Anlægsarbejdet på Hallandsåstunnelen, som indtil videre bliver 19 år forsinket, er først og fremmest generet af indtrængende grundvand. Nu har Banverket, der er bygherre på projektet, sat et tre måneder langt forsøg i gang med at pumpe grundvandet ind i bjerget igen.

Forsøget, der foregår med de lokale myndigheders accept, bliver udført i den nordlige tunnel, hvor anlægsarbejdet i øjeblikket ligger stille. Det betyder, at grundvandet, der bliver pumpet tilbage til åsen, ikke bliver generet af tunnelarbejdet.

Grundvandet skal, ifølge Banverket, pumpes ud i bjerget gennem borehuller fra tunnelniveau, cirka 200 meter under jordoverfladen. Først bliver der boret 200 meter lange huller i tunnelens bjergvægge. Så pumper man og udsætter vandet for et tryk på fem bar for på den måde at presse det ind i sprækkerne, så langt fra tunnelen, at det ikke kan løbe tilbage igen.

Borehullerne bliver forstærket af stålrør de første 50 meter ind mod tunnelen. Hvor der bliver bygget, afgøres efter analyser dybere inde i bjerget.

Forsøget med at genindføre grundvandet bliver overvåget af flere kontrolprogrammer, bl.a. for grundvandsniveau og grundvandskemi.

Forsøget har to formål, dels at undersøge de tekniske muligheder for i resten af anlægsperioden at genindføre grundvand til bjerget, dels at undersøge, hvordan grundvandsmagasiner reagerer på geninfiltration af grundvand.

Vand strømmer til med 100 liter i sekundet
Indstrømmende vand har siden anlægsstart været det store problem i Hallandsåstunnelen. Jævnligt har vandet tvunget tunnelboremaskiner til at stå stille flere dage i træk for ikke at overskride vanddommen, der maksimalt tillader 100 liter per sekund.

Ved at genindføre grundvandet kan man muligvis mindske projektets miljøpåvirkning, dels ved at grundvandsniveauet hurtigere genetableres, dels at tunnelboremaskinernes fremdrift vokser.

Hvis man pumper 15-20 liter vand per sekund tilbage, kan en indstrømning på 115-120 liter per sekund tillades. Og så slipper man for en del af de forstærknings- og tætningarbejder, som ellers er nødvendige.

Tunnelprojekt løber op i 10,5 milliarder kroner
Tunnelarbejdet startede helt tilbage i 1992, men efter store problemer med indfossende grundvand blev det stoppet fem år senere. Og først påbegyndt igen i efteråret 2005.

De samlede anlægsudgifter, inklusive det arbejde, der blev udført i 90'erne, løber í alt op i 10,5 milliarder nutidskroner.

Banverket hævder, at det samfundsøkonomiske regnestykke på projektet stadig har sorte tal på bundlinien. Men tilføjer i samme åndedrag, at mange projekter bliver gennemført, selv om de ikke har en god samfundsøkonomi