges, at Aalborg er et specialtilfælde, hvor det varme jeg ikke bruger, i stedet ryger op gennem skorstenen på Aalborg Portland.

Tilsvarende kan en COP 5-6 luft/luft varmepumpe vel leveres og installeres for 15.000 dkk, og en lille el-vandvarmer der kan aftage overskudsstrøm om natten kan vel erhverves for nogle få tusinde kroner.

Skal vi sige at et lille rækkehus kan få installeret varmepumpe og varmtvandsbeholder for ca. 20.000 DKK som en engangs investering der kan afskrives over ca. 15 år.

Jeg tror din beregning er lidt optimistisk, hvis tingene skal laves ordentligt. Huset må f.eks. ikke være ret stort før det kan være svært at få ordentlig varmefordeling fra en luft/luft varmepumpe.

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Når vindmøllerne kommer

...men i dette tilfælde er det vist forkert at sige, at det er en tilfældigt udvalgt pris

- det er jeg også tilbøjelig til at mene!
'Dansk Fjernvarme' skriver således:

Den gennemsnitlige pris for at opvarme et hus på 130 m2 med et årligt varmeforbrug på 18,1 MWh er ca. 13.850 kr./år, beregnet uden at tage hensyn til værkernes størrelse, hvilket er en stigning på ca. 100 kr. i forhold til sidste års undersøgelse. Tages hensyn til værkernes størrelse, er gennemsnittet ca. 11.200 kr./år, hvilket er 500 kr. lavere end sidste år. Det er de store byer somOdense, Ålborg, Esbjerg, Randers og Herning, som har kunnet sænke priserne, hvorimod de små har måttet hæve priserne. Med til forklaringen hører også, at et stort centralt værk med lave priser i 2006 ikke var med i prisstatistikken. For nogle af værkerne er der tale om tilbageføring af tidligere overskud og derfor er der ikke tale om reelle og varige prisnedsættelser.

Flere prisdata (2007) kan hentes via:
http://www.danskfjernvarme.dk/...aspx

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Når vindmøllerne kommer

Nej selvfølgelig er det ikke en gennemsnitspris jeg fandt herover, hvilket også fremgår af linket. Men det er en pris man kan risikere at komme til at betale. Læg også mærke til hvad man kan risikere at skulle betale for at komme ud af ordningen.

Selv blandt de nævnte priser herover kan man se at der er stor forskel på hvilken pris folk bliver tvunget til at betale.

Er det fair at man i danmark bliver tvunget til at købe et produkt? og er det fair at prisen på det produkt man bliver tvunget til at aftage svinger voldsomt (over 100%), alt efter hvor man tilfældigvis bor?

Derudover, hvad er den rigtige pris for fjernvarme, når kraftvarmeværkerne skal dele udgifter og indtægter mellem el og varmekunderne?
Billig fjernvarme bliver måske i nogen tilfælde delvist finansieret af el kunderne?

Med varmepumper forholder det sig anderledes, her er der noget mindre forskel på den pris vi betaler på landsplan for el.

En varmepumpe til 15000 er ikke nogen plastic varmepumpe, så at regne med at den kun holder i 7-8 år er nok meget pesimistisk, når der findes folk der har haft deres luft/luft varmepumpe i ca. 20 år.

Oven i varmeprisen for fjernvarme kommer tilslutnings og faste gebyrer.

Nej en luft/luft varmepumpe kan ikke sammenlignes med f.eks. gulvvarme, ligesom den kun leverer varme i det rum den er installeret i, hvorfra varme så må brede sig til andre rum.

Omvendt filtrerer og cirkulerer gulvvarme ikke luften.

Men tager vi eksemplet hvor en enkelt person, i en lille bolig, hvor ovennævnte løsning ville være tilfredsstillende for vedkommende, jamen så kan det sagtens være at den tvungne løsning for dette individ var den dyre løsning.

Og hvem er mest grønne...dem der køber grøn strøm til deres varmepumpe, eller dem der bliver tvunget til at aftage fossil fjernvarme? OK, fjernvarmekunderne kan også købe CO2 kvoter, men hvor mange får lige gjort det?

Tager vi gennemsnitspriserne fra dansk fjernvarme

http://www.danskfjernvarme.dk/...ashx

Hvor de siger at 18,1 MWh koster 13.850 kr./år, jamen så giver det en KWh pris på 76,5 øre.

Har man et jordvarmeanlæg med et årsgennemsnit på COP 3,5, jamen så giver det 57 øre pr. KWh med en elpris på 2 kroner pr. KWh.

Får vi markedsøkonomi på elmarkedet, så man kan opvarme sin varmtvandsbeholder om natten når strømmen er billig, jamen så kommer den pris endnu længere ned.

Hertil skal lægges afskrivning af jordvarmeanlægget, ligesom der skal lægges tilslutnings og faste afgifter til KWh prisen for fjernvarme.

De fjernvarmekunder der skulle være forgyldt med "billig" og evt. fossil fjernvarme, uanset om det delvist skulle være på el kundernes, har under alle omstændigheder ikke noget hastværk med at få efterisoleret deres hus.

Central / decentral solvarme

Et sted i tråden spørges til pris / ydelse for små decentrale solvarmeanlæg / store centrale solvarmeanlæg.

Decentrale solvarmeanlæg til varmt brugsvand koster omkring kr 6.000,- færdigt installerede og yder mellem 350 og 400,- kr / m2 / år.
Det giver en investering på kr. 15,- 17,- kr / kWh årlig produktion.

Centrale anlæg kan etableres for kr. 1.500 - 2.000,-, (2000,- hvis der også skal etabelres større varmelager). Og de leverer omkring 500 kWh/ m2, hvilket giver en pris på 3,- 4,- kr / kWh.

Det vil således sige at der er en forskel i pris ydelsesforholdet mellem de to på en faktor 5,-

For de gasfyrede kraftvarmeværker (som i parantes bemærket har samme el-virkningsgrad, uanset om den samtidige varmeproduktion udnyttes eller ej) viser for øjeblikket stor interesse for at anvende store solvarmeanlæg til varmeproduktion fremfor at anvende den dyre og afgiftsbelagte gas på gaskedlen, som de ellers er bundet til at bruge.