/energi

Mølleejere skal betale for at komme af med overskudsstrøm

Elbørsen Nord Pool Spot vil fra næste år lade el-afregningen til vindmøller og kraftværker svinge på begge sider af nul kroner. Overraskende nok hilser vindmølleejerne det velkomment.

Klik for at se billedet i stort

Vindmølleejerne ser frem til, at afregningsprisen på el kan svinge ned under nul. For en mere fleksibel elpris vil motivere de store forbrugere til at ændre adfærd, og det vil i sidste ende give bedre elpriser i gennemsnit til mølleejerne.


Læs også

Læs mere om

Af Kent Krøyer, tirsdag 14. okt 2008 kl. 10:25

I 2009 vil den nordiske elbørs, Nord Pool Spot, indføre negative elpriser. Det betyder, at kraftværker og vindmølleejere risikerer at skulle betale for at slippe af med overskydende strøm, når Danmarks elforbrug går i bund, mens vinden blæser på møllerne.

»Det giver vindmølleejerne et incitament til at slukke for deres vindmølle, når vi er i en situation med overskydende energi,« siger direktør Anders Plejdrup Houmøller, Nord Pool Spot.

Elbørsen fungerer på den måde, at der i løbet af døgnet indløber henholdsvis købs- og salgsbud på bestemte energimængder inden for det nærmeste døgn. Et computersystem matcher buddene, og på den måde handles og afsættes dagens elproduktion.

»En gang imellem, navnlig på vinternætter, kommer vi ud for, at selv når elprisen kommer helt ned på nul, så er der stadig måske 200 MWh i overskud, som giver problemer« siger han.

En god og velkendt løsning er at sende strømmen nordpå til Norge, hvor energien kan opsamles i de enorme vandreservoirer. Det kan ske, fordi Norges elproduktion fra vandkraft kan reguleres hurtigt ned, når der er billig, dansk overskudsstrøm at få.

»Men kablet til Norge er slet ikke stort nok. Selv når det kommende nye kabel kommer i drift, vil det være alt for lidt,« siger Ander Plejdrup Houmøller.

En anden god måde at opmagasinere energien på er at lade kraftvarmeværkerne bruge strømmen til at forvarme fjernvarmevand i deres store termobeholdere. Men det er ikke alle kraftvarmeværker, der er i gang med det endnu, selv om det er tilladt.

»Man kan ikke bare skrue ned for et kulkraftværk. Det koster meget energi, og det slider hårdt på kraftværkets maskineri. Så et stort kraftvarmeværk vil være motiveret for at få en negativ pris i flere timer for at kunne holde elproduktionen oppe,« siger han.

Han er klar over, at negativ elpris næppe vil være mølleejernes livret. Men det vil være bedre end den nuværende situation, hvor Energinet.dk en gang imellem er nødt til at tvangsfrakoble nogle møller fra elnettet for at undgå det kritiske eloverløb. Og det hele bliver værre, jo flere vindmøller vi får i landet.

Vindmølleforening: Fleksibel elpris gavner samfundet
Men overraskende nok møder den negative elpris ingen modstand hos vindmølleejerne.

Formanden for Danmarks Vindmølleforening, Kristian Jakobsen, siger:

»De præcise konsekvenser kender vi ikke, men der tales om, at det sætter nogen processer i gang, så elpriserne generelt bliver højere.«

Altså, når prisen får lov til at svinge frit på begge sider af nul, bliver markedsforholdene mere synlige og markedsaktørerne mere opmærksomme på prisen.

»Det vil få nogle af producenterne og nogle af aftagerne til at begynde at spekulere i det,« siger han.

For hvis nogle storforbrugere ligefrem kan få penge ved at lægge forbruget på bestemte tidspunkter, så opstår der et meget kraftigt incitament til at gøre netop det.

»Det er også sandsynligt, at nogle af de store kraftvarmeværker vil vurdere, at hvis de ligefrem skal til at betale penge for at producere strøm, så vil de standse en kedel noget tidligere end nu.« siger han.

