Der mangler koordination af nødberedskabet i tilfælde af el-svigt, konkluderer den nye såkaldte parallelrevision fra de tre nordiske rigsrevisioner. De har af egen drift har undersøgt det nordiske el-beredskab, efter el-svigt har lagt store dele af Danmark ned i op til seks timer i både 1999, 2002, 2003 og 2005.

For selv om det er godt for forsyningssikkerheden for det danske el-net er koblet sammen med resten af Norden og Europa gennem elkabler, giver det også problemer, fordi det øger risikoen for, at Danmark bliver ramt af el-svigt i vores nabolande.

Flere eksempler på elsvigt
De seneste år har faktisk budt på flere eksempler på omfattende elsvigt, fremgår det af rapporten.

"Både i 1999 og 2005 var orkaner således årsag til mange lokale elsvigt i dele af landet. Tekniske fejl på svenske kraftværker i 2003 var årsag til, at store dele af Østdanmark blev ramt af elsvigt. Fejlene i Sverige forplantede sig til Østdanmark gennem en af overførselsforbindelserne, der sammenkobler det danske elnet med de øvrige nordiske lande og Tyskland. Elsvigtet betød bl.a., at det meste af den kollektive trafik i det storkøbenhavnske område gik i stå i flere timer, og at Øresundsbroen måtte lukke midlertidigt bl.a. på grund af manglende nødstrøm."

Eftersom moderne samfund bliver mere og mere sårbare over for elsvigt, bør de nordiske energiministre opprioritere og styrke reparationsberedskabet ved omfattende svigt i det nordiske elsystem, mener de tre rigsrevisioner.

Dansk statsrevision tilslutter sig kritikken
Og den danske statsrevision tilslutter sig kritikken af det nordiske samarbejde:

"…håndteringen af elsvigt i et land vil være afhængig af velfungerende nationale og fællesnordiske beredskabsplaner. Det er således et problem, at der ikke findes fællesnordiske beredskabsplaner om, hvordan reparationer ved omfattende elsvigt skal håndteres..."

Ud over det fællesnordiske problem med at koordinere nødindsatsen, kritiserer Rigsrevisionen også mangler ved det lokale, danske elberedskab.

Arresthuse uden nødstrømsanlæg
Undersøgelsen omfatter nødstrøm i 309 statslige og regionale institutioner. Hele 12 procent af institutionerne har ikke nødstrømsanlæg. Det gælder eksempelvis visse arresthuse. Men den er også gal i mindre kultur- og sundhedsinstitutioner samt administrative institutioner som fonde, råd og nævn.

Men generelt fungerede nødstrømsforsyninger på sygehuse, i lukkede fængsler og i institutioner med trafik- eller beredskabsopgaver nødstrøm, viser Rigsrevisionens undersøgelse.