Men det handler også om småforbrugere.

Elforbrug om natten vil være til vindmøllernes fordel
»Tænk engang, hvis ejeren af en elbil kunne få penge for at lade sin bil op om natten.«

Summa summarum: Hvis elforbrugerne begynder at udjævne døgnforbruget, fordi der er penge i det, så vil den situation sjældent opstå, at vindmøller skal tvangsfrakobles, og priserne vil udjævnes, så mølleejerne kan tjene mere.

»Det kan i hvert fald ikke udelukkes. Vi har intet imod at arbejde på markedsvilkår, men så skal elprisen også afspejle markedet i højere grad, end den gør nu. Det handler om at finde en model, der er samfundsmæssigt hensigtsmæssig.« siger han.

Han mener, at det er politikerne, der har bolden, men at de tøver, fordi der er store skatteindtægter i elpriserne.

»Hvis man virkelig får lavet en model, der får de store aktører til at reagere på elprisen, så vil det altid være en fordel for vindmøllerne, fordi den sidst producerede kilowatttime koster os ingenting. Hvorimod alle, der producerer el med fossile brændstoffer, har en omkostning,« siger han.

Ministeren anbefaler mindre fleksibilitet
Klima- og Energiminister Connie Hedegaard forventer imidlertid, at vindmølleejerne vender tommelfingeren nedad. Hun har netop orienteret Energiudvalget om Nord Pool Spots beslutning.

Ministeriet oplyser til Fagpressebureauet, at Connie Hedegaards råd til markedsaktørerne er, at de fremover indgår faste langtidskontrakter med hinanden for at holde elprisernes udsving under kontrol. Eller at de installerer afbrydere, der standser produktionen, når elprisen bliver negativ.



14. okt 2008 kl 11:30

Anders Reinhardt Hansen

Perspektivløst

Hvor er det bare perspektivløst det som regeringen lancerer. Der er mange mange tons CO2 at spare i at gøre elmarkedet mere fleksibelt for forbrugerne. Vi skal have gang i vaskemaskiner der selv sætter i gang om natten og Elbiler der lader på samme måde. Alle undersøgelser viser jo at når folk er opmærksom på den besparelse de laver går der sport i det. F.eks. med forbrugsmålere i biler, hvor billisterne ofte ændrer deres kørsel fordi de kan se at deres kraftige accelerationer er dyre i længden. Få nu fingeren ud og gør alvor af de store ord om at danmark skal være foregangsland for vedvarende energi, også på transportområdet!


14. okt 2008 kl 12:02

avatar

Knud Nielsen

Re: Perspektivløst

Hør - hør!

Ministeriet oplyser til Fagpressebureauet, at Connie Hedegaards råd til markedsaktørerne er, at de fremover indgår faste langtidskontrakter med hinanden for at holde elprisernes udsving under kontrol.

Desværre forstår ministeriet overhovedet ikke fakta-stillingen.

Kristian Jakobsen rammer plet med alle de ovenstående kvoter.

Hvis transmissionkablerne har for lille bæreevne, måske der er brug for flere?


14. okt 2008 kl 12:16

Jon Loldrup

Conne Hedegaard

"Ministeriet oplyser til Fagpressebureauet, at Connie Hedegaards råd til markedsaktørerne er, at de fremover indgår faste langtidskontrakter med hinanden for at holde elprisernes udsving under kontrol. Eller at de installerer afbrydere, der standser produktionen, når elprisen bliver negativ. "

I guder!
Kan vi få en god forklaring Connie??


14. okt 2008 kl 12:23

Boe Carslund-Sørensen

Re: Re: Perspektivløst og dyrt

Så bliver forbrugerne igen fyldt med løgn!

De fleste vindmøllerejere er garanteret en mindste pris pr. kWh uanset om de producere den eller ej. F.eks. er Horns Rev II garanteret 51,8 øre pr. kWh for de første 10 TWH.
Og nej kabelforbindelserne til Norge, Sverige og Tyskland er ikke for små, vi har bare for mange vindmøller, og vi får for meget ukontrolabel el-produktion.
Så længe et umuligt afgiftssystem spænder ben for en effektiv omlægning af elforbruget, så længe sker der intet.


14. okt 2008 kl 12:34

avatar

Knud Nielsen

Re: Re: Re: Perspektivløst og dyrt

Og nej kabelforbindelserne til Norge, Sverige og Tyskland er ikke for små, vi har bare for mange vindmøller, og vi får for meget ukontrolabel el-produktion.

Nord Pool Spot er ikke helt enig!


14. okt 2008 kl 12:46

Tommy Andersen

Re: Re: Re: Perspektivløst og dyrt

Hør, hør

Død over det totalt åndsvage og altødelæggende afgiftssystem


14. okt 2008 kl 12:52

avatar

Tine Andersen

Er Connie Hedegaard en Idiot Servant?

Og hvad kan vi som borgere gøre ved sådan en dummerniks beslutning?
Holde op med at bruge strøm?

Mvh
Tine


14. okt 2008 kl 13:37

avatar

Per A. Hansen

Re: Er Connie Hedegaard en Idiot Servant?

Og hvad kan vi som borgere gøre ved sådan en dummerniks beslutning?
Holde op med at bruge strøm?

- nej, vi skal bruge strømmen når der er overskud og den er billigst.
Det gøres ved at indføre intelligente målere med elapparater i hjemmene, som elværkerne kan starte når der er overskud af strøm. Teknikken er til stede og kræver ikke bredbåndsløsninger.

En forudsætning er, at forbrugerne høster fordelen ved en laver afregning af den el, der styres at producenten - et system hvor den enkelte forbruger selv skal holde øje med prisen - som der er forsøg i gang med - er ikke den rette løsning.

Mvh
Per A. Hansen


14. okt 2008 kl 13:46

Boe Carslund-Sørensen

Re: Re: Re: Re: Perspektivløst og dyrt

Og nej kabelforbindelserne til Norge, Sverige og Tyskland er ikke for små, vi har bare for mange vindmøller, og vi får for meget ukontrolabel el-produktion.

Nord Pool Spot er ikke helt enig!

Det kan du da have ret i, men det rykker nu ikke ved kendsgerningerne - uden vindmølle-el er kabelforbindelserne alt rigelige, og når kablet over Storebælt, som også er for småt, kommer åbnes der for en helt anden situation.
Som jeg tidligere har skrevet i andre debatter på ing.dk, mangler vi øst/vest gående kabelforbindelser for at kunne indpasse vind-el. Det hjælper ikke med kabler nord/syd, de forbinder områder hvor det stort set blæser lige meget i alle områderne.


14. okt 2008 kl 14:01

Flemming Ulbjerg

Re: Re: Re: Re: Re: Perspektivløst og dyrt

Nod/syd er vigtigst, fordi de forbinder vandkraft i Norge med vindkraft i DK med termiske værker i Europa. 3 vidt forskellige forsyninger med hver deres bindinger og ikke-bindinger, som supplerer hinanden godt.

Storebælt er mest af indenlandske fordelings årsager, megen vind i Vest og kun lidt i Øst.

Der er jo en grund til at de nord/sydgående blev etableret længe før Storebælt.


14. okt 2008 kl 14:15

Boe Carslund-Sørensen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Perspektivløst og dyrt

Nod/syd er vigtigst, fordi de forbinder vandkraft i Norge med vindkraft i DK med termiske værker i Europa. 3 vidt forskellige forsyninger med hver deres bindinger og ikke-bindinger, som supplerer hinanden godt..

Kun hvis man vil betale for opmagisinering i norsk vand. Jeg så gerne at vi byttede vind-el øst/vest.

Storebælt er mest af indenlandske fordelings årsager, megen vind i Vest og kun lidt i Øst..

Tja, men Storebæltskablet åbner også for de sjællandske kabelforbindelser til Sverige og Tyskland.

Der er jo en grund til at de nord/sydgående blev etableret længe før Storebælt.

Nej, det er et levn fra tiden før de mange umulige vindmøller.


14. okt 2008 kl 14:52

Brian Jacobsen

Re: Re: Re: Re: Re: Perspektivløst og dyrt

Ja galskaben har jo ingen ende...
Synes det ville være smart om alle os forbrugerne kunn aftage denne billige strøm, så vi fx. kunne opvarme varmt vand i denne periode med strøm, istedet for at benytte Gas/Olie

Eller tvangsstarte diverse vaskemaskiner/tørretumblere.

Men dette kræver jo at vi alle får mulighed for at få individuel forbrugs afregning


14. okt 2008 kl 16:02

avatar

Jakob Engbæk

Perspektivrigt, måske

Til det sidste indlæg af Brian Jacobsen
Ja netop det vil være smart, derfor har flere elselskaber opsat elmålere der kan afregne på timebasis med varierende elpris. Det vil også være smart med automatisk styring af apparater, energinet.dk arbejder vist med en standard til det.


14. okt 2008 kl 16:14

Per L. Grunth

Frit marked

En vindmölle kan da stoppes, hvis vindstyrken naar en sikkerhedsmässig overgränse. Men möllen bör vel ogsaa kunne stoppes, hvis ejeren ikke önsker at levere ström til den öjeblikkelig gäldende strömpris og/eller en indgaaet salgskontrakt udlöber uden at väre erstattet af en ny?

Princippet for et frit marked maa da väre, at sälge nar man kan faa en akceptabel pris, og at undlade at sälge naar man ikke synes at prisen er ok. I det sidste tilfälde opnaar mölleejeren da i hvert fald, at der saa ikke bruges af möllens "beregnede" levetid.

Det er jo netop princippet om et frit marked, man har lovet forbrugerne ved den privatisering, som man (indtil nu forgäves) har forsögt at gennemföre overfor forbrugerne!

Men jeg skal da gerne indrömme, at dette nok kan väre vanskeligt at faa til at stemme overens med den "udbuds metode", som anvendes overfor vindmölleinvestorerne. Men en tilskudsordning kunne jo ogsaa godt have väret skruet sammen paa andre maader!

For at kunne indföre frie markedsforhold overfor hhv. elforbrugere og elproducenter mangler der i dag meget grundläggende markedsbetingelser.

Der mangler saaledes en mulighed for väsentlig större markedsmobilitet baade hos elforbruger og hos elleverandör.

Forbrugeren mangler at kunne skifte leverandör (umiddelbart eller paa relativ kort sigt), og paa leverandörsiden bör der väre mulighed for at kunne naa kunder indenfor et större markedsomraade og for at leverandörer med väsentlig kapacitet let kan (ny-) etablere sig.

Disse muligheder mangler i dag og udelukker derfor den priskonkurrence, som er en vigtig del af et frit marked.

Men sadanne betingelser ville bl. a. kräve at lokale elnet og elmaalerne hos forbrugerne IKKE tilhörer og kontrolleres af enkelte leverandörer!

De ändringer, som under afholdelse af betydelige omkostninger er foretaget ved etableringen af Dansk Energinet, er nok et nödvendigt tilbehör til et frit energimarked, men de er ikke när tilsträkkelige nok!

Mvh Per Grunth


14. okt 2008 kl 16:14

Brian Jacobsen

Re: Perspektivrigt, måske

Ja og når nu elsparefonden giver rygstød til Z-Wave kunne det jo være smart at bruge denne standard.

Selvom jeg personligt undrer mig over at de ikke valgte Zigbee, da denne standard er en åben standard


14. okt 2008 kl 16:54

Boe Carslund-Sørensen

Re: Re: Perspektivrigt, måske

Men sadanne betingelser ville bl. a. kräve at lokale elnet og elmaalerne hos forbrugerne IKKE tilhörer og kontrolleres af enkelte leverandörer!

De ändringer, som under afholdelse af betydelige omkostninger er foretaget ved etableringen af Dansk Energinet, er nok et nödvendigt tilbehör til et frit energimarked, men de er ikke när tilsträkkelige nok!

Jeg så gerne, at hele elnettet til og med el-måleren blev overført til Energinet.dk, så kunne forbrugerne slippe for dobbelt regninger ved skift af elleverandør. Som det er d.d. er forbrugerne bundet til samme eldistributør uanset el'en købes hos en anden.


14. okt 2008 kl 19:04

avatar

Troels Halken

Re: Re: Re: Perspektivrigt, måske

Jeg undrer mig også over at de kigger på z-wave i stedet for zigbee. Det kunne være interessant at høre deres begrundelse.

Energinet.dk burde lave en vision:
Intelligent forbrug for private!
Bring eldistributørerne sammen og få dem til at blive enige om en standard for intelligente el-målere og zigbee og så få den udbredt enten af frivillig vej eller gennem en politisk forordning.

Derudover kan jeg kun give Per L. G. ret. Men selvom man indfører hans forslag, så vil det kun tildels gøre markedet på produktionsiden mere frit. Årsagen er at vi er hæmmet af nationale barrierer, pga. begrænset udvekslingskapacitet. Dermed er der kun tale om et indre dansk marked, og f.eks. ikke et skandinavisk marked. Inden storebæltsforbindelsen, betød det bl.a. store prisforskelle mellem vest og øst danmark.'

Vh Troels


14. okt 2008 kl 23:03

erling klitsgaard

lidt malurt i bægeret ang. vaske om natten.

ser ud som en god ide med div. maskiner kørende om natten, men hvad med brandfaren? jeg bor i norge og her dør ca. 50 - 70 mennesker i husbrande om året. vi bliver opfordret til ikke og have vaskem. og tørretumblere kørende om natten, ej heller når vi forlader huset. p.g.a. mange træhuse bliver en brand ofte mere omfattende end i et muret hus som i dk. har læst at tv , vask. m. og tørret. har mange af brandene på samvittigheden.


14. okt 2008 kl 23:20

avatar

Tine Andersen

Re: lidt malurt i bægeret ang. vaske om natten.

Enig- det frarådes også i DK pga brandfaren at vaske om natten, så det har jeg også tænkt på.

Til gengæld bruger jeg min tørresnor i vid udstrækning, det er ihvertfald en måde at bruge vindenergi på, der ikke generer nogen. ;-)

Mvh
Tine


15. okt 2008 kl 00:05

avatar

Troels Halken

Re: lidt malurt i bægeret ang. vaske om natten.

Brandalarmer er ikke opfundet i Norge? ;-)

At sige at 50-70 dør af husbrande og at det frarådes med at vaske tøj mv, siger jo ikke meget om hvad det reelt er som er skyld i brandene. Eller hvor mange der bliver opdaget inden de koster liv. Begge dele interessante informationer.

Men man kan jo også afkræve producenterne af den slags produkter at de skal være testet for om de kan forårsage brand.

Vh Troels


15. okt 2008 kl 00:11

john jørgensen

Luksusproblem, (evt HVDC nu!)

Lad os dog glæde os over at vi, som samfund, har billig strøm. Uanset hvordan vi ser på det, så må denne grønne el fortrænge en hel del fossil forbrug.
Og ja, det er da frustrerende at se politikernes krumspring for at hente skatteindtægter til den bundløse statskasse.
Og se så lige denne tråd ang produktionen fra møllerne, måned for måned. Som passer forbavsende godt med forbruget. Det er EU og Norge der er samlet, både mht forbrug og produktion.
http://ing.dk/artikel/91979


15. okt 2008 kl 01:36

Johan-Albert Boye

Re: Perspektivrigt, måske

Det kunne da være fint at have en ordning i huset som modtog overskudsstrøm til en meget billig penge når der er rigtig sus i skørterne. Jeg tænker på at overskudselektriciteten kunne varme olifyrets varmvandsbeholder op eller at elpaneler overtog radiatorernes funktion. Der må da kunne findes en løsning så vindemølleejerne fik noget ud af at lade vindmøllerne producere strøm i stedet for at frakoble. At forære elektricitet nordpå irriterer mig eftersom denne overskudsstrøm kunne komme mange husstande til gode her i landet. Der vil med den tænkte ordning kunne spares kollosale mængder olie og alt det ævl om CO2. Men her ryger jeg ind i et minefelt. For trods politikernes snak om at reducere brugen af fossile brændstoffer ville de jo slå kors for sig hvis en fattig folkepensionist som mig eller familier der er hårdt spændt for kunne få billig energi.

Mvh Albert Boye


15. okt 2008 kl 05:53

Preben Rose

Negativt energilager?

Mølleejere skal betale for at komme af med overskudsstrøm

Hvorfor bruger man ikke en delvis udhulet salthorst som negativt energilager?

Altså man lader vand evt. havvand løbe ned i salthorsten via en (eller flere) turbiner (når der er brug for strøm), og pumper vandet væk fra horsten, når der ikke er brug for den producerede (vindmølle)strøm.
Man kunne ovenikøbet lagre vandkraft fra Norge, når den er billig (pumpe vand ud af horsten)

Det har tillige den fordel, at den første energi er "gratis" samtidig med at lageret bliver større og større med tiden (dette er ikke gratis:(!)
Der er selvfølgelig anlægsomkostninger.

fx har man såvidt jeg kan regne ud, et hul i salthorsten ved Hobro på omkring 10 millioner m3,
muligvis noget mindre, afhængig af tidligere års saltudvinding.
Saltet, der følger med vandet op af horsten, kunne stadig indvindes.

http://www.danes.dk/page.dsp?p...=811


15. okt 2008 kl 15:32

Per L. Grunth

Re: Negativt energilager?

Jo. Det ville da väre närliggende at udnytte salthorste som vandenergilagre!

Nu ved jeg ikke om man blot kan anbringe turbinerne oppe i kote nul og udelukkende lade dem virke ved "sugekraften" i faldröret ned til vandmagasinerne. Men selv om turbiner og generatorer skulle anbringes längere nede, d.v.s. lige over vandmagasinerne, kan det jo godt lade sig göre. Godt nok er vi ikke vant til at bygge mineskakter i Danmark, men andre steder er det jo rutine.

Kan man bruge eksisterende kaverner er det jo fint, men ellers skal de jo skylles ud först. Saa selvfölgelig vil der väre betydelige omkostninger ved et backup lagersystem. Men ligegyldig hvilken lösning Danmark maatte välge, for at aflöse den nuvärende fossilenergiproduktion med andre lösninger vil det koste dyrt!

Der findes 16 salthorste i Danmark. Men til et vandlager skal en salthorst jo helst ligge i närheden af et naturligt vandomraade. Dog vil et vandlager i en salthorst formentlig kun kunne frembyde en begränset kapacitet i forhold til landets totale energiforbrug, saafremt en periode med vindstille bliver af längere varighed.

Men Danmarks undergrund frembyder jo ogsaa muligheder for trykluftlagre og tilmed af betydelig störrelser. Og kan man i disse dybereliggende kalkstenslag bruge eksisterende borehuller, saa vil der formentlig ogsaa kunne blive tale om mindre etableringsomkostninger. (Et projekt netop i et saadant geologisk lag har jo väret overvejet i forbindelse med oplagring af CO2 i Nordvestjylland). Til gengäld er genindvindingseffektiviteten ved et trykluftlager ringere end ved et vandlager (formentlig ca 60%), men det er vel egentlig kun et spörgsmaal om at kunne faa konstateret de reelle totale omkostninger ved de forskellige muligheder.

Jeg synes at det er lidt märkeligt, at backup problemer altid kun nävnes i forbindelse med vindkraft. Skulle Danmark engang i fremtiden faa kernekraft, saa er der da ogsaa et backup problem. Godtnok vil kk uden tvivl väre yderst driftsikkert, men med de särdeles omfattende sikkerhedssystemer vil det näppe kunne undgaas, at ogsaa et kärnekraftvärk kobler ud (sikkert i de fleste tilfälde blot pa grund af en ubetydelig fejl i fejlsystemerne!).

Men KK enheder vil sikkert väre store, og saa er der altsaa brug for backup, og det er bare her og nu! Jeg tror derfor, at ligegyldig hvilken lösning Danmark maatte faa til at erstatte de nuvärende fossilenergiandele med andre muligheder, saa vil man näppe undgaa backup lösninger.

Det har ofte väret nävnt, at man kan sende overskudsenergi op til Nordnorge og/eller Sverige, og saa faa den tilbage naar man fik brug for den. Men saa nemt tror jeg ikke at det bliver.

For det förste vil de eksisterende forbindelser over Skagerak og Kattegat ikke väre store nok. For det andet vil det ogsaa kräve nye extra forbindelser paa langs i den Skandinaviske halvö. For det tredie er lagerkapaciteten i det "höje Nord" allerede godt udnyttet, og man er allerede stödt paa miljömässige og andre begränsninger. For det fjerde vil vore nabolande, naar olieeäventyret lakker mod enden selv kunne bruge flere energilösninger,som ogsaa kräver yderligere lagerkapacitet. For det femte er vi jo paa vej ind i det frie elmarked hvor el skal handles.

Ström til oplagring skal "sälges" og naar vi skal bruge backupström igen skal den "köbes", og dertil skal der i disse tilfälde betales diverse afgifter for transporten i kabelsystemerne undervejs. De resulterende kwpriser bör i hvert fald nöje sammenlignes med hvad lokale lagersystemer i Danmark ville kunne koste!

Men jeg synes at det er godt at backup systemer kan diskuteres. Jeg tror ikke at vi i fremtiden kan undgaa ändringer i de nuvärende energiproduktionsmetroder, og dermed vil vi heller ikke i längden kunne undgaa backup systemer.

Mvh Per Grunth


16. okt 2008 kl 04:47

Preben Rose

Re: Re: Negativt energilager?


Tak for svaret Per Grunth

Nu ved jeg ikke om man blot kan anbringe turbinerne oppe i kote nul og udelukkende lade dem virke ved "sugekraften" i faldröret ned til vandmagasinerne.

Uden at vide meget om turbiner, er jeg ret sikker på, at det ikke er en brugbar løsning.
Jeg havde forestillet mig at man kunne hejse turbinen op og ned i selve faldrøret (praktisk for service)

En anden model kunne være flere turbiner hvor man lader de nederste oversvømme en efter en og arbejder med resten.
Alligevel ville det være praktisk, at de kunne hæves i selve skakten.


Dog vil et vandlager i en salthorst formentlig kun kunne frembyde en begränset kapacitet i forhold til landets totale energiforbrug, saafremt en periode med vindstille bliver af längere varighed.

Nu havde jeg godt nok ikke forestillet mig at man kunne klare hele Danmarks forbrug i længere tid med denne metode; men hvis det er ambitionen kan der på sigt godt nok laves meget energi af det vand, der kan hældes i udhulede salthorste. Der er flere hundrede km3 kilometer salt at udhule, og med en gennemsnitlig faldhøjde på 1 -2 km kan man vel dække Danmarks forbrug i et år uden problemer; men mindre kan vel også gøre det.
Det fine ved løsningen er, at lageret vokser helt uden at man skal investere ekstra.
(saltet følger med vandet ud)

mvh
Preben Rose


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